Aldrig for sent at lære

Aldrig for sent at lære

Hvilken vidunderlig forskel! At jeg nu tør synge med alle steder. Før mimede jeg bare.

Som ung fik jeg at vide, at jeg sang falsk, så derfor holdt jeg op med at synge både privat, på højskoleophold og i kirken. Jeg er nu blevet 80 år og har besluttet mig for at vide, om jeg virkelig synger falsk. Louise kunne allerede ved 1. sangtime fortælle mig, at jeg ikke synger falsk.

Louise er meget imødekommende og en utrolig dygtig pædagog. Efter nogle dejlige sangtimer med Louise er jeg nu med stor glæde begyndt at synge.

Helt ned i min krop og mærke jordforbindelse

Helt ned i min krop og mærke jordforbindelse

Jeg har altid sunget meget og været glad for det, men kun når ingen andre lyttede med. Jeg ville gerne turde at dele ud af mig selv, hvilket man virkelig gør, når man synger. Det er følsomt og kræver for mig, at jeg accepterer hele mig, hvilket har været den største af mine udfordringer.

Den største forandring og læring for mig har været at mærke mig selv når jeg synger. At være bevidst omkring at grounde mig selv og komme helt ned i min krop og mærke jordforbindelse. Det er alfa omega for at jeg kan synge, hvilket jeg virkelig kan både høre og mærke nu. Det overraskede mig meget hvor kropsligt sang virkeligt er, ihverfald for mig, og hvordan jeg ikke kan synge hvis jeg ikke er nede i min krop.

At komme hos og lære Louise at kende har været en helt fantastisk oplevelse. At starte til sang har været en personlig rejse og forsat personlig udvikling. Størst af alt for mig har helt sikkert været Louise og den måde hun fra dag et har omfavnet mig som menneske og hver gang hjælper mig videre.

Louise er et af de mest kærlige og omsorgsfulde mennesker jeg har mødt. Hun rummer mennesker som de er. En helt utrolig dygtig læremester og et fantastisk bekendtskab. Om man ønsker at udvikle sig personligt igennem sin sang, eller blot har et ønske om at lære st synge, så er Louise den rigtige. Hvis man brænder for det og engagerer sig, kan man helt sikkert forvente at Louise gør det samme. Louise har lært mig hvor vigtigt det er at tænke og tale kærligt om sig selv.

Mit rodfæste i mig selv

Mit rodfæste i mig selv

I starten sang jeg meget med min hals, og havde svært ved at synge af hele min kraft, men det ændrede sig hurtigt ved Louises tålmodighed og støtte. Hun har uden tvivl givet mig redskaber for livet; hvordan jeg kan tillade mig at lade min stemme blive hørt, kontrollere min vejrtrækning og mit rodfæste i mig selv. Det vil jeg aldrig glemme. Jeg stoler mere på min stemme, og ved hvilken forløsning det er at synge, og udtrykke mig gennem min stemme.

De forskellige teknikker overraskede mig, især om hvordan jeg bruger min luft på bedst mulig vis, og hvor meget luft jeg egentlig kan have til at synge, inden jeg mister pusten. Det har været rigtigt spændende at synge mere ‘jazzet’, idet jeg har været vant til at stå i kirken og synge salmer.. Det kræver en vis form for mod at kunne synge jazz, fordi man slipper sig fri på en helt anden måde, end man muligvis kan gøre i et kirkekor.

Louise er dygtig, varm, kærlig, tålmodig, imødekommende, sjov, og det har været en ære og et privilegium. Jeg har lært så meget om livet, sang, noder og takter, og det at finde sin “grounding” gennem sang. Første dag var en vis overvindelse af mig selv, da jeg aldrig nogensinde havde fået solo sangundervisning, så det var meget grænseoverskridende. Da vi skulle finde en sang, havde hun en helt særlig evne til at se igennem mig, fordi uden at jeg havde fortalt særlig meget om mig selv, vidste hun hvordan jeg var som person, og ikke mindst hvilken sang jeg skulle synge. En dyb imødekommenhed, der var virkelig dejlig, jeg stolede hurtigt på hende, og havde tillid til, at jeg ikke behøvede at være bange for alle mine mange følelser af nervøsitet og usikkerhed på min sangstemme. Selvom jeg måske stadig er usikker på mig selv og min stemme, så har Louise uden tvivl hjulpet mig med, at jeg aldrig må glemme at være modig, og at jeg ikke behøver at have et dårligt selvbillede, når det angår min stemme.

Til dem der læser dette ønsker jeg, at de giver sig selv muligheden for at lære sig selv bedre at kende gennem sang, og opbygge en tillid til sin egen stemme. Der kan ligge mange uforløste følelser, som man ikke ved hvordan man kan udtrykke. Det kan Louise uden tvivl give støtte og vejledning til.