Helt ned i min krop og mærke jordforbindelse

Jeg har altid sunget meget og været glad for det, men kun når ingen andre lyttede med. Jeg ville gerne turde at dele ud af mig selv, hvilket man virkelig gør, når man synger. Det er følsomt og kræver for mig, at jeg accepterer hele mig, hvilket har været den største af mine udfordringer.

Den største forandring og læring for mig har været at mærke mig selv når jeg synger. At være bevidst omkring at grounde mig selv og komme helt ned i min krop og mærke jordforbindelse. Det er alfa omega for at jeg kan synge, hvilket jeg virkelig kan både høre og mærke nu. Det overraskede mig meget hvor kropsligt sang virkeligt er, ihverfald for mig, og hvordan jeg ikke kan synge hvis jeg ikke er nede i min krop.

At komme hos og lære Louise at kende har været en helt fantastisk oplevelse. At starte til sang har været en personlig rejse og forsat personlig udvikling. Størst af alt for mig har helt sikkert været Louise og den måde hun fra dag et har omfavnet mig som menneske og hver gang hjælper mig videre.

Louise er et af de mest kærlige og omsorgsfulde mennesker jeg har mødt. Hun rummer mennesker som de er. En helt utrolig dygtig læremester og et fantastisk bekendtskab. Om man ønsker at udvikle sig personligt igennem sin sang, eller blot har et ønske om at lære st synge, så er Louise den rigtige. Hvis man brænder for det og engagerer sig, kan man helt sikkert forvente at Louise gør det samme. Louise har lært mig hvor vigtigt det er at tænke og tale kærligt om sig selv.