Surprise-fødselsdag

Vi havde Louise til at føre os gennem sangproces i forbindelse med en surprise-fødselsdag. Det var en fornøjelse fra start til slut og hun var med på ideen fra første sekund. Både hvad angik valg af sange samt metode. Hun opfanger hurtigt præcis hvad det er man gerne vil have. 🙂 Hun er dels meget professionel, samt sjov og imødekommende.

Samhørighed og fællesskab med sangskrivning

Sangarrangementet var optakt til firmaets julefrokost. Der skulle skabes samhørighed og fællesskab med sangskrivning og korarrangement. Det var super fint. Alt fungerede som det skulle. Der var god energi i et arrangement, som gik efter plan. Louise var super pædagogisk og fik omfavnet alle deltagere på en god måde. Kan varmt anbefale Louise til et tilsvarende arrangement.

Familiekor for brudeparret

Vi havde brug for at få tilpasset vores sangtekster, så de rimede og så rytmen var afpasset. Jeg oplevede undervisningen som god og engageret. Louise var meget entusiastisk og meget positiv. God til at synge. Vi blev bedre til at synge og turde i højere grad synge til og højere. Vi fik mere tillid til, at vi rent faktisk kunne optræde med vores sang. Brudeparret var meget glade for indslaget.

Folk smider hæmningerne

God idé til at ryste folk sammen. Godt med opvarmningsøvelser så folk smider hæmningerne.

(Deltager): Det var bare perfekt. Super optakt til en julefrokost.

(Deltager): Fantastisk sanger og stort engagement. Dygtig til at koordinere musikalsk ubegavede. God oplevelse.