Mange forsøg før man knækker koden

Jeg valgte solosang som undervisningstype, da jeg tidligere kun har gået til kor og sunget for mig selv. Jeg havde brug for at arbejde på min stemme som solist, og blive mere trænet i forhold til teknik. Det virkede som om at mange der havde haft hende som sangcoach var begejstrede for hendes evne til at undervise dybdegående i teknikken.

Efter at havde haft Louise som sangcoach i et år, har jeg kunne mærke forandringer på min stemme når jeg synger i mit randregister og på hvordan jeg trækker vejret korrekt. Generelt bare en masse god dejlig teknik som jeg stadig gavner af at havde lært.

For mig har det virkelig gjort en stor forskel, hvor tålmodig Louise er som sangcoach. Når det kommer til teknik fandt jeg hurtigt ud af, at man nok gerne vil kunne synge perfekt teknisk efter første forsøg – men sådan er det altså bare ikke særlig ofte. Det tager øvelse og nogle gange helt vildt mange forsøg før man knækker koden. Der syntes jeg virkelig Louise er dygtig til at blive ved med at være tålmodig, men også at presse på lige nok til at der sker gode fremskridt. Det gik op for mig hvordan, ja – teknik er vigtigt når man synger, men det er virkelig også vigtigt at være selvsikker og afslappet i stemmen.

Jeg blev taget varmt imod af Louise og fik et virkelig godt førstehåndsindtryk af hende. Hun er dygtig til at lære fra sig, og at forklare ting du måske er lidt forvirrede over på en million forskellige måder, indtil en af dem virker for dig. Kort sagt, så er Louise sangunderviseren for dig, der gerne vil blive mere sikker i din stemme, og måske få et mere teknisk grundlag i din sang.