En indeklemt tone springer ud i fuldt flor

Jeg ville gerne blive en bedre sanger, gå i dybden med teknikker. Faldt for Louises hjemmeside pga hendes uddannelse som jazzsangerinde, en genre jeg også selv vil øve mig mere i. Kunne godt lide hendes formuleringer og det virkede meget personligt. Jeg har nydt fællestimerne – jeg synes det er rart at høre andres fortolkning af sange og deres feedback. Lære af hinandens udfordringer og det vi når frem til i forløbet.

Det er SÅ vildt hvad den rette teknik kan – at gå fra en indeklemt tone, som pludselig springer ud af en i fuld flor! Jeg er blevet mere bevidst om at bruge støtten, når jeg synger, at synge ubesværet – er mere opmærksom på at slappe af i ansigtet – og ikke mindst har jeg fokus på mine registre 😉. Det har været en aha-oplevelse for mig. Jeg føler jeg er nået lidt videre ifht. at turde slippe tøjlerne, at stole på jeg kan – og at min sangerkrop griber mig 🙂. Jeg kunne synge igennem til koncerten, og jeg kunne mere end jeg troede.

Louise er den største grinebider :-)) Der er altid varme og god energi, så jeg holder meget af at netop hun er min sanglærer, da jeg hurtigt lukker i hvis jeg føler tonen er for hård. Louise løfter en, du føler dig tryg. Her er ro til hvem du er, du udvikler dig som en personlig sanger. Hun er en skøn, sød og dygtig lærer, har en helt fantastisk indstilling til at lære fra sig, på en meget personlig og brugbar måde. Jeg er så glad for jeg startede hos hende, efter jeg lidt havde mistet modet. Hos Louise har jeg fået et nyt syn på min sang og mere selvværd med den.