Solosang

Du udvikler sunde sangvaner

Al gentagelse udvikler en vane.

Når du indøver nye sangrutiner, skal du gøre det bevidst de første mange gange.

De nye sangteknikker får du gradvist - så du, øvelse for øvelse, lærer naturlig og bæredygtig stemmebrug, med din krop som anker.

Efter kun få sanglektioner ligger de nye sangvaner på rygraden og du har skærpet din kropsbevidsthed.

 

Afspændt og fleksibel kan du udnytte den styrke i kroppen, som bærer din stemme.

Og flytte fokus til de musikalske aspekter - at udtrykke dig med din sang.

Uanset dit sangtekniske niveau, alder eller erfaring, starter vi dér hvor du er

- og altid i forhold til dine ambitioner og din tryghedszone.

Kom som du er!

7 ting du vil elske at lære:

Vejrtrækning & Støtte

Udgangspunktet for al stemmebrug er god vejrtrækning og forbindelsen mellem krop og stemme.

Du skaber bedre kontakt med de sangermuskler, som du støtter og bærer tonen med, og lærer at balancere afspænding og den parathed og energi, som sang kræver.

Ubesværet kan du nå flere & højere toner

I takt med at du styrker samspillet mellem krop og stemme, vil du opleve, at du ubesværet kan nå flere toner end før.

Du lærer at skifte register, hvor det er naturligt for din stemme, og du opnår derved en fyldigere klang i alle registre.

Vi sikrer os, at dine sange ligger i det rigtige toneleje for dig, så din stemme klinger flot ud.

Genskab tillid til din egen stemme

Oplever du en skrøbelig og utilregnelig stemme, hvor stemmen knækker og du bliver hæs?

Jeg ved præcis, hvordan du har det - for jeg har selv prøvet det på egen krop!

Dengang (i min konservatorietid) fik jeg den helt rigtige hjælp: Et intensivt stemmetræningsforløb, hvor jeg helbredte og trænede min stemme sund, stærk og smidig.

Derfor ved jeg præcis hvad der skal til, så du også kan slippe de spændinger, som begrænser din stemmes frihed og smidighed.

Hvilke sange passer til min stemme?

Lad os prøve nogle forskellige genrer af og se, hvad du godt kan lide at synge!

Du kan boltre dig i rytmiske genrer som feks. pop, soul, singer/ songwriter, country, folk, jazz og musical..

At synge en særlig genre afhænger ikke af din stemmes struktur og klang. Du lærer de stilistiske udtryk som kendetegner en genre at kende - at følge dem eller bryde dem.

Det udvikler dit unikke sangudtryk.

Frasering, Fortolkning & Improvisation  

Løsriv dig fra originalindspilningen, og give den dit eget 'take'.

Bliv bevidst om sangens fortælling og stemning, og levér en performance med indlevelse, nerve og nærvær.

Du træner dit musikalske øre, og drager lytterens opmærksomhed med rytmiske og melodiske variationer.

Slip både melodi og tekst - og improvisér frit fra leveren over akkorderne.

Vi opbygger gradvist dine færdigheder - dét tempo, du føler dig klar til!

Syng Jazz: Swing, Scat & Parafrasering

Lær at parafrasere ved at variere melodi og rytmer - du afviger fra originalen med dit eget bud.

Rytme, timing og swing skal mærkes i kroppen. Lær jazzens rytmiske sprog og styrk din periodefornemmelse.

Scat er jazzens ord for improvisation. Du får konkrete værktøjer, så du tør kaste dig ud i det.

Som udøvende jazzvokalist har jeg stor erfaring med fri frasering og fortolkning, til glæde for sangere, som søger et friere udtryk - også i andre genrer.

Tag springet - selvom det er grænseoverskridende

Jeg VED, det kan være en stor overvindelse at lade nogen høre dig synge.

Men som jeg plejer at sige: "Det er jo bare mig - og jeg har hørt alt".

Kroppen reagerer på nervøsitet ved at spænde op. Derfor ser vi ikke kun på din sangtekniske udvikling, men løsner også mentale begrænsninger ifht. sang.

Jeg forholder mig til, hvordan din krop arbejder, hvor du er låst og hjælper dig til at give slip.

Sang er et enestående redskab til at træne at turde handle på vores behov
- selvom vi er utrygge, bange for at falde i gennem og fejle.
Jeg lover at møde dig kærligt!

Sådan forløber dine sangtimer

Du vælger sange

Jeg hjælper dig gerne med at vælge sange, som matcher din musiksmag og dine sangudfordringer.

Du kan også selv tage en node med.

Du kan synge alt lige fra 80’er klassikere, udødelige jazz standards til de nyeste popnumre.

Du synger til klaver

Jeg akkompagnerer stemmeøvelser og din sang på klaver.

Vi synger altid fra en node - hvor du kan se melodiens bevægelse og lærer at skimme en node.

Du behøver slet ikke kunne læse noder i forvejen!

Du øver selv

Sidst i lektionen samler vi op på, hvad du skal øve på til næste gang.

Du kan altid optage øvelser eller hele lektionen, så du kan lytte igen 'udefra' og høre rettelser. Det lærer du meget af.

Har du brug for en singalong, indspiller jeg gerne klaveret, som du kan synge til hjemme.

Solosang er personlig sparring på:

♥ kropsholdning, ro og grounding
♥ en afspændt og åben sangerkrop
♥ smukkere klang i alle tonelejer
♥ glidende registerovergange
♥ at synge med flow og energi
♥ rytmisk styrke og leg
♥ din handlekraft - at synge dét du hører
♥ at synge fra dit center
♥ at styrke dit sangermod
♥ at drage omsorg for dine egne behov
♥ at handle trods utryghed ved det uvante

Foto: Kristian Skårhøj

Varme anbefalinger fra sangere

(klik frem og tilbage med pilene i siden)

Dit sangeventyr starter lige her!

Tag det første skridt

- Du kan jo altid starte med at booke en enkelt sangtime:

ONLINE BOOKINGKALENDER

Er du klar til et forløb med sang?

Med et klippekort får du et antal lektioner

(- og rabat fra første lektion)

Vælg et klippekort her

Mød din nye sangcoach

Mit navn er Louise, jeg er sangcoach, flowspecialist og indehaver af Vokalrummet

Det er min dybe passion at hjælpe mennesker med at udtrykke sig med sin stemme - og som menneske.
Sang er en ventil for følelseslivet, som åbner til sanseligheden og forbinder os til kroppen.

Med opmuntring og nærvær guider jeg kærligt sangeren igennem tekniske udfordringer og mentale begrænsninger - mod større kropsbevidsthed, musikalitet og sangfrihed. Jeg inspirerer mine elever til at åbne sig og stå i usikkerhed og sårbarhed - for at styrke sin autentiske klang, sangermodet og stemmens fulde potentiale.

Jeg er konservatorieuddannet jazzsangerinde med pædagogisk diplom. Jeg har undervist i rytmisk sang i mere end 20 år og holder til på Østerbro i København.

Sang er en enestående makker i mødet med os selv og at være tilstede i nuet - med alt hvad det rummer for os. Min uddannelse som flowspecialist og de redskaber herfra; kropsforbindelse, energiflow, personligt mod og autencitet, er naturligt integreret i min sangcoaching.

Sideløbende med undervisningen i Vokalrummet er jeg udøvende jazzvokalist, spirende sangskriver og har udgivet to jazzalbums:  'Listen Here' (2022) og 'Kick Off Your Shoes' (2015). louiseboettern.com

Læs et uddybet CV >>>

Foto: Tine Sif L. Kirk

Når du har booket - Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg forberede noget?

Du kommer bare som du er!

Er det første gang vi skal mødes, så send mig gerne en mail, når du har booket en tid.

Skriv kort om dig selv, din sangerfaring, og hvad du søger min hjælp til.

Og skriv gerne lidt om din musiksmag - og evt. ønsker til sange.

Adressen?

Vokalrummet holder til i Collinsgade 4 kld tvØsterbro i København.

10 min gåafstand fra Østerport og Trianglen station.

Kom lige ind og vent i venteværelset for enden af gangen. Jeg henter dig, når det er tid.

Kan jeg aflyse min tid?

Du kan aflyse din tid indtil 24 timer før, uden omkostninger.

Link til afbud finder du i din bekræftelsesmail på bookingen.

Har du købt en enkeltlektion, men må du aflyse mere end 24 timer før - så send mig en sms direkte og vi rykker din aftale.

Har du booket på klippekort, bliver klippet refunderet til dit kort.

Jeg sidder klar ved tasterne..

 

.. hvis du har spørgsmål, inden du booker en sangtid.

Bare skriv til mig via formularen her, sms 20279010 eller mail louise@vokalrummet.dk

Jeg hører meget gerne fra dig!

Singing lessons i Copenhagen

Are you dreaming of singing lessons, but still not fully mastering the danish vowels?

I got you >>>

Gavekort til sangtimer

Giv en oplevelsesgave, som bliver ved med at give!

GAVEKORT er en personlig gave - starter ved én lektion.