Kalinka har altid kunnet synge. Altså sådan har det i hvert fald lydt for en uvidende – når hun sang lød det rigtigt. Det var derfor rigtig dejligt, da hun selv fik lyst til at prøve kræfter med at gå til sang. Men selv om jeg altid tænkte at hun havde en fin stemme, er jeg alligevel overvældet over hvor meget hun har lært hos dig. Fra en naturlig fin barnestemme til én (igen for den uvidende), der virkelig kan synge. Men måske lige så vigtigt for mig som mor, har jeg også set hende få en masse selvværd og glæde over sit eget talent gennem din undervisning.
Selv om jeg ikke kender den rejse I to har haft i detaljer, har det været helt tydeligt for mig, at den har været enorm betydningsfuld for Kalinka. Hun er lidt genert og kan være usikker på hvad hun kan. Min oplevelse er at du har skabt et rum omkring hende, hvor hun har følt sig tryg og har turdet udforske sin stemme og måske også sit mod?Jeg glemmer aldrig første gang hun sang til din koncert. Jeg har aldrig måtte høre hende synge, og pludselig stod hun og sang foran en hel sal. Hun var rystende nervøs, men hun gjorde det. Jeg tror det var fordi du gav hende det mod og den sikkerhed. Og det er jeg dig evig taknemmelig for.
Jeg har også haft indtryk af, at hun i dig har fundet en hun kunne dele det der er svært med. Om interessen for at være kreativ (som ingen af hendes forældre rigtigt er). Du betyder meget for hende. Og som mor har det været utrolig dejligt at vide, at hun har haft en rollemodel på det område i dig.
Jeg tror roligt jeg kan skrive, at dine sangtimer er noget af det Kalinka er mest ked af at skulle stoppe med, når hun tager på efterskole. Så tak Louise. Du har givet mit barn, og dermed mig, en kæmpe gave.