Anbefalelsesværdigt koncept og sangcoach!

Det var en dejlig stemning på tværs af tre generationer, hvor der var sange for alle, fordi hver havde ønsket en. At synge med på hinandens sangønsker og mærke det fællesskab, som Louise var med til at skabe, var lige som jeg havde håbet. Glæde ved at synge sammen.

Jeg ønskede at vi kunne synge sammen til min fødselsdag. Det gør vi til jul, men ellers ikke så meget.

Louise hjalp os – efter lidt opvarmning – med at synge sammen. Familien på 12 havde spist frokost sammen og Louise gled næsten ubemærket ind og stillede klaver op.

Louise tog ikke mere tid og rum end nødvendigt, meget hensynsfuld fremtræden. God energi og åben tilgang til den enkelte uden at udstille. Anbefalelsesværdigt koncept og sangcoach!

Ane Kirstine Brandt
Fødselsdag