Jeg har fået en arbejdsmetode

Tak for nogle gode workshops. Jeg tilmeldte mig workshoppen fordi jeg ikke følte, jeg fik sunget nok, og ville gerne inspireres til hvordan jeg kunne arbejde med forskellige sange. Da det hurtigt bliver de samme sange og den samme måde de bliver sunget på. 

Jeg har fået en arbejdsmetode. Det er sjovt at lære nye sange, men faktisk kan jeg nu få gamle sange til at “holde længere” før jeg bliver træt af dem, fordi jeg kan synge dem på 1000 forskellige måder. Jeg er blevet endnu modigere og mere bevidst i forhold til at ændre toner og rytme, og gøre sangen til min egen, og jeg har fået konkrete værktøjer til hvordan jeg kan gøre det. Det var rart at få de der rytmeøvelser til improvisation. Dem kan jeg gå videre med og udvikle min scat. 

Det har været hyggeligt. Det er let at slappe af i selskab med Louise. Mit råd til andre sangere? – Kend historien, føl den, fortæl den, som var den din egen – resten kan du lære af Louise 😉