Helt høje efter oplevelsen

Da vi forlod stedet efter første lektion var alle børn næsten helt høje efter oplevelsen og sang hele vejen over til bilen. En stor anbefaling herfra.

Jeg havde booket nogle lektioner sammen med mine 3 børn for at overraske min mand med nogle sange til hans fødselsdag. Louise var super god til at få os alle igang med at synge – både mine teenagedrenge og dem af os, som var generte og ikke følte os trygge ved at synge. Hun fik hurtigt vores lille kor til at lyde af noget præsentabelt til alles store glæde.

Oplevelsen hos Louise var super god. Det allerbedste var fælleskabsfølelsen om sang, som vi gik derfra med, og ikke mindst glæden for mig som mor, ved at se mine 3 børn synge sammen.