Uanset dine forudsætninger og drømme

Det var givende at arbejde med sangen gennem et helt forløb, hvor man virkelig kunne dykke ned i de forskellige temaer med de udvalgte sange. Det fungerede også rigtig godt med fællesundervisning og lære på en anden måde end ved soloundervisning. Jeg tog Solistforløbet for at udvikle mig sangteknisk, men også udtryksmæssigt, og blive mere komfortabel med min egen stemme og lyd.

Det har gjort en forskel for mig at arbejde konkret med fx registerskifte – det har gjort mig mere bevidst om min egen lyd, og hvad min stemme er i stand til, ved at bruge den på en optimal måde. Og at arbejde med udtryk og dykke mere ned i tekst og fraseringer.

Helt konkret kan jeg mærke og høre nu at jeg har fået meget mere lyd og klang, mindre anspændthed og langt mere ro og tryghed – en større tro på egne evner. Det overrasker mig, hvor meget jeg har udviklet min stemme og lyd gennem sangundervisningen.

Louise er en helt igennem fantastisk, kompetent og hjertevarm underviser. Hun har en helt særlig evne til at lære fra sig og møde én åbent og kærligt uanset hvem man er, og hvilke behov man har.

Alle der har lyst til at udforske sin sang – hvad end det er sangteknisk eller kreativitet og udtryk – kan tilmelde sig hos Louise. Uanset hvilke forudsætninger og drømme man har, er Louise i stand til at imødekomme ens behov og ønsker med sangundervisningen. Derudover har hun en fantastisk energi, der smitter, og som alle burde opleve.