Min lyd skal have plads og frihed

Det var rart at kombinere solosang med sang og sparring med de andre FLOWspecialister.
Jeg har altid kunnet lide at synge, og opdagede for nyligt at jeg holdt en del af min lyd tilbage – den skal fortsat have plads og frihed.

Nu føler jeg mig ret sikker ift. at holde tonen og variere mellem forskellige registre samt at synge efter noder. At mærke min egen stemme og den lyd jeg kan lave! Jeg har f.eks. lært en del nyt omkring sangteknik, og har mærket at sang og nynnen kan være med til at afspænde mit nervesystem med mere.

Dejligt hos Louise, med plads til at komme med det, jeg var og kunne hver gang. Jeg føler mig helt tryg ved at åbne munden og synge, ledsaget og guidet af Louise!
Her kan du komme hvis du har lyst til at synge, vil lære sangteknik, udvikling af klang og mere.