Mine veninder gik til kor og min far ville rigtig gerne have jeg spillede et instrument. Så jeg startede til solosang. Jeg overvejede tit at stoppe, fordi jeg synes det var grænseoverskridende, men jeg stoppede aldrig. Det var sjovt og en rar måde at give slip på. Det er først nu hvor jeg skal på efterskole jeg bliver nødt til at stoppe.
Jeg havde en meget hæs stemme da jeg var mindre. Jeg gik til lægen og fik af vide det var rigtig godt jeg gik til sang, for ellers ville min stemme blive ødelagt. Det samme sagde Louise. Så mig og Louise fik rettet op på det og min stemme er slet ikke så hæs mere. Jeg har lært at trække vejret fra maven af. Det er blevet en vane.
Jeg har lært at man ikke behøver at være mester fra start. Du kan næsten lære alt hvad du vil, hvis du bruger tid og energi på det. Jeg har lært at acceptere den stemme jeg har, ligsom det er vigtigt at acceptere den du er som person.
Det overrasker mig faktisk at jeg kan styre min krop ved kun minimale ændringer af feks løftede kindben eller at slappe af i kæben. Bare det jeg smiler, når jeg synger, lyder det bedre.
Louise er et af de mennesker jeg aldrig glemmer. Vi har det altid vildt sjovt, og Louise er rigtig god til at få andre mennesker til at få det godt med sig selv. Jeg tror Louise kan se noget godt i alle mennesker på jorden.
Jeg bliver tit sur på mig selv hvis jeg laver en fejl, men hun er god til at lære mig at sige skidt pyt. Jeg er blevet mødt med åbne arme siden start, de sidste 7 år af mit liv.
Louise vil hurtigt lære dig at kende og finde de ting, der skal arbejdes med i sangen. Hun respekterer dig som du er, også selvom du kommer til time og ligner en der aldrig har sovet, respekterer hun det og griner bare lidt af det, haha 😉
Jeg glæder mig til at komme tilbage fra efterskole og starte til sang hos Louise igen!!
