improvisation

Overskud til at nyde øjeblikket, til bare at synge

Louise jazz , , , , , , ,
Overskud til at nyde øjeblikket, til bare at synge

Overskud til at nyde øjeblikket - til bare at synge

Har du tænkt over, hvor overskuddet i din sang er blevet af?
Hvad der stjæler dit fokus når du synger?
Hvor din energi forsvinder hen?
Hvad der forhindrer dig i at være i flow?

Her får du mine 6 bud på hvor du kan sætte ind, for at få mere overskud til at være i flow med din sang.

1) Opnå en stærk sangerkrop gennem gode sangvaner

Du har brug for at have opbygget en stærk og fleksibel sangteknik, at du gennem rutine og erfaring har skabt gode sangvaner. På den måde undgår du, at du hvert eneste øjeblik skal bruge opmærksomhed og kræfter på at sikre, at din støtte fungerer optimalt og at din krop er åben og fleksibel, som den skal være til sang. Din krop skal kende mekanismen udenad, det er det vi kalder 'muskelhukommelse'. Din krop ved hvad den skal gøre i situationen - i det toneleje, på den vokal, i det register osv. Du ved præcis hvor meget luft og støtte den tone kræver - fordi du har gjort det tilstrækkelig mange gange. Gentagelse er kodeordet her.

2) Kend hele din stemme

Kender du din ambitus, arbejder du ofte ude i afkrogene af din vokale spændvidde og kan du springe ubesværet rundt mellem dine vokale registre med klang alle steder? At have bløde overgange mellem dine registre og kunne glide ubesværet henover registerovergangene er vigtigt for især kvindelige sangere. Ellers bremser det din kreativitet - du undgår måske nogle tonelejer fordi du ved, du ikke kommer så nemt ind og ud af registret. Og det er ærgerligt!

3) Hav dine rytmiske fraser lige ved hånden

Det gælder alle sangere - men særligt jazzsangere skal have en stor palet af rytmer og rytmiske fraser, som vi plukker fra når vi fraserer og improviserer. Det er en stor hjælp hvis du kan se rytmerne for dit indre øje når du bruger dem, at du forestiller dig hvordan du opbygger hele temaet med de rytmiske fraser du vælger at sætte sammen hen ad vejen. Det kræver, at du har trænet de forskellige rytmer så din palette er bred og lige ved hånden når du skal bruge den. Du skal have opbygget et naturligt forhold til 'swing' så din rytmiske feel ligger på rygraden og det ikke er dér du bruger din energi.

4) Du kan skabe stemning på et øjeblik

Du ved hvordan du kan formidle et budskab. Du har prøvet utallige gange i din forberedelse at belyse et emne, du har overvejet hvad du vil fremhæve og hvordan du vil gøre det - i store træk. Du har prøvet nogle forskellige muligheder af og fundet frem til de virkemidler som fungerer godt for dig. Det er selvfølgelig ikke ens hver gang. Men du har lagt en stil og du kan hurtigt finde ind til en sangs budskab eller stemning fordi du har været der før. Du kan skabe drama og stemning på et øjeblik og du har arbejdet med fortælleteknik, så du ved hvor du skal gribe for at nå ind til sangens kerne.

5) Slip tankemylder og forstyrrende elementer

Kan du koncentrere dig om opgaven? Har du plantet dig selv som et træ lige dér hvor du står, med rødder ned i jorden og kronen der strækker op? Du skal finde grounding - altså jordforbindelse så du har ro i kroppen. Det kan være sindsygt distraherende hvis kroppen er rastløs og flyvsk. Tankerne skal også være i ro. Du skal finde ind til en kerne i dig selv hvor du kan abstrahere fra udefrakommende forstyrrelser og tankemylder. Det nærvær skal trænes - ligesom alt det andet. Du skal igen og igen opleve at finde ind til den ro og det nærvær, som giver dig plads til at kunne være i flow i øjeblikket.

6) Du ved, at du vil lykkes

Det mest komplicerede, men også vigtigste punkt af dem alle er dette; At du har selvtilliden i orden. Det betyder, at du har tillid til, at du kan løse opgaven. Tillid til, at din støtte vil fungere, at du vil se rytmerne for dig, at du glider ubesværet gennem dine registre, at du opnår en flot klang og at du finder ro og grounding til at arbejde i fred, så at sige. Du er overbevist om - ja, du FORVENTER at det vil lykkes altsammen.

Tillid er ikke noget, der kommer af sig selv. Som du måske læste om i sidste nyhedsbrev, skal vi opbygge tillid ved at opleve gang på gang at vi lykkes med noget. Den positive erfaring gør, at du hele tiden tør flytte på din komfortzone og bliver stærkere og mere modig. Sangermodet er stærk forbundet med sangtilliden. Du får nemlig ikke mere sangtillid af at blive ved med at gøre det, du kan og véd med sikkerhed fungerer. Du får mere sangtillid af at prøve modet af, og vove dig lidt længere ud - fordi du lærer noget nyt og lykkes med det. Er det ikke fantastisk?!

Nu har vi gennemgået de områder der kunne stjæle dit overskud.
Prøv at tjekke med dig selv - kan du genkende din egen situation i noget af det?

* Hvor blev overskuddet af?
* Hvad stjæler dit fokus?
* Hvor forsvinder din energi hen?
* Hvad forhindrer dit flow?

Lad os undersøge det sammen på Jazz Vokal Workshoppen, som med temaet Jazztricks, Flow og Sangermod er særligt for jazz vokalister.

Jeg hjælper dig med at pin-pointe hvor 'hunden ligger begravet' - og så arbejder vi med at give dig mere overskud på netop det område, så du føler dig mere fri og mærker at du ikke bliver forstyrret i dit flow ved at skulle løse sang-problemer undervejs.

>>> Læs mere om Jazz Vokal Workshop og book din plads her <<<

Indtag hele rummet med din stemme

Louise solosang , , , , , ,
Indtag hele rummet med din stemme

Indtag hele rummet med din stemme

Vi hører med øjnene.

Jo jo, den er god nok. Det er er ikke en tastefejl.

Vi hører dét, vi ser.

For synssansen er meget mere dominerende en høresansen.

Derfor er det vigtigt, at du sender de rigtige visuelle signaler afsted, som du ønsker publikum, ja - skal høre fra din stemme.

Kan du se, hvad jeg mener?

Det første, du skal gøre, er at forsøge at rydde alt 'fnidder' og forstyrrende elementer af vejen, så du kan koncentrere dig om din sang.

Fysiske forstyrrelser; som tøj der generer eller hårtotten der bliver ved med at falde ned i ansigtet.
Det er ret nemt at løse.

Men så er der de forstyrrelser, som foregår indeni dig.
De er ikke altid så nemme at rydde af vejen.

Du har garanteret et indgående kendskab til den lille djævel, som sidder på skulderen og påstår, at alt kommer til at gå galt og gør nar af hvad du gør.

Han ser forskellig ud for os alle, og siger ikke altid det samme - men det er de færreste, som aldrig har mødt ham.

Han skal have besked på at fise af.
Venligt, men bestemt.

"Tak fordi du - på din helt særlige måde - prøver at hjælpe mig, men ellers tak. Jeg har ikke tid til dig lige nu. Jeg er i gang med noget vigtigt."

Når du er i stand til at klare hjernen for den slags 'fnidder', er der hul igennem til inspirationen og kreativiteten!

Den finder du vej til gennem din vejrtrækning og grounding.

Ved at trække vejret dybt og roligt, får du nervesystemet til at falde til ro i en presset situation, og så kan du bedre koncentrere dig.

For som jeg sagde tidligere; Alt andet er forstyrrende.

Ro, nærvær og tilstedeværelse er virkelig noget der betager os ved (andre) sangere.

Når sangeren er tilstede i nuet, og er koncentreret og fokuseret på at udtrykke sig med alt hvad han/hun har i sig.

Så er jeg fanget.

Udover vejrtrækning og grounding har jeg også et par musikalske tricks til at skabe den nærhed, intimitet og fordybelse i musikken, som tryllebinder et publikum.

Sidegevinsten er, at den form for nærvær også skaber en langt federe sangoplevelse for dig selv.

Du indtager rummet med din stemme og lader musikken fylde rummet.

Du giver øjeblikket al den plads, du overhovedet kan skabe.

Jeg ved godt, det er lidt abstrakt, det her!

Og jeg vil selvfølgelig gerne vise dig hvordan du skal gøre.

Men du kan jo selv prøve at lege lidt med tanken og eksperimentere med det - derhjemme i det små eller ude på de store scener.

Vær nærværende med din stemme og giv plads til musikken, inspirationen og nuets magi.

Det er hverken hokus pokus eller astrofysik.

Det er noget alle kan lære!

Du skal bare være åben for at lade dig inspirere, og så skal du være klar på at gøre noget andet, end du plejer.
Hvis det lyder interessant for dig og du har lyst til at give det er skud - så skal du selvfølgelig med på workshop.

>>> Se hvordan du booker en plads lige her <<<

5 områder, hvor du skal være rytmisk stærk

Louise jazz , , ,
5 områder, hvor du skal være rytmisk stærk

5 områder, hvor du skal være rytmisk stærk

En god jazzvokalist er rytmisk stærk.

Spørger du mig, hvad der skal til for at blive en dygtig jazzvokalist, så vil jeg svare, at det allervigtigste at du har rytmisk sans.

Swing, timing, puls, feeling, groove, beat, frasering - kært barn har mange navne - det er GRUNDLAGET for al musik.

Her er 5 områder hvor jazzvokalisten kan brilliere med en stærk rytmesans.

#1 Pulsfornemmelse

Pulsfornemmelse handler om, hvordan du forholder dig til tempoet. Er det eksempelvis en ballade, og hvis det er - er det så en rytmisk eller en lyrisk ballade?

Når du har en stærk fornemmelse for puls, kan du sætte tempoet rigtigt an. Det kan være en stor hjælp, at du kan mærke underdelingerne af slaget, for eksempel 8-delene.

Du skal forholde dig til pulsen - både når den kun er insinueret og når der bliver spillet. Med insinueret mener jeg, at der er mange rytmer som ikke nødvendigvis bliver spillet, men som er underforståede. Især i jazz!

Det betyder, at du er i stand til at lytte til musikerne og lægge dig op ad deres rytme, ligesom du på samme måde selv viser pulsen i din sang.

#2 Timing

Er du laidback eller er du fremme på beatet?

Med din timing kan du give et indtryk af enten at være lidt tung i r.. og måske lidt cool, fordi du er selvsikker nok til at hænge på beatet, være 'upbeat', kæk og frisk, eller ligge knivskarpt lige midt i det hele. Det giver vidt forskellige udtryk, som du nok kan fornemme.

#3 Swing og Groove

Her skal du forholde dig til den genre du synger i. Altså ikke nødvendigvis den genre sangen oprindeligt er skrevet i, men den stil du vælger som ramme for nummeret.

Det kan derfor være en rigtig god idé at sætte dig ind i de forskellige stilarter og tidsaldre for jazzen - og ikke mindst hvordan man synger i den genre. Hver stil har sine kendetegn for et bestemt feel i vokalen; om det swinger tungt eller let, om det flyder vertikalt eller groover horisontalt ned i rytmen. Bestemte licks og rytmiske fraseringer hører ulasteligt sammen med en genre og vil give en særlig stemning til din vokal.

#4 Parafrasering

Vil du gerne frasere temaet anderledes, som vi ofte gør med det amerikanske standard-repertoire, skal du simpelthen opbygge et rytmisk ordforråd, præcis som når du skal lære et fremmed sprog.

Hvis du har prøvet at lære et nyt sprog helt fra bunden, ved du, at der er to faser til at mestre et nyt sprog; den første hvor man forstår og den anden hvor man kan tale. Man skaber altså først et passivt ordforråd og derefter et aktivt ordforråd.

Holder vi fast i det billede et øjeblik, er de nye ord du lærer de enkelte rytmer og hele sætninger er lig med rytmiske fraser og 'licks'.

Når disse rytmer og fraser er blevet en del af dit aktive ordforråd, kan du bruge dem når du fraserer temaet (altså melodien) anderledes - det vi kalder parafrasering.

Du skaber nye rytmiske figurer med samme ord. Og så sker det meget ofte, at du helt automatisk kommer til at ændre melodien så den passer bedre til den rytmiske idé. Og magien er skabt!

#5 Periodefornemmelse

Det sidste område hvor du har stor glæde af at være rytmisk stærk, er i din periodefornemmelse. Vi har i den vestlige verdens musik opbygget en forventning til at en periode består af en række af 4 takter. Når det løfte holder er vi rolige og forstår systemet i musikken. Når det afviger bliver vi overraskede.

Når du parafraserer flytter du måske fraserne en smule. Flytter du dem rigtig meget kan de komme ud over de fire takter - og 'snyde' lytteren.

Det er et spil mellem at give det lytteren forventer (så de får følelsen af at have 'regnet den ud') og så overraske dem noget, de ikke havde regnet ud. Det holder øret engageret, samtidig med at det er en sjov leg for dig.

Du har også brug for en stærk periodefornemmelse når du improviserer og slipper både melodi og tekst. Du har naturligvis akkordforløbet her at læne dig op ad.

Vil du lære hvordan?

Som du sikkert har regnet ud, er de fem områder tæt forbundet med hinanden. De smitter af på hinanden og du skal bruge én for at mestre en anden fuldstændigt.

Vil du udvikle din rytmiske sans som jazzsangerinde - så er den næste workshop en oplagt mulighed.

Netop disse dage får du en skarp rabat, så spring til med det samme, hvis det er noget for dig!

>> Jazz Vokal Workshop for dig, som gerne vil være rytmisk stærk - tilmeld dig her <<

Se hvad du kan, når du er modig

Louise jazz , , , ,
Se hvad du kan, når du er modig

Se hvad du kan, når du er modig

I dag vil jeg gerne tale lidt om at være modig.

Næste uge afholder jeg nemlig den første af tre Jazz Vokal Workshops med titlen:
"Sådan bliver du en modigere jazzsangerinde".

Så selvom du ikke er jazzsanger, og ikke et sekund har overvejet om du skal med på søndag, så hæng lige på alligevel.

Og til dig, som overvejer at tage springet, men endnu ikke har tilmeldt dig;
Her får du kernen af de tre jazz workshops. Det emne vi kommer til at arbejde allermest med og det som i DEN grad rykker for folk.

Nemlig MOD.

Du har garanteret selv oplevet det; At stoppe dig selv før du når at give det et forsøg. I sang eller noget andet nyt du har taget fat på.

Den lille djævel på din skulder siger, at hvis du ikke forsøger - så fejler du jo heller ikke.

For med fejlen kommer risikoen for latterliggørelse og udstødelse af flokken. Det er en urgammel mekanisme i os mennesker.
Den anden årsag, er den stærke tendens i vores tid, at vi skal være perfekte. Forventningerne til os selv er skyhøje helt fra start.

Jeg har talt om det før - både på skrift og med mange af jer til solotimer og workshops.
For jeg kan simpelthen ikke sige det højt nok og ofte nok:

Du kan ikke fejle. Ihvertfald ikke i mit selskab!

Prøv at forestille dig, at du i stedet for at stoppe dig selv, tillader dig selv et forsøg.

Er modig. Giver det et skud og ser hvad der kommer ud.
Risikerer at det er mindre end perfekt.

Hvad ville der ske?
Du ville ihvertfald ikke blive hverken gjort nar af eller udstødt af flokken, vel?

Du skal give dig selv lov til at prøve nye idéer af, uden at dømme dem eller stoppe dig selv inden.

Hvad har det så med jazz at gøre?
Det har ALT med jazz at gøre!

For jazz er improvisatorisk musik. Det betyder, at du hele tiden skal finde nye måder at fortolke musikken på. Nye fraseringer, nye arrangementer og ikke mindst - improvisering.
Musikken skal forblive frisk både for dig selv og for lytteren.

Det er den ultimative 'mindfulness' og 'at være tilstede i nuet'. Man har simpelthen ikke overskud til at koncentrere sig om andet end at skabe - lige nu og her.
Det er det vi kalder kreativt flow.

Men bare rolig - jeg guider dig hele vejen! Du får masser af tricks og redskaber, så du tør tage springet gang på gang på gang...

>>> Det første modige skridt er lige her - tilmeld dig Jazz Vokal Workshop <<<

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

Louise jazz , , ,
3 virkelig gode grunde til at parafrasere

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

Ved du hvad definitionen på jazz er?

På konservatoriet fik vi i faget 'Jazz History' at vide, at musik er kategoriseret som jazz, hvis det indeholder swing og improvisation. Det mener jeg egentlig stadig gælder, selvom der er jazz som ikke direkte swinger, fordi det har fusioneret med andre genrer. Ihvertfald kan man sige, at hvis man spiller jazz bør man mestre de to elementer.

Swing er helt konkret at ottendedelene er trioliserede. Ved at binde de første to trioler sammen, får du en punkteret ottendedel - altså bliver ottendedelene ikke lige lange - du får en lang og så en kort.

Er du med så langt?

Det er egentlig simpel matematik - rytme altså. Det kan forklares, tegnes og indlæres.

Men hvis du skal lære at swinge skal du mærke det i kroppen - ikke kun forstå det med din forstand.

Den anden definition af jazz er improvisation. Altså at man maler udenfor stregerne. Du synger ikke præcist som det er skrevet.
Selvfølgelig er der regler for og måder hvorpå du kan lære at improvisere. Du skal jo ikke bare 'finde på noget'. Det skal være i sammenhæng med det, du improviserer over - nemlig akkorderne.

Som jazzsanger er den mest konkrete vej til improvisation at starte med at parafrasere.

Jeg skelner nemlig mellem at parafrasere og improvisere.

Og hvad er så det for noget?

At parafrasere betyder, at du synger temaet med tekst - men laver om på melodien, rytmerne og flytter fraserne. Det gør vi primært for at det swinger bedre. Melodierne vi synger fra The American Songbook er jo skrevet helt tilbage til 1920'erne og de trænger bare til et løft.

At improvisere betyder, at vi synger frit over akkorderne fra temaet, men bestemmer selv hvad vi vil synge. Den form for sang kalder vi også 'scat'. Altså uden melodien, uden teksten - vi finder selv på det hele.

Så at improvisere er meget mere frit end at parafrasere.

Samtidig kan du også parafrasere så meget at den originale melodi helt forsvinder - som Betty Carter gjorde sent i sin lange karriere.

De tre allervigtigste grunde til, at du skal parafrasere de jazzstandards du synger er:

- fordi de er blevet sunget ca. 100 milliarder gange før.
- fordi det er skidesjovt!
- fordi du skal være original, og give os DIN helt egen version af sangen.

(Næste gang er din helt egen unikke version af sangen for øvrigt en anden, forhåbentlig. Du laver nemlig ikke én ny version af sangen, men skaber en pallet af muligheder for dig selv at vælge imellem hver gang du synger sangen.)

Det er ligesom et puslespil der skal gå op.

Imens du parafraserer tænker du:

"Hvis jeg løfter melodien her, så skal jeg lige ned omkring længere henne... Og hvis jeg synger fjerdedelstrioler dér, og så gentager dem i næste frase, så bliver lytteren overrasket og vil føle sig taget ved næsen, når jeg så ikke gentager i tredje frase, men gør noget helt andet rytmisk."

Vi vil nemlig gerne regne mønsteret ud.

Vores hjerne fungerer sådan, at der primært er det vi kan kalde 'genkendelsens glæde'. At vi har regnet den ud. Vi kan forudsige hvad der kommer.

Samtidig bliver vores hjerne glad når den bliver snydt, og der kommer noget andet end den forventede. Så bliver den udfordret, og vil prøve at regne ud hvilket mønster du så er ved at skabe.

Så vores opgave - som parafraserende og improviserende jazzsangere - er at lave mønstre, som lytteren får lyst til at følge og prøve at regne ud. En labyrint af rytmer og melodier, som lytteren skal finde vej igennem.

 

Når jeg selv parafraserer og begynder en frase, ved jeg ikke hvor den tager mig hen. Jeg følger min musikalske intuition og med hjælp fra de redskaber jeg har på rygraden, vælger jeg i øjeblikkets splitsekund hvilken vej jeg vil gå.

Jeg skal turde følge min spontanitet og stole på, at jeg har erfaring nok til at nå i mål med min frase.
Men det vil jeg tale mere om en anden dag...

Tilmeld dig en Jazz Vokal Workshop, hvis du synes det her lyder spændende.
Klik over og se om der er plads på den næste workshop til dig.

På workshoppen får du de helt konkrete redskaber du skal bruge, når du parafraserer temaet (melodien), og du lærer at give slip og følge din musikalske intuition.

Du skal IKKE kunne det hele allerede!

Du skal bare være glad for at synge jazz, og have lyst til at åbne op for nye måder at synge dine sange på!
Så tager vi den sammen videre derfra.