Fællessangstimen var en gave fra mine børn da jeg fyldte 70. Jeg har lært mest om vejrtrækningen når man synger, og man skal øve teknikken. Louise er skidegod. Det var underholdende og til tider svært.
(Helle): Vi har altid grint af, at vi elsker musik, men ikke selv kan synge. Så vi ville prøve noget sjovt og anderledes; Kunne der ændres på det? Teknikken kan hjælpe, når man kender den. Det var svært, at der var så mange ting (vejrtrækning, toner, tekst osv) man skulle forholde sig til samtidig. Men også både sjovt, rørende og hårdt. Selvom det var blandt familien var det alligevel lidt grænseoverskridende. Jeg ved ikke om jeg blev bedre, men kunne i hvert fald se potentialet til at kunne blive det. Louise var meget tålmodig og pædagogisk, og hun har en herlig smittende latter. 🙂