FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Du er særdeles velkommen OGSÅ hvis du aldrig har prøvet sangundervisning før, er usikker på din stemme og mimer til fællessang! Jeg har stor erfaring med uerfarne sangere og hjælper meget gerne med at løste både stemmebånd og sangermod. 🙂
Yes. I studied in The Netherlands way back when - and my own voice teacher was American. So yes.
I speak fluent dutch as well..
Ja. 'Særpris' er ydelser med rabat for studerende, pensionister eller dig på anden overførselsindkomst - du får rabat på solo sangtimer, klippekort og sæsonkort.
Efter køb skulle du gerne modtage en bekræftelsesmail og heri har du din unikke bookingkode for dine sangklip - så du nu kan gå til bookingkalenderen og booke én eller flere lektioner med koden.
Hvis vi ikke har set hinanden før, må du meget gerne sende mig en kort mail med et par ord om dig selv, og hvad du ønsker min hjælp til. Skriv lidt om hvad du vil synge - genre, stil, kunstnere.. - så kan jeg finde en sang frem til din første lektion. Du er også velkommen til selv at tage noget med.
Tag gerne en sangmappe med til dine noder, plus et noteshæfte til dine samlede sangøvelser, noter osv.
Jeg foreslår, at du som nybegynder - hvor du i højere grad har brug for at blive guidet og holdt til ilden - kommer til sang hver eller hveranden uge. Er du mere erfaren og øver godt på egen hånd, kan du planlægge lektionerne med større mellemrum.
Jeg har lokale i Collinsgade 4, kld. tv. på Østerbro i København. 10 min's gang fra Trianglen og Østerport St. Bus 14 stopper ved Lille Triangel - for endnu kortere gåafstand.
- Du har booket enkeltlektion: Bliver du forhindret, og vil gerne flytte din sangtid, så send mig en sms (20279010) med den nye ønskede sangtid (se kalenderen for ledige) - så flytter jeg lektionen for dig.
- Du har booket på klippekort: Du aflyser bare lektionen via link i bekræftelsesmail og klippet ryger tilbage på klippekortet til en ny booking.
Må du aflyse helt, kan du slette din booking indtil 24 timer før. Du finder linket til aflysning nederst i din bekræftelsesmail. Aflyser du senere end 24 timer før, er lektionen brugt.
Du kan altid logge ind i systemet og se dine bookinger og køb samt de klip, du har tilbage på klippekort.
Skriv til mig - så finder jeg koden til dig 🙂
Du skal have fat i den bookingkode du fik tilsendt i bekræftelsesmailen ved købet.
IKKE den engangskode du får for at du kan logge ind i systemet.
Det er desværre også muligt at gyldigheden på 1 år for dit klippekort er overskredet.
Nej, du behøver slet ikke have nodeerfaring. Noden visualiserer melodiens bevægelser - op og ned og hvor længe du skal holde tonen, så derfor underviser jeg med noder. Det bliver hurtigt mere en hjælp end en hæmsko.
Du kan se alle sanglektioner, sangforløb og klippekort på Shop Sangtimer.
Prøv at tjekke mine online sangkurser.
Bor du langt fra København er det måske ikke lige så nemt at komme til 1:1 lektioner. (Du kan jo lave en tur ud af det, og tage et intensivt forløb).
