syng de fede sange og skrål igennem
Når du går til sang hos mig, starter det hele med en sang. Gennem sangen tager vi hul på sangteknikken og de udfordringer, der opstår i sangen. Du lærer alt det, du skal kunne for at synge; at bruge din vejrtrækning, at undgå at spænde op og at bære din stemme med kroppen.
I modsætning til at lære et nyt instrument, så bruger du jo allerede instrumentet 'stemmen'.
Du er nok bare ikke bevidst om, hvad du gør - endnu.
Derfor er det lidt den omvendte verden, at lære at synge - især for børn.
Det er sangen først. Og igennem sangens udfordringer indøver vi sangteknik, musikforståelse og brugs-nodelæsning.
På den måde er børnene motiverede for at lære sangteknikken - fordi de oplever, hvordan de nye redskaber med det samme hjælper dem i deres sange.
du lærer, i dine sangtimer, at:
♥ synge sundt og naturligt, uden at blive hæs eller træt
♥ bruge din vejrtrækning og støtte
♥ nå de høje toner
♥ synge kraftigere - også på de lyse toner
♥ holde lange toner
♥ nå en hurtig vejrtrækning
♥ skifte mellem din stemmes registre
♥ finde rundt i noderne
♥ lytte til dig selv
♥ følge og synge sammen med en pianist
♥ undgå at stemmen 'bævrer'
♥ lave om på melodien og lave dit eget

sangvalg og noder
Hvad vil du synge?
Du har helt sikkert ønsker til sange med kunstnere, du synes er gode.
Sammen vælger vi en sang, som passer i sværhedsgrad til dig, og dét, vi er i gang med at træne for øjeblikket - sangteknisk eller musikalsk. Og så øver vi sangen, til den sidder.
Mindre børn synger altid på dansk. Større børn ofte på engelsk. Jeg hjælper med udtale, og vi oversætter teksten, så de forstår, hvad de synger om.
Klaver og sang
Jeg akkompagnerer din sang og øvelser på klaver.
Jeg underviser primært udfra noder. Det gør jeg for at undgå tidsspilde med forkerte akkorder og tvivl om melodien.
Du behøver ikke kunne læse noder - men du lærer at skimme en node, og det er godt at kunne som sanger!
Du øver selv
Sidst i lektionen opsummerer vi, hvad du skal øve videre på til næste gang.
Har du brug for det, indspiller jeg gerne en singalong til din sang på klaver, som du kan øve til.






Hurtigt vant til at synge overfor en lærer

Jeg var begynder i sang og var ikke vant til at synge overfor andre. Jeg syntes det var interessant, at man kunne få lidt mere udøvelse og kunne få en god teknik. Solosang på Sæsonkort fungerede godt for mig, fordi jeg lærte hurtigt, og blev meget hurtigt vant til at synge overfor en lærer.
Det var meget lettere at lære at synge, når det kun var Louise som var der, og man ikke skulle fokusere på hvad andre tænkte. Hun er utrolig sød og imødekommende. Hun er rigtig venlig, og hun er utrolig dygtig og god til at undervise. Det har været utrolig sjovt og hyggeligt til hendes undervisningstimer.
Jeg havde ikke regnet med, at der var så meget teknisk at lære, og at det var så svært at synge. Jeg er blevet meget dygtigere, og har lært at kunne høre min egen stemme bedre. Mange tak for denne her sæson – har haft en virkelig god oplevelse og glæder mig allerede til næste sæson!
Vi kan grine sammen om de fejl vi laver

Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tilpas, fordi det at synge, godt kan være meget grænseoverskridende. Jeg søgte én, som kunne lære mig meget, men også være forstående og sjov (hvilket jeg har fundet).
Det har overrasket mig meget, hvor mange teknikker man skal have styr på, og hvor meget der påvirker ens måde at synge på.
Jeg kan mærke en fysisk forandring. Jeg synger på en helt anden måde, hvor jeg bruger kroppen. At lære at bruge min krop rigtigt, så jeg ikke kun synger med luft fra halsen, men helt nede fra maven.
Louise er super sød og og er helt vildt glad for, at jeg har valgt hende. Hun er meget åben og forstående, og en virkelig dygtig lærer. Hun giver en bred forståelse for sangteknikker, vi kan grine sammen om de fejl vi laver osv. Og så har jeg en Megagod time hver gang vi ses.
Jeg er lidt genert

Jeg valgte solosang fordi jeg gerne ville synge lidt mere, og lære at bruge min stemme bedre – men helst ikke sammen med andre, da jeg er lidt genert.
Nu kan jeg synge bedre igennem.
Louise er sød og god til at synge. Meget grinende. 🙂
Kraftfuld stemme

Jeg havde virkelig lyst til at udvikle min sang.
Dét der overraskede mig mest, var hvor svært det var at synge, mens jeg skulle bruge de sangteknikker, jeg blev lært.
Jeg kan bedre beherske mine vejrtrækninger, og jeg synes, at jeg er blevet bedre til at ramme tonerne, har fået en mere kraftfuld stemme, og har lært at bruge min hals korrekt. Jeg synes også, jeg er blevet mere åben, end jeg var før.
Undervisningen er munter og sjov, og meget lærerig. Første gang blev jeg mødt med et stort smil, og vi har haft det rart lige siden.
Bedre til at finde tonen

Magnus har løbsk tale og vi tænkte, at det kunne hjælpe ham at gå til sang.
Han er blevet bedre til at finde tonen og til at synge igennem og han har fået mere selvtillid.
Vi var overraskede over, hvor glad han var for at gå til sang.
Louise er god og rar, vi blev altid mødt med glæde og positivitet.
Fantastisk musikalsk og personlig udvikling

Ella begyndte til solosang hos Louise, da hun var 8 år. Ella har altid været meget glad for at synge og har sunget i kor fra 5-årsalderen, men hun var ikke lun på ideen om solosang pga generthed. Allerede efter første sangtime hos Louise slap Ella genertheden, og hun har gennemgået en imponerende udvikling, der bl.a har vist sig i, at hun uden tøven sang solo til Louises sommerkoncert for en stor gruppe mennesker, hun ikke kender.
Hun har fået større stemmekontrol, større forståelse for det sangtekniske, indlevelse i sangen, og hviler mere i sig selv i sangen.
Ella er meget begejstret for at gå til sang hos Louise, og det skyldes mange faktorer ved Louises undervisning og personlighed, som kan sammenfattes i, at Louise kombinerer varme, glæde og autencitet med høj faglighed og autoritet.
Derudover besidder Louise et meget stort pædagogisk talent, hun er en fænomenal menneskekender, og det er vores erfaring, at hun møder den enkelte sanger netop der, hvor eleven har sine styrker og udfordringer og baserer undervisningen på disse to ben: at udvikle styrkerne yderligere og udfordre netop der, hvor eleven magter det – i et respektfuldt og inspirerende rum. Louise er desuden lattermild og meget tillidsvækkende.
Hos Louise har Ella taget meget store skridt i udviklingen af sin sangteknik, samtidigt med at hendes selvværd og store sangglæde er vokset yderligere. Vi kan derfor meget varmt anbefale Louise som sanglærer.
Stemmetræning før optagelsesprøven

Svea har de sidste par år sunget mere og mere, og er glad for at synge. Da hun skulle til optagelsesprøve på Sct. Annæ og i DR pigekor, var det oplagt at få trænet hendes stemme hos en professionel.
Svea kan nu synge kraftigere og med større selvtillid. Dejligt at der bliver fokuseret på mere end sang (selvværd).
Louise er meget glad og støttende og hermed anbefalet videre. 🙂
Fat i ‘sangmusklen’

Josephine elsker at komme og synge hos Louise. Hun er altid glad og har let til grin.
På de 3 mdr. Josephine har gået hos Louise har hun allerede lært rigtigt meget. Bl.a. hvordan man bruger sin vejrtrækning rigtig, og får fat i ‘sangmusklen’.
Megafedt at kunne synge rigtigt

Louise har lært mig meget.
Jeg startede med at have en meget hæs stemme. Men nu, efter at jeg har gået hos hende i en længere periode, har jeg virkelig gjort store fremskridt.
Jeg havde svært ved at komme op på de høje toner, men det er blevet meget nemmere for mig nu. Jeg synes, at det er megafedt at kunne synge rigtigt, fordi det bare er så meget nemmere at synge nu.
ofte stillede spørgsmål
Tilmelding til Sæsonkort
Med Sæsonkort booker du en fast tid til en ugentlig sanglektion, for hele sæsonen. Sæsonen er på 40 uger med start midt august.
Sæsonkort for Børn er den løsning, de fleste har valgt.
Sæsonkort for Unge 1 er for de større børn, som gerne vil have mere sangtid hver uge.
Sæsonkort for Unge 2 giver dem rum til andre aktiviteter med lektioner hveranden uge.
NB: Aftal din faste sangtid inden tilmelding - Skriv til Louise og hør, om der er en ledig tid, som passer dig.
Betingelser for Sæsonkort
Betalingen er fordelt som et abonnement over 11 måneder. Månedsprisen er altså et gennemsnit for hele sæsonen, og uafhængig af antal lektioner den pågældende måned. Betaling trækkes automatisk hver månedsstart til og med juni. Juli måned er betalingsfri. Vi følger skolernes ferieplan.
Indmeldelse kan ske hele året, med start den kommende måned eller efter aftale.
Udmeldelse kan ske med en måneds varsel og er gældende fra d. 1. i måneden.
Lektioner forsømt af eleven, erstattes som udgangspunkt ikke.
Lektioner forsømt af lærer erstattes efter aftale.
Abonnementspriser 2020-21
Sæsonkort for Børn er for børn i grundskole:
25 min. lektion - 825 kr/ md
Sæsonkort for Unge 1 er for store børn og unge studerende op til 25 år:
40 min. lektion - 1250 kr/ md
Sæsonkort for Unge 2 er for store børn og unge studerende op til 25 år:
55 min. lektion hveranden uge - 875 kr/ md
Jan. 2021: Det er i øjeblikket ingen faste ledige sangtider for børn.
Men du er velkommen til at skrive til mig - så kommer dit barn på venteliste til næste sæson. 🙂

Foto: Tine Sif L. Kirk
Hvem er din sanglærer?
Mit navn er Louise, jeg er indehaver af Vokalrummet.
Det er min passion at hjælpe mennesker med at udtrykke sig selv; personligt og musikalsk, med sin stemme. Med positivitet og empati guider jeg dig kærligt igennem sangtekniske udfordringer og mentale begrænsninger - ind i din musikalitet og sangfrihed. Jeg inspirerer mine sangelever til at åbne op, til større sangermod, og til at søge deres stemmens autentiske klang, fulde potentiale og spændvidde.
Jeg har undervist i rytmisk sang siden 2002, og er som sangcoach ofte beskrevet som lattermild og ærlig.
Uddannet jazzvokalist med pædagogisk diplom fra Det Kgl. Konservatorium i Haag og har udgivet jazzalbummet: "Kick Off Your Shoes". Senest har jeg uddannet mig som FLOW Specialist ved Anja Vintov - en udvidet coach-uddannelse i personligt flow gennem arbejdet med frygt, hverdagsmod, integritet og handlekraft. Netop nu er jeg igang med FLOW Overbygningen, hvor vi har særligt fokus på kropsarbejdet. Altsammen værktøjer jeg bruger i min sangcoaching.
De årlige Sangkoncerter
1-2 gange om året inviteres alle aktive sangelever - børn og voksne - til at optræde til SANGKONCERTEN. Vi inviterer familie og venner til at lytte på, og synger for hinanden i en åben og hjertevarm atmosfære, hvor der er plads til uperfekthed og nerver. At være lige dér, hvor man er i sin individuelle sangudvikling - og optræde med det.
Det er motiverende at have koncerten at øve hen imod, og en spændende udfordring i et kærligt rum - for alle sangere, begyndere som erfarne.

Har du andre spørgsmål?
Er der noget, du skal have afklaret omkring sangundervisningen?
Så skriv til mig på: 20279010 / louise@vokalrummet.dk
Jeg hører meget gerne fra dig.
Kærligst, Louise
