Spidse Ører og Drama

Spidse Ører og Drama

Spidse Ører og Drama

Ved du, hvad det mest effektive middel er, når du vil skabe intensitet og drama i din jazzsang?

Hvad der får publikum til at spidse ører?

Og hvad der gør, at du selv i langt højere grad begynder at lytte til dig selv?

Det er ikke de lange toner - så skal de ihvertfald være bemærkelsesværdigt lange!
Det er faktisk heller ikke de høje toner. For 'højt' er relativt, og effekten er forskellig fra sanger til sanger.

Har du gættet det?

Det er pauserne!

Magien opstår i pauserne!

Vi kender vel alle et menneske, som taler uafbrudt - uden at holde pauser.

Hvad sker der?

Vi tuner lige så stille ud.
For vi kan ikke koncentrere os. Vi mister fokus. Vi glemmer pointen.

I den anden ende af skalaen har vi de store talere som f.eks. Obama, som har lært pausens kunst.
Så bliver man hængende. I hvert et ord.

Fordi det pirrer vores nysgerrighed, og fordi hjernen når at følge med og skaber billeder imens han taler.

Pauserne skal du, som sagt, også bruge i din jazzsang.

Du skal bruge pauserne til netop selv at skabe billeder af det, du synger, så du kan give det billede videre.

Og til at mærke efter.

Hvad er det jeg siger?

Og hvorfor siger jeg det - med netop disse ord?

På den måde mærker du efter, hvad ordene og historien gør ved dig, og den stemning giver du videre i din fortolkning.

Vi bliver ikke grebet af de ord, du synger.

Vi bliver grebet af, hvordan du har det med de ord.

Den største krog du kan sætte i et vigtigt ord er en pause!

Så lytter vi efter!

Tag en sætning... hvad som helst..

"The very thought of you makes my heart sing
like an april breeze on the wings of spring..."

Prøv at sætte pauser ind for dramatisk effekt.

Ikke bare vejrtrækninger.

Men dramaturiske pauser.

Og mærk hvad det gør ved ordene.
Og ved dig.

Jeg vil vædde på, at du begynder at skabe billeder i hovedet, når du lægger vægt på bestemte ord, ved at sætte pauser ind.

Prøv også at lave pauser dér, hvor vi ikke havde regnet med dem.

Hvad sker der så med ordene, med sætningen - med billederne?
Hvordan har du det så med at sige dét, du gør?

Det er pauserne, der gør ordene interessante.

Det slår mig faktisk lige nu, at lange pauser også kan være et udtryk for dét, der IKKE bliver sagt.

Det pirrer jo også vores hjerne helt vildt!

Hvad er det, hun holder tilbage? Hvorfor siger hun det ikke bare ligeud?

Så en velvalgt pause, når du synger, kan faktisk også rumme den usikkerhed for lytteren, at du valgte at sige én ting, frem for en anden.

Dét, du måske i virkeligheden hellere ville sige, men ikke turde.
Eller det høflige i stedet for det ærlige.
Eller virkede ligeglad, selvom du indeni var ved at sprænges af længsel, frustration, glæde...

Pauserne er magiske!

Er du nysgerrig på at vide mere og prøve det af på dine egne sange?

>> Se hvornår næste Jazz Vokal Workshop er lige her <<<

Og vær med, når vi sammen udforsker magien i pauserne.

5 områder, hvor du skal være rytmisk stærk

5 områder, hvor du skal være rytmisk stærk

5 områder, hvor du skal være rytmisk stærk

En god jazzvokalist er rytmisk stærk.

Spørger du mig, hvad der skal til for at blive en dygtig jazzvokalist, så vil jeg svare, at det allervigtigste at du har rytmisk sans.

Swing, timing, puls, feeling, groove, beat, frasering - kært barn har mange navne - det er GRUNDLAGET for al musik.

Her er 5 områder hvor jazzvokalisten kan brilliere med en stærk rytmesans.

#1 Pulsfornemmelse

Pulsfornemmelse handler om, hvordan du forholder dig til tempoet. Er det eksempelvis en ballade, og hvis det er - er det så en rytmisk eller en lyrisk ballade?

Når du har en stærk fornemmelse for puls, kan du sætte tempoet rigtigt an. Det kan være en stor hjælp, at du kan mærke underdelingerne af slaget, for eksempel 8-delene.

Du skal forholde dig til pulsen - både når den kun er insinueret og når der bliver spillet. Med insinueret mener jeg, at der er mange rytmer som ikke nødvendigvis bliver spillet, men som er underforståede. Især i jazz!

Det betyder, at du er i stand til at lytte til musikerne og lægge dig op ad deres rytme, ligesom du på samme måde selv viser pulsen i din sang.

#2 Timing

Er du laidback eller er du fremme på beatet?

Med din timing kan du give et indtryk af enten at være lidt tung i r.. og måske lidt cool, fordi du er selvsikker nok til at hænge på beatet, være 'upbeat', kæk og frisk, eller ligge knivskarpt lige midt i det hele. Det giver vidt forskellige udtryk, som du nok kan fornemme.

#3 Swing og Groove

Her skal du forholde dig til den genre du synger i. Altså ikke nødvendigvis den genre sangen oprindeligt er skrevet i, men den stil du vælger som ramme for nummeret.

Det kan derfor være en rigtig god idé at sætte dig ind i de forskellige stilarter og tidsaldre for jazzen - og ikke mindst hvordan man synger i den genre. Hver stil har sine kendetegn for et bestemt feel i vokalen; om det swinger tungt eller let, om det flyder vertikalt eller groover horisontalt ned i rytmen. Bestemte licks og rytmiske fraseringer hører ulasteligt sammen med en genre og vil give en særlig stemning til din vokal.

#4 Parafrasering

Vil du gerne frasere temaet anderledes, som vi ofte gør med det amerikanske standard-repertoire, skal du simpelthen opbygge et rytmisk ordforråd, præcis som når du skal lære et fremmed sprog.

Hvis du har prøvet at lære et nyt sprog helt fra bunden, ved du, at der er to faser til at mestre et nyt sprog; den første hvor man forstår og den anden hvor man kan tale. Man skaber altså først et passivt ordforråd og derefter et aktivt ordforråd.

Holder vi fast i det billede et øjeblik, er de nye ord du lærer de enkelte rytmer og hele sætninger er lig med rytmiske fraser og 'licks'.

Når disse rytmer og fraser er blevet en del af dit aktive ordforråd, kan du bruge dem når du fraserer temaet (altså melodien) anderledes - det vi kalder parafrasering.

Du skaber nye rytmiske figurer med samme ord. Og så sker det meget ofte, at du helt automatisk kommer til at ændre melodien så den passer bedre til den rytmiske idé. Og magien er skabt!

#5 Periodefornemmelse

Det sidste område hvor du har stor glæde af at være rytmisk stærk, er i din periodefornemmelse. Vi har i den vestlige verdens musik opbygget en forventning til at en periode består af en række af 4 takter. Når det løfte holder er vi rolige og forstår systemet i musikken. Når det afviger bliver vi overraskede.

Når du parafraserer flytter du måske fraserne en smule. Flytter du dem rigtig meget kan de komme ud over de fire takter - og 'snyde' lytteren.

Det er et spil mellem at give det lytteren forventer (så de får følelsen af at have 'regnet den ud') og så overraske dem noget, de ikke havde regnet ud. Det holder øret engageret, samtidig med at det er en sjov leg for dig.

Du har også brug for en stærk periodefornemmelse når du improviserer og slipper både melodi og tekst. Du har naturligvis akkordforløbet her at læne dig op ad.

Vil du lære hvordan?

Som du sikkert har regnet ud, er de fem områder tæt forbundet med hinanden. De smitter af på hinanden og du skal bruge én for at mestre en anden fuldstændigt.

Vil du udvikle din rytmiske sans som jazzsangerinde - så er den næste workshop en oplagt mulighed.

Netop disse dage får du en skarp rabat, så spring til med det samme, hvis det er noget for dig!

>> Jazz Vokal Workshop for dig, som gerne vil være rytmisk stærk - tilmeld dig her <<

Det her er for mange sådan du synger jazz

Det her er for mange sådan du synger jazz

Det her er for mange sådan du synger jazz

Siger du jazzsangerinde er det dét her billede, der popper op på nethinden hos de fleste:

En diva i spotlight på scenen. Passioneret og lidenskabeligt synger hun de store følelser og sit blødende hjerte ud i en sveddryppende ballade!

Er det også det billede du får?

Jazzsangere synger jazzballader!
Divaer og croonere, kalder man dem også.

Så hvordan gør man det?

Hvordan synger man ballader så det driver ned ad væggene?
Hvordan tryllebinder man sine lyttere på den måde?
Hvordan udtrykker man sine følelser uden at føle sig akavet?

Det bliver det helt store emne på næste jazz vokal workshop, søndag d. 16. oktober.

At synge en ballade kræver, at du har sat dig rigtig godt ind i materialet.

Hvad handler sangen om, hvad er scenen, hvad er udtrykket?

Du skal pille sangen helt fra hinanden, studere hver del indgående - tekst, melodi, dramatisk effekt i fraseringer og akkorder.. Derefter sætter du den sammen igen.

Så tør jeg godt at love, at når du har været igennem den proces, ser du sangen i et andet lys og har skabt dit eget udtryk.

Ja, jeg taler ofte om at skabe sit eget udtryk. Du vil nemlig gerne skabe noget nyt og unikt. Det gør du ved at parafrasere temaet - altså lave lidt om på melodien med tekst på.

Balladefrasering er anderledes end rytmisk frasering. Nærmest modsat.

- Rytmisk frasering forholder sig til musikken som den er en del af.

Du dykker ned i rytmerne, spiller op til de andre instrumenter og er på den måde en del af bandet.

- Balladefrasering er divaen i spotlightet.

Musikerne styrer fundamentet og du fraserer frit ovenpå - uafhængig og selvstændig - og med stor vægt på tekst og udtryk.

Det er selvfølgelig aldrig enten/ eller. Bland dem til en skøn cocktail, og du har os i din hule hånd!

Vil du også lære de helt simple tricks til at blive den store diva eller crooner med det blødende hjerte?

Få besked direkte i din indbakke om den næste jazz vokal workshop.

Tilmeld dig nyhedsbrevet lige her.