Sanger Workshop

Syng med intensitet og slip forhindringer

Hvor tit oplever du egentlig at blive grebet af musikken, når du synger?
Virkelig at være tilstede og opleve hvordan tid og rum nærmest forsvinder - du oplever kun stemmen og musikken i nuet?
Den intensitet, som opstår når alt smelter sammen og bare fungerer for dig - det er, i al sin komplekse enkelthed, dét vi udvikler på en Sanger Workshop.
At skabe det øjeblik med din sang, dér i nuet, der er så intenst, at man kan høre en knappenål falde til jorden.

Derfor går vi et spadestik dybere end blot smarte sangeffekter og hurtige tricks.
Vi ser på de forhindringer, som kan begrænse dit udtryk.

 

Lad ikke manglende sangteknik begrænse dig

Første forhindring er meget ofte, at du bliver 'distraheret' eller stoppet af en sangteknik, hvor du ikke kan bevæge dig frit i hele dit register. Kreativiteten bliver bremset, fordi du skal løse et teknisk problem. Det har du sikkert selv oplevet. Du mister flowet, glemmer de gode idéer og taber intensiteten.

Sangøvelserne skaber en fleksibel og stærk sangerkrop, som bærer dine musikalske beslutninger. En solid sangteknik giver dig frihed til at skabe med din stemme. Krop og stemme skal arbejde sammen og være i balance.

 

Træd ind i historien

Forudsætning for at mærke det intense øjeblik, er at kunne udtrykke sig. Du udtrykker en stemning og fortæller en historie med din stemme, som fanger dine lyttere. Men kun hvis du selv har en idé om, hvad du vil fortælle og er modig nok til at træde ind i det. Det får du helt konkrete øvelser til, så du kommer ind under huden på sangens stemning og fortælling.

Dine sange bliver overraskende og medrivende. Genopdag de sange, du har sunget 1000 gange før, og se dem med friske øjne. Giv dit sangrepertoire et frisk pust! Når vi piller produktionslaget af, kan du skabe dit eget udtryk med sangene.

 

Giv slip på det - og sats dig selv

Det sidste, du skal udvikle for intensitet og udtryk i din sang, er sangermodet. Du bliver nødt til at satse - og give dig selv lov til det. Du kan nemlig ikke regne den smukke frase ud - før den kommer ud af dig.

Uvisheden i at skabe i nuet kan være en stor udfordring - men er afgørende for at du hver gang tilfører sangen noget nyt. Man kan sige, at du skal opleve musikken, mens du fremfører den.

Sangermodet sidder i kroppen. Det er baseret på positive erfaringer, som du hen ad vejen opbygger for dig selv.

 

Jeg hjælper dig ud af uhensigtsmæssige sangervaner, du kommer hjem med ny inspiration og lidt at tænke over - og selvfølgelig helt håndgribelige og praktiske øvelser at træne videre med. Sangerkroppens teknikker og intensiteten dit udtryk samles til sidst, så din performance udspringer fra ét sted - nemlig dit center.
Jeg hjælper dig med at opdage at være i 'kreativt flow' - uden at slippe kontrollen over din stemme.

VIGTIGT: Du skal ikke være professionel sanger eller have styr på det hele for at være med. Du skal bare være åben og have lyst til at udfordre dig selv.
Sanger Workshop er både for begyndere og for øvede sangere.

Sådan er workshoppens indhold fordelt for dig

Sangerkrop

Vi varmer op i sangerkroppen med smidighed og fleksibilitet. Stemmeøvelserne giver dig en åben og naturlig klang, så du synger ubesværet i hele dit sangregister.

Du lærer om autentisk klang - fundamentet for dit personlige udtryk.

Sangøvelser er fælles rundt om flyglet, én og én eller i mindre grupper, så alle prøver idéerne af uden at skulle 'følges' med de andre.

Intensitet

Intensitet i dit udtryk er essentielt. Det skabes fra dit center og forudsætter, at du giver energi og flow til din sang - uden at forcere eller styre.

Du har overskud til at reagere spontant og musikalsk i det skabende øjeblik, og du er fri til at fortælle en historie og en stemning med sangen. Vis at du har noget på hjerte, åbn op for udtrykket med fri frasering, bliv mere tryg ved improvisation og få kontakt til dit sangermod.

Solotid

Solotiden er for dig alene, hvor vi zoomer ind på lige præcis dét, du har brug for lige nu.

Du får min fulde opmærksomhed og hjælp til at løse en teknisk eller musikalsk udfordring , med én-til én undervisning som masterclass.

Rammerne er trygge, der er ingen forventninger til, hvad du kan i forvejen. Du bliver guidet hele vejen.

Er sanger workshoppen for dig?

Ja - fordi..

♥ du synger pop, jazzpop, soul, singer/songwriter eller blues

♥ du synger covernumre, eller skriver dine egne numre

♥ du er voksen og har lidt sangerfaring fra kor, band el. lign.

♥ du er frisk på at udfordre dig selv

♥ du er klar til at flytte lidt på sangermodet

♥ du synes det er sjovt at være sammen med andre sangere

Lyder det som dig - så spring til og t allerede idag!

Alt det her lærer du på Sanger Workshop:

♥ Forbindelsen med sangerkrop og intensitet skabes fra dit center

♥ En sund og stærk sangteknisk giver dig overskud

♥ Korrekt vejrtrækning og støtte giver dig ro og stamina

♥ Smidighed giver dig mere klang i alle tonelejer og bløde registerovergange

♥ Din sangfrihed afhænger af at løsne spændinger

♥ Du opnår mere overskud i din kreativitet når sangteknikken er på plads

♥ Bliver bevidst om dine sangtekniske udfordringer og forcer

♥ Nærvær, ro og grounding giver nerve til din sang

♥ Du ikke bare 'synger en sang', men viser at du har noget på hjerte

♥ Sangøvelser for fleksibilitet styrker din stemmes hurtighed

♥ Fordybelse og fortolkning i sangteksterne puster nyt liv i dine ‘gamle’ sange

♥ Du synger med flow og energi - og kan skabe i nuet

♥ Du får kontakt til din musikalske intuition og kreativitet

♥ Du tager hul på improvisation - helt fra bunden - og nye vinkler på det

♥ Du styrker dit sangermod og tør vise hvem du er som sanger

Foto: Tine Sif L. Kirk

Mød din Sangcoach

Mit navn er Louise, jeg er indehaver af Vokalrummet.

Det er min passion at hjælpe mennesker med at udtrykke sig selv; personligt og musikalsk, med sin stemme. Med positivitet og empati guider jeg dig kærligt igennem sangtekniske udfordringer og mentale begrænsninger - ind i din musikalitet og sangfrihed. Jeg inspirerer mine sangelever til at åbne op, til større sangermod, og til at søge deres stemmens autentiske klang, fulde potentiale og spændvidde.

Jeg har undervist i rytmisk sang siden 2002, og er som sangcoach ofte beskrevet som lattermild og ærlig.

Uddannet jazzvokalist med pædagogisk diplom fra Det Kgl. Konservatorium i Haag og har udgivet jazzalbummet: "Kick Off Your Shoes". Senest har jeg uddannet mig som FLOW Specialist ved Anja Vintov - en udvidet coach-uddannelse i personligt flow gennem arbejdet med frygt, hverdagsmod, integritet og handlekraft. Netop nu er jeg igang med FLOW Overbygningen, hvor vi har særligt fokus på kropsarbejdet. Altsammen værktøjer jeg bruger i min sangcoaching.

Læs mere på siden her >>>

For din investering får du:

* Fællesskab med og inspiration fra andre sangere
* Stemmeøvelser, sangertricks, og praktisk erfaring med det samme!
* Idéer til nye sange på dit repertoire
* Nøglen til at opfriske dine gamle sange på repertoiret
* Forståelse af dine styrker og udfordringer som sanger
* Hjælp til at få styr på dine tonearter og sheets
* Solotid hvor du får hjælp til lige præcis dét DU har brug for
* Inspiration og struktur til din øvning
* Indsigt i hvordan andre sangere griber opgaven an

Du får inspiration til at opsøge intensiteten, ved at koble sangerkroppen med din indlevelse og historiefortælling!

Begrænsede pladser

Der er (grundet situationen) endnu ikke fastsat datoer for Sanger Workshop i 2021.
Men skriv til mig hvis du vil have direkte besked om næste workshop.

.......
Tilmelding gælder efter først-til-mølle princippet.
Der er nemlig kun 6 pladser på workshoppen.

Efter betaling modtager du en kvittering, som bekræfter, at du har fået en plads på Sanger Workshop.
Og kort før workshop-dagen modtager du besked med praktisk info og vi aftaler, hvad du vil synge.

Har du spørgsmål, så skriv til Louise på: louise@vokalrummet.dk

de praktiske detaljer

Dato

Sanger Workshop

lørdag og søndag kl 10:00 - 17:00

 

Der er (grundet situationen) endnu ikke fastsat dato for Sanger Workshop i 2021.

Forplejning

Frokostpause 12:30 - 13:00

Medbring selv frokost.
Jeg sørger for gratis kaffe, thé og snacks undervejs.

Sted

Workshops afholdes i København.