Jeg var med sidste år og det var en rigtig god oplevelse. Den process jeg var igang med dér, ville jeg godt følge op på og arbejde videre med. Kan rigtig godt li’ den meget intense måde at arbejde på, jeg kan næsten ikke få nok! Jeg ville gerne blive bedre til at åbne kroppen. Og det synes jeg vi arbejdede med på en rigtig god måde. Jeg kunne bedre få mig ned i kroppen på den her camp. Bedre forstå det rent sangtekniske – det har givet en mere klar følelse indeni kroppen, det med struben og resonansrummet. Og støtten – den fik jeg virkelig fat på igår. Det gav rigtig god mening for mig.
Musikalsk set har jeg jo med vilje taget blues og jazznumre med. Det er jeg kommet meget længere med i den her weekend. Det er sindsygt udfordrende for mig og synge improvisationer. Og bare turde! Også når jeg ikke lige føler, jeg kender grundmelodien, og så bare følge klaveret eller det der kommer fra Louise. Det vil jeg virkelig gerne arbejde videre med, det føler jeg at har fået bedre fat på. Også at styre at – okay, jeg bliver nervøs – men jeg synger igennem alligevel.
Nu har jeg arbejdet sammen med Louise drypvis over halvandet år. Det synes jeg er megafedt – at jeg kender hende. Er tryg ved hende. Jeg synes, hun er rigtig god til at fastholde én dér, hvor det bliver svært, og man har lyst til at sige “okay, skal vi ikke bare tage en anden sang”. Det giver jo en følelse af, at hun tror på, at jeg kan. Vi skal bare lige igennem. Jeg oplever en utrolig stor støtte i dét hun gør, ved at fastholde – og hun ved, hvor vi skal hen, når jeg ikke selv ved det. Så ender det med at blive en god oplevelse. Det er en kvalitet hun har, det er jeg dybt taknemmelig for.