I dybden med klang og sangteknik

Forløbets længde, indhold, pris og især den afsluttende koncert tiltrak mig.

At gå i dybden med klang og sangteknik i soloundervisningen har været særligt godt for mig. Teknikken og støtten er blevet bedre og jeg har mere indblik i, hvad der virker godt for mig, og hvad jeg stadig har svært ved. Det overraskede mig faktisk at min performance blev så god (både sang og udtryk), og at jeg var så meget ud til publikum – plejer at være mere indelukket og introvert i mit udtryk når jeg synger. Jeg var rigtig glad for fællestimerne – især det at synge for hinanden og øve at performe. Der var også passende med teori.

Jeg synes hele forløbet har været rigtig lærerigt og godt. Louise er fantastisk. Glad og sprudlende. God underviser, der tager dig kærligt i hånden og ind i musikkens verden med teknik og begreber. Dygtig til at undervise lige der, hvor man er (ens egen udviklingszone). Hun er meget medmenneskelig og inddrager både sig selv og elevens personlighed i sangundervisningen. Kan godt lide tanken om at bruge psykologien til at få sangeren til at forstå, at både krop og sjæl hænger sammen. Og at det er afgørende for, hvordan man synger og udtrykker sig.