Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Der findes en anden vej,  end tricks i ærmet

Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Forestil dig, at du synger en sang.

Måske står du alene derhjemme foran nodestativet,  eller i øvelokalet med bandet - eller på en bar en sen nattetime. Det er underordnet.

Prøv så at forestille dig, at når du står dér og synger din sang, har du en fornemmelse af at - ja - kede dig en lille smule. For den rammer dig ikke rigtig.

Du prøver at lave noget fedt, som du tænker kunne lyde godt, imponerende måske endda, men det bider ligesom ikke rigtig fast.

Du har jo sunget den sang så mange gange før, og har da også et par tricks i ærmet, som fanger folks opmærksomhed.
Såkaldte crowd pleasers. De er jo gode nok at have.

Det er bare ikke nok.

For de tænder ikke dig!

Forestil dig så det samme scenarie, hvor du synger, men denne gang formidler du helt simpelt en følelse / historie og du rammer kernen af sangen.

Du kan høre, at din stemme har en helt anden bredde og klang - en ærlighed - og en inderlighed.

Du får gåsehud på armene og er der nogen der lytter med, så bliver de helt stille.

For der sker noget særligt. Du har fået kontakt til sangen.

Du har fået kontakt til dig selv.

Det vilde er, at det ikke har noget som helst med sangen at gøre.

Det handler om noget helt.

Du skal være i stand til at koncentrere dig, samle din energi og være nærværende i det skabende nu.

Kan du det, kan du skabe en fantastisk sangoplevelse for dig selv, og et eventuelt publikum, med en hvilken som helst sang.

Prøv det!
Helt seriøst - på en hvilken som helst sang..

Udfordringen er så, at der er enormt mange ting for kan forstyrre det nærvær og kræve vores opmærksomhed i sangsituationen.

Forstyrrende elementer kan være:

- Sangtekniske udfordringer; Manglende støtte og grounding, spændinger, låst energi (forsøg på at styre)..

- Din hjerne kværner derudaf; Er det godt nok, hvordan ser jeg ud, hvad tænker de andre...

- Udefrakommende faktorer; Ham den højrøstede i baren, kaffemaskinen der larmer, påvirkning fra de andre musikere...

- Forberedelse; Du har ikke lige fået sat dig ind i hvad sangen handler om og hvad du vil med den. Det prøver du at løse i en snæver vending..

Det er forstyrrelser, der kan fjernes.
Allesammen!

Sangteknikken kan du få på plads, stemmen i hovedet kan du lære at slukke for, du kan forberede dig bedre og påvirkningerne udefra kan du lade glide forbi, uden at tage dem ind..
.. når du er i kontakt med dig selv og synger fra dit center.

Her vil du opleve, at du har:

  • Ubekymret ro og styrke i sangerkroppen
  • Energi og flow i din sang, uden at du forcerer eller prøver at styre
  • Overskud til at reagere spontant og musikalsk i det skabende øjeblik
  • Noget på hjerte
  • Frihed i dine fraseringer og improvisation
  • Kontakt til dit sangermod

Når du samler dit sangudtryk i dit center, lover jeg dig, at du kan stoppe den evige jagt på de helt rigtige sange, som passer til dig.

Så kan du synge hvad som helst; stille ballader, numre med gang i, kraftige powersange og inderlige små perler.

For du skaber og synger fra dit center.

Fra dit eget udtryk - ærligt og ufiltreret.

Du skaber fra dig.

Vi du gerne lære at synge fra dit center?

>>> Så tag med på en Sanger Workshop - læs mere lige her <<<

Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Jeg har oplevet det ske for andre en del gange nu.

Det er faktisk også sket for mig selv.

Det var frustrerende for mig dengang, men jeg måtte jo tage den med. For læreren havde jo ret. Det vidste jeg godt. Det kunne jeg jo mærke.

Jeg taler om de mange oplevelser hvor vi tror vi skal én ting, og så ender vi med at starte et helt andet sted. I sangtimerne er det ofte, at eleven har et ønske om at lyde mere jazzet, synge svære kromatiske forløb eller besnære et publikum med intensitet og nærvær.

Og hvor starter vi så?

I sangerkroppen!

Det kan være dødfrustrerende, at man har sat sig et mål og har en forventning - og så tager turen lige en omvej, inden man når derhen.

Men JEG LOVER DIG - det er turen værd, og du ender i mål med et langt bedre resultat. (Hvis man kan sige, at vi kunstnere nogensinde når i mål.. - men det er en anden snak.)

Du har sikkert hørt min konservatorie-historie før - så scroller du bare videre ned. Hvis ikke, så får du den korte udgave her.

Jeg havde bestået optagelsesprøven på kons. i Holland, havde pakket alle mine ting og var flyttet til Haag for at studere jazzsang.

Første sangtime. Jeg var dødspændt. Jeg kommer ind og min sanglærer beder mig lige sætte mig, for vi skal snakke. Hun fortæller mig, at jeg ikke får sangtimer ihvertfald det første halve år, og så må vi lige se, hvordan tingene skrider frem. I stedet skal jeg til talepædagog og lære at bruge min stemme helt fra bunden.

Tror du, jeg hang med næbbet, da jeg gik derfra?

Men i dag er jeg uendelig taknemmelig for dem, der hjalp mig igennem den rejse, og stolt over at jeg klarede det. Jeg fik jo også lov til at få mine sangtimer - jeg skulle bare lige en omvej først. Og uden den tur var jeg ikke hvor jeg er i dag, det er stensikkert!

Det var en stor omvej for mig, og de rejser jeg sender mine elever ud på, er som regel mere kortsigtede. Heldigvis.

Men hvorfor er det så, at det er så vigtigt at starte med sangerkroppen?

Her får du 6 områder, hvor udfordringen ligger i sangerkroppen:

Den rigtige vejrtrækning:

Uden korrekt vejrtrækning, bliver du forpustet og kommer til at lyde lidt flad. Ingen energi på duracellkaninen. Du bliver nemt svimmel fordi du hyperventilerer.

Støtte, støtte, støtte:

Du presser din stemme unødigt eller lyder luftig - fordi du enten tager forkert fat, eller slet ikke. Og begge dele er meget hårdt for din stemme. Du kan ikke synge lange fraser, eller mange ord. Meget dybe toner eller meget lyse toner. Du har kun få klangmuligheder at vælge imellem. Oftest vil det være meget stille og meget kraftigt.

Afspændthed:

Du spænder et sted i kroppen for at kompensere for et sundere arbejde et andet sted. Du bliver hæs, fordi du lukker sammen i struben.  Du vil gerne styre tonen, og holde på det hele. Resultatet bliver desværre, at du bestemmer meget lidt.

Klang:

Uden forståelse for klang, kan du lyde nasal, lukket, for åben eller have svært ved at ramme nogle bestemte vokaler på særlige steder i dit register. Klang handler om at få tonen til at resonere i din krop - at være dit eget badeværelse, og at finde det ideale sted at placere vokalerne. Det er også en lang række stilistiske valg i klang. Så hvis du gerne vil lyde mere poppet/ jazzet/ klassisk - så er det din klang du skal kigge på. Og man kan jo lege lidt med det - overraske lytteren. Som man feks gør, når en operasanger synger med et heavyband. Det er jo i høj grad klangforskellene i sangernes stemmer der fascinerer.

Grounding og fokus:

Hvis du ikke er nede i din krop, mister du fokus - og det gør modtageren også. Det kan godt være et duffust emne at arbejde med, men der findes mange værktøjer til at komme mere ned i sin krop og sende ud derfra. Og uden grounding - ingen fokus.

Airflow:

Når tonen ikke rigtig kommer videre. Du forcerer og styrer tonen. Det føles, som om du holder fast på det. Når du tvivler eller er ubeslutsom mens du synger, når du spænder, og modsat når du er energiforladt. Så er det din airflow du skal arbejde med.

Uden instrumentet i orden er det svært at være fri i sin musikalitet og kreativitet. For så har du hele tiden din koncentration dér.

Målet er jo, at instrumentet kan arbejde mere eller mindre på egen hånd. Det hedder muskelhukommelse. Altså at du har trænet dine muskler til at gøre noget bestemt i en given situation så mange gange, at de ved hvad de skal, uden at du skal guide undervejs. Ligesom at cykle. Så kan du fokusere på noget andet.

Tag den tid det tager.

Vær tilstede i processen og sæt dig selv nogle konkrete mål i forhold til at mestre dit instrument; sangerkroppen.

Giv dig selv den gave det er, at have værktøjet i orden. Så går resten næsten som en leg!

Vil du gerne have hjælp til den proces, så skriv til mig lige her.

Det her vil fuldstændig ændre måden, du vælger sange på

Det her vil fuldstændig ændre måden, du vælger sange på

Det her vil fuldstændig ændre måden, du vælger sange på

Hvordan vælger du sange du gerne vil synge?

Jeg gætter på, at det går nogenlunde sådan her til:

Du hører en sang med en af dine yndlingskunstnere, og fordi han/hun synger den så smukt, får du lyst til selv at synge den..
..på præcis samme fantastiske måde.

Problemet er bare at det er jo allerede gjort. Man fristes til at sige: 'Why fix it if it ain't broken.'

Som jeg ser det, har du i stedet to langt mere spændende og udfordrende veje at gå:

..og det her gælder både for popsangere som jazzsangere!

#1: Vælg sange med kunstnere, som efter din helt personlige mening, ikke altid får det bedste frem i sangen.

(Tag nu f.eks. singer/songerwriter Tom Waits. Han er jo fantastisk udtryksfuld, men nogengange kan det være svært at høre hvad han synger. Jeg har da hørt eksempler, hvor jeg personligt synes coveret er bedre end originalen.)

Hører du ikke indimellem en sang, hvor du tænker: "Det var da en spøjs måde at udtrykke den sang på" eller måske endda "Det tror jeg faktisk jeg havde gjort på en HELT anden måde, det dér!"?

Så tag fat på den sang, og giv den det udtryk, som du føler, sangen har fortjent. Så den træder tydeligt frem, så man hører hvor fed en sang det er og hvor sangens budskab træder tydeligt frem.

#2: Vælg den samme skønne sang med yndlingskunstneren (fra før), men i et helt nyt arrangement.

Pil det hele fra hinanden og sæt det sammen igen - på en ny måde! Det kan være en lang proces at skrælle alle lagene af sangen, alt dét der er den anden kunstners arrangement, deres egne fraseringer og personlige finurligheder - og hvad der er den reelle skinbare sang.

At komme ind til kernen af sangen; pille alle tidligere fraserings- og arrangementlag af og skabe din egen version.

Det lærer du på den allersidste workshop for i år! Jeg deler alle mine sjove værktøjer til, hvordan du virkelig åbner sangen op for dig selv, så du ser nye muligheder i sangen, og finder din helt egen måde at fortolke den på.

Et slag for processen

Et slag for processen

Et slag for processen

Er du modig?

Jeg vil gerne påstå, at det er de små forsigtige skridt vi tager i hverdagen, der gør os mere robuste og modige.

At turde træde et skridt frem når udfordringer melder sig - det er sundt! Når vi vover os ud i noget, som for andre kan virke banalt og legende let, men som for os selv er ukendt land, hvor vi må tage tilløb - så bliver vi ganske enkelt bedre til det at vove.

Vi er generelt ikke modige nok.

Med mod, mener jeg ikke handlekraft eller styrke. Jeg taler ikke om at være rapkæftet eller at kunne løbe en maraton. Jeg taler om det at turde satse sig selv. Være den vi er, gøre det der glæder os - også det vi måske ikke er allerskrappest til. Jeg taler om at turde være sårbar.

Ballet - mig?

Har jeg fortalt dig om dengang jeg startede på kons. i Holland og fik faget 'Ballet for sangere'?

Idéen var at gøre os sangere mere kropsbevidste på en scene og bedre til at udtrykke os fysisk.
Guderne skal vide, at det ikke var noget kønt syn. Fem bløde (!!) uerfarne 'dansere' i spring skråt over gulvet. Ser du det for dig? :o)

Men det var faktisk skideskægt! Og en meget stor udfordring for mit selvbillede og mit ego. Det er jo ikke dér jeg har mine kompetencer. Ærligt talt, så krævede det mod af mig hver uge at møde op til den time.

Trods mange år som folkedanser - balletdanser bliver jeg vist aldrig!
Men det var jo heller ikke målet.

Målet var at blive bedre - fra mit udgangspunkt. Og med en forventning om at kunne bruge det i det omfang jeg havde behovet.

Netop i disse dage drøner de glade unge studenter rundt i åbne lastbiler og fejrer deres 12-taller. Og samtidig hører man i medierne om forventningspres og stress hos studerende. Og vi voksne er ikke bedre. Vi stiller store krav til os selv. Vi skal præstere både i privatlivet og på jobbet.

Men i al denne stræben efter at opnå noget, kan vi godt glemme glæden ved bare at gøre. Uden at ville vinde eller være bedst - men blot fordi det interesserer os, og gør os glade.

Så jeg vil gerne slå et slag for processen!

  • Tør du vove dig ud i noget, som du ikke kan vinde i?
  • Tør du vove dig ud i noget, du ikke nødvendigvis er god til?
  • Tør du fejle, trække på skuldrene og smilebåndet - og prøve igen?
  • Tør du være sårbar?

Den eneste forventning du vil møde, er at du gør dig umage.

Måske kender du bogen af Don Miguel Ruiz: "De fire leveregler".

Et af levereglerne lyder: Gør altid dit bedste. Han forklarer, at 'dit bedste' er variabelt. Dit bedste i dag er ikke det samme som det, du kan præstere i morgen. Og skal ikke sammenlignes. Du skal bare altid gør dit bedste under omstændighederne.

Så er du tilstede i processen og så kommer udviklingen helt af sig selv!