Singing lessons

How to develop great singing habits

Singing lessons that will help you develop good, healthy singing habits

All repetition develops a habit. When you practise a new habit, you must do this consciously, not to fall back on old, and often, bad habits. Once you’ve worked-in a new singing habit, you can focus all your attention on expressing yourself.

We will work on your body awareness to make you more flexible, tention-free and open, and this will make you gain access to the body’s strengh, that holds the power of your voice.

Regardless of your singing experience, level or age, I begin right where you are, and always in correlation to your ambitions. So come as you are.

I accompany singing exercises and songs on the piano. I will also record a ’singalong’, if you need something to practise to. We find the songs together, taking into account your musical taste and the technical or musical challenges we might be working on at the moment.

I graduated as a jazz vocalist from the Royal Conservatory in the Hague, NL with a teaching diploma and have 14 years of practical teaching experience. As a teacher, I am straight-forward, positive and patient, with a good sense of the individual.


Singers most often come to me because they want to:

  • Work on breathing and support
  • Let go of bad singing habits
  • Regain confidence in an unreliable voice
  • Reach higher notes – stretch their vocal range
  • Sing jazz
  • Learn to 'scat'  (jazz improvisation)
  • Try out other genres
  • Loosen up their pop phrasing and improvisation
  • Feel the joy of life through singing
  • Challenge themselves – get out of the comfort zone

I sangtimerne kan du lære:

Vejrtrækning & Støtte

Udgangspunktet for al stemmebrug er en sund og naturlig teknik.

Derfor ser vi, som det første, på din kropsholdning, grounding, vejrtrækning og støtte. Du kommer i bedre kontakt med de sangermuskler, som du støtter og bærer tonen med, og lærer den svære balance mellem afspænding og den parathed og energi, som sang kræver.

Det er vigtigt for mig, at du mærker hvordan sangteknikken fungerer i kroppen - så du kan gengive det hjemme.

Nå højere toner & Udvide din vokale spændvidde

I takt med at du bliver mere bevidst om samspillet mellem krop og stemme, vil du helt naturligt opleve, at du kan nå flere toner end før – og på en ubesværet måde.

Du lærer at skifte register, der hvor det passer godt for dig og du får hjælp til at arbejde med en fyldigere klang i alle registre.

Vi ser også på, om sangen måske ligger bedre til dig i et andet toneleje. Når sangen ligger rigtigt i forhold til din vokale spændvidde, kan du synge friere og mere klangfyldt. Du behøver ikke være superskrap til teori - men at kunne transponere er et godt værktøj at mestre som sanger.

Slip uhensigtsmæssige sangvaner & Genskab tilliden til din stemme

Føler du, at du har en skrøbelig og utilregnelig stemme og savner du smidighed og fleksibilitet i stemmen  - så ved jeg præcis, hvordan du har det!

Jeg var nemlig hele møllen igennem, da jeg for mange år siden startede min sangudvikling. Efter års slid på stemmen med dårlige sangvaner, fik jeg den helt rigtige hjælp; Et langt, intensivt stemmetræningsforløb på konservatoriet i Holland, hvor jeg helbredte og trænede min stemme sund og stærk igen. Øvelserne har gjort, at jeg (stort set) kan synge alt det, jeg vil - og min stemme er smidig og spænder vidt.

Derfor kan jeg hjælpe dig, hvis du har indlært et par uheldige sangvaner og spændinger, som begrænser din stemmes frihed.

Vi bevarer dine stærke sangkvaliteter, men erstatter de uhensigtsmæssige vaner med nye sunde. Når du mærker, at kroppen bærer din stemme, vil du slippe spændinger og mærke en ny form for kontrol over din stemme.

Træd ud af din komfortzone, Skab vokalt rum til dig selv

Det kan være lidt en overvindelse at lade nogen høre dig synge.

Men den barriere nedbryder vi sammen. Som jeg plejer at sige: "Det er jo bare mig - og jeg har hørt alt."

Du behøver ikke ramme plet første gang. Du skal bare gøre dit bedste - det er alt, jeg beder om.

I trygge omgivelser guider jeg dig gennem sangerkroppens reaktion på nervøsitet. Du mærker, hvor du kan hvile i kroppen og takle usikkerhed.

Vi arbejder med sangermodet; at give sig selv lov til at synge ud og derigennem tage dit rum.

Sang er bevægelse og energi, der strømmer igennem os, og gør os glade i låget!

Læs her hvad sangerne får ud af timerne :

(klik frem og tilbage med pilene i siden)

Frasering, Fortolkning & Improvisation  

Du lærer at fortolke sangen på din egen måde, og synge med indlevelse, nerve og nærvær.

Bliv bevidst om, hvad du synger om, dyk ned i sangens budskab, fortælling og stemning.

Ved at forskyde rytmisk og ændre melodien, kan du løsrive dig fra originalindspilningen af sangen. Du skaber din egen fortolkning med dit friske bud på sangen. Du træner dit musikalske øre ved at finde nye veje for melodien. Og det er sjovt!

At improvisere betyder at slippe både melodi og tekst, og synge frit fra leveren over en række akkorder. Vi bygger stille og roligt dine færdigheder op, med rammer og konkrete øvelser, du skal forholde dig til.

Altsammen i dét tempo, du føler dig klar til!

Syng i nye musikgenrer og stilarter

“Hvilken stil passer godt til min stemme?”

Det spørgsmål får jeg tit.

Det handler ikke så meget om stemmens struktur og klang, men i større grad om din sangstil. Når du kender sangstilen for feks. soul eller country, kan du vælge at følge den stil – eller bryde den. Det udvikler sig med tiden til dine særlige kendetegn som sanger.

Lad os prøve nogle forskellige genrer af, og se hvad du godt kan lide at synge! Jeg underviser i det meste rytmiske som feks. pop, soul, rock, viser, jazz og musical.

Nybegynder eller trænet sanger - genren er ingen begrænsning. Der er lette og svære sange indenfor alle genrer.

sangvalg og noder

Hvad vil du synge?

Hvad du vil synge er op til dig, men jeg hjælper gerne.

Jeg kan finde en sang, som matcher din musiksmag og de sangudfordringer du vil arbejde på. Du kan synge alt lige fra 80’er klassikere, udødelige jazz standards til de nye popnumre. Har jeg ikke det, du søger, er du velkommen til selv at finde noden.

Klaver og sang

Jeg akkompagnerer sangøvelser og din sang på klaver.

Jeg underviser primært udfra noder. Det gør jeg for at undgå tidsspilde med forkerte akkorder og tvivl om melodien.

Du behøver ikke kunne læse noder - men du lærer at skimme en node, og det er godt at kunne som sanger!

Du øver selv

Sidst i lektionen opsummerer vi, hvad du skal øve videre på til næste gang. Du er altid velkommen til at optage øvelser eller hele lektionen, så du kan lytte igen, høre rettelserne og synge med på øvelserne. Det lærer du meget af.

Har du brug for det, indspiller jeg gerne en singalong til din sang på klaver, som du kan øve til.

Syng Jazz: Swing, Scat & Parafrasering

Jazzsang handler dybest set om to ting: At kunne swinge og at kunne frasere og improvisere frit.

Når du parafraserer ændrer du melodien eller flytter fraserne rytmisk - så du afviger fra originalen og giver dit eget bud på sangen.

Rytme, timing og swing skal mærkes i kroppen, ikke forstås i hovedet. Vi arbejder jazzens rytmiske sprog, som du bruger, når du parafraserer. Det kræver en stærk periodefornemmelse, så du hele tiden ved, hvor du er i forhold til musikerne.

Når du føler, at du er klar, kan vi arbejde med improvisation. Du får redskaberne, så du kan give slip og kaste dig ud i det. Det er nemlig drønsjovt!

Som jazzsangerinde har jeg en naturlig viden og interesse omkring fri frasering, fortolkning og improvisation, som er til glæde for  sangelever, der søger et mere personligt og jazzet udtryk.

Er du mere til en intensiv dag for jazzsangere, hvor du får undervisning i en gruppe?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked, når der er nye jazz vokal workshops i kalenderen!
Læs om og tilmeld dig Jazz Vokal Workshop her.

Din Sangcoach - Louise Bøttern

Mit navn er Louise, jeg er indehaver af Vokalrummet.

Det er min passion at hjælpe mennesker med at udtrykke sig selv; personligt og musikalsk, med sin stemme. Med positivitet og empati guider jeg dig kærligt igennem sangtekniske udfordringer og mentale begrænsninger - ind i din musikalitet og sangfrihed. Jeg inspirerer mine sangelever til at åbne op, til større sangermod, og til at søge deres stemmens autentiske klang, fulde potentiale og spændvidde.

Jeg har undervist i rytmisk sang siden 2002, og er som sangcoach ofte beskrevet som lattermild og ærlig.

Uddannet jazzvokalist med pædagogisk diplom fra Det Kgl. Konservatorium i Haag og har udgivet jazzalbummet: "Kick Off Your Shoes". Senest har jeg uddannet mig som FLOW Specialist ved Anja Vintov - en udvidet coach-uddannelse i personligt flow gennem arbejdet med frygt, hverdagsmod, integritet og handlekraft. Netop nu er jeg igang med FLOW Overbygningen, hvor vi har særligt fokus på kropsarbejdet. Altsammen værktøjer jeg bruger i min sangcoaching.

Læs mere på siden her >>>

Solosang er individuel sparring på:

♥ en sund og naturlig sangteknik, som giver dig overskud

♥ din vejrtrækning og støtte, som bærer din stemme

♥ kropsholdning, ro og grounding

♥ at afspænde og åbne sangerkroppen

♥ smukkere klang i alle tonelejer

♥ glidende registerovergange

♥ at synge med flow og energi

♥ mere rytmisk styrke og leg

♥ repertoireidéer; nye sange, nye genrer

♥ at skabe i nuet; mestre handlekraft og spontanitet

♥ at lytte til dine musikalske idéer og turde følge dem

♥ at synge fra dit center

♥ at lytte til dine behov og blive hørt

♥ at styrke dit sangermod

Enkeltbookinger, klippekort eller sæsonkort

Enkeltbooking

Er du begynder, så anbefaler jeg, at du booker sangtimer til hver / hveranden uge, da du i begyndelsen har brug for mere vejledning.

Er du trænet sanger, kan du sagtens booke dine lektioner hver 3. eller 4. uge, efter behov. Eller book en sangsession (længere lektion) eks. hveranden måned, hvis du ellers øver fint alene.

Solosang: lektion på 55 min.

Solosang stud. lektion på 55 min. - for studerende el. på anden overførselsindkomst

Solosession udvidet lektion på 80 min. - tid til fordybelse

Duosang udvidet lektion på 80 min. for 2 personer

Klippekort

Vælger du klippekort får du rabat på dine sangtimer ifht enkeltbookinger.

Med din kvitteringsmail får du en kode, som du bruger i bookingkalenderen.
Du kan aflyse en lektion (link i din bookingmail) uden omkostninger helt indtil 24 timer før lektionen. Herefter er lektionen brugt.

Klippekort 3: 3 sanglektioner på 55 min.
Klippekort 5: 5 sanglektioner på 55 min.
Klippekort 10: 10 sanglektioner på 55 min.

Studiekort 5: 5 sanglektioner på 55 min. - for studerende el. på anden overførselsindkomst

Sessionkort 5: lektioner på 80 min.
Sessionkort 10: lektioner på 80 min.

Duokort 5: 5 lektioner på 80 min. - for 2 personer sammen

Sæsonkort

Sæsonkort for Voksne og Voksne Stud. er et alternativ til klippekort.

Med Sæsonkort er du tilmeldt et abonnement for hele sæsonen på 36 uger, med en fast ugentlig sanglektion på 55 min.
Det er mindre fleksibelt, men til gengæld er du garanteret din ønskede sangtid hver eneste uge, uden at skulle booke selv.

Sæsonkort for Voksne er for voksne.
Sæsonkort for Voksne Stud. er for studerende på en videregående uddannelse.

NB: Aftal din faste sangtid inden tilmelding - Skriv til Louise og hør, om der er en ledig tid, som passer dig.

 

ofte stillede spørgsmål

Skal jeg forberede noget inden?

Du kommer bare som du er!

Er du ny til sang hos mig, så må du meget gerne sende mig en mail, når du har booket din første sangtid.

Skriv lige kort om dig selv, din (eventuelle) sangerfaring, og hvad du gerne vil have min hjælp til.

Har du sangønsker, så lad mig også høre det. Skal vi arbejde med en specifik sang, så tag gerne noden med (eller hvad du har).

Hvad er adressen?

Vokalrummet holder til i Collinsgade 4 kld tv på Østerbro i København.

Du går bare ned og lige frem til venteværelset for enden af gangen. Jeg henter dig, når det er tid.

Hvordan aflyser jeg min tid?

Du kan aflyse din sangtid indtil 24 timer før, uden omkostninger.

I din bekræftelsesmail på din booking finder du link til afbud. Herefter booker du bare en ny tid i kalenderen.

Samme regler gælder på sanglektioner på klippekort. Dit klip bliver ved afbud frigivet til en ny booking.

Har du andre spørgsmål?

 

Er der noget, du skal have afklaret, inden du booker en sangtid i kalenderen?

Så skriv til mig på: 20279010 / louise@vokalrummet.dk

Jeg hører meget gerne fra dig.

Kærligst, Louise