Jeg valgte solistforløb (for unge), fordi jeg ville igang med at synge igen. Der var allerede lagt en plan for hvilke områder, vi skulle nå igennem, og det virkede som en god måde at få genopfrisket alt det sangtekniske. Forløbet har ikke fuldstændig fulgt den slagne plan, fordi Louise med det samme fandt ud af, hvad jeg havde styr på, og hvad vi kunne fokusere særligt på. Det fungerede rigtig godt for mig!
Jeg har sunget tidligere men har holdt en pause på et par år. Det var vigtigt for mig, at finde en sanglærer med meget erfaring, så mine udfordringer ikke var nye for hende, og så hun nemt kunne se, hvad vi skulle arbejde med (det har jeg ikke selv så nemt ved at gennemskue).
Jeg har især ændret min vejrtrækning og arbejder stadigvæk på at kunne skifte til fuldregister. Det har gjort en stor forskel for mig at mærke, at Louise ikke synes, det hele er så håbløst, som jeg af og til selv kan synes. Det er svært nogle gange, men Louise giver aldrig op og formår altid at komme med en ny øvelse, som sender én i den rigtige retning.
Louise er helt fantastisk! Altid energisk, i godt humør og med en opmuntrende kommentar, når noget kikser. Hun formår at møde mig dér, hvor jeg er – hun ser mine sangtekniske udfordringer og instruerer mig godt i, hvordan jeg skal arbejde med dem og komme videre. Og så er hun bare et virkelig varmt og rart menneske, som jeg føler mig meget tryg ved at synge sammen med.
Alle, der vil synge, skal tilmelde sig. Man er sikker på at blive mødt dér, hvor man er, og der er ingen forestilling om, at man bør have et bestemt niveau (uanset om man aldrig har sunget før eller har sunget i mange år). Det er et fantastisk åbent rum, hvor Louise hjælper én til at blive bedre, uanset hvor meget man kan.
Tak for et super efterår! Jeg er så glad for, at jeg fandt Vokalrummet og tilmeldte mig – det har været en fest hver gang og et lyspunkt i disse ellers skrald tider. Glæder mig meget til næste år!