solosang

Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Louise solosang , , , , , ,
Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Forestil dig, at du synger en sang.

Måske står du alene derhjemme foran nodestativet,  eller i øvelokalet med bandet - eller på en bar en sen nattetime. Det er underordnet.

Prøv så at forestille dig, at når du står dér og synger din sang, har du en fornemmelse af at - ja - kede dig en lille smule. For den rammer dig ikke rigtig.

Du prøver at lave noget fedt, som du tænker kunne lyde godt, imponerende måske endda, men det bider ligesom ikke rigtig fast.

Du har jo sunget den sang så mange gange før, og har da også et par tricks i ærmet, som fanger folks opmærksomhed.
Såkaldte crowd pleasers. De er jo gode nok at have.

Det er bare ikke nok.

For de tænder ikke dig!

Forestil dig så det samme scenarie, hvor du synger, men denne gang formidler du helt simpelt en følelse / historie og du rammer kernen af sangen.

Du kan høre, at din stemme har en helt anden bredde og klang - en ærlighed - og en inderlighed.

Du får gåsehud på armene og er der nogen der lytter med, så bliver de helt stille.

For der sker noget særligt. Du har fået kontakt til sangen.

Du har fået kontakt til dig selv.

Det vilde er, at det ikke har noget som helst med sangen at gøre.

Det handler om noget helt.

Du skal være i stand til at koncentrere dig, samle din energi og være nærværende i det skabende nu.

Kan du det, kan du skabe en fantastisk sangoplevelse for dig selv, og et eventuelt publikum, med en hvilken som helst sang.

Prøv det!
Helt seriøst - på en hvilken som helst sang..

Udfordringen er så, at der er enormt mange ting for kan forstyrre det nærvær og kræve vores opmærksomhed i sangsituationen.

Forstyrrende elementer kan være:

- Sangtekniske udfordringer; Manglende støtte og grounding, spændinger, låst energi (forsøg på at styre)..

- Din hjerne kværner derudaf; Er det godt nok, hvordan ser jeg ud, hvad tænker de andre...

- Udefrakommende faktorer; Ham den højrøstede i baren, kaffemaskinen der larmer, påvirkning fra de andre musikere...

- Forberedelse; Du har ikke lige fået sat dig ind i hvad sangen handler om og hvad du vil med den. Det prøver du at løse i en snæver vending..

Det er forstyrrelser, der kan fjernes.
Allesammen!

Sangteknikken kan du få på plads, stemmen i hovedet kan du lære at slukke for, du kan forberede dig bedre og påvirkningerne udefra kan du lade glide forbi, uden at tage dem ind..
.. når du er i kontakt med dig selv og synger fra dit center.

Her vil du opleve, at du har:

  • Ubekymret ro og styrke i sangerkroppen
  • Energi og flow i din sang, uden at du forcerer eller prøver at styre
  • Overskud til at reagere spontant og musikalsk i det skabende øjeblik
  • Noget på hjerte
  • Frihed i dine fraseringer og improvisation
  • Kontakt til dit sangermod

Når du samler dit sangudtryk i dit center, lover jeg dig, at du kan stoppe den evige jagt på de helt rigtige sange, som passer til dig.

Så kan du synge hvad som helst; stille ballader, numre med gang i, kraftige powersange og inderlige små perler.

For du skaber og synger fra dit center.

Fra dit eget udtryk - ærligt og ufiltreret.

Du skaber fra dig.

Vi du gerne lære at synge fra dit center?

>>> Så tag med på en Sanger Workshop - læs mere lige her <<<

Indtag hele rummet med din stemme

Louise solosang , , , , , ,
Indtag hele rummet med din stemme

Indtag hele rummet med din stemme

Vi hører med øjnene.

Jo jo, den er god nok. Det er er ikke en tastefejl.

Vi hører dét, vi ser.

For synssansen er meget mere dominerende en høresansen.

Derfor er det vigtigt, at du sender de rigtige visuelle signaler afsted, som du ønsker publikum, ja - skal høre fra din stemme.

Kan du se, hvad jeg mener?

Det første, du skal gøre, er at forsøge at rydde alt 'fnidder' og forstyrrende elementer af vejen, så du kan koncentrere dig om din sang.

Fysiske forstyrrelser; som tøj der generer eller hårtotten der bliver ved med at falde ned i ansigtet.
Det er ret nemt at løse.

Men så er der de forstyrrelser, som foregår indeni dig.
De er ikke altid så nemme at rydde af vejen.

Du har garanteret et indgående kendskab til den lille djævel, som sidder på skulderen og påstår, at alt kommer til at gå galt og gør nar af hvad du gør.

Han ser forskellig ud for os alle, og siger ikke altid det samme - men det er de færreste, som aldrig har mødt ham.

Han skal have besked på at fise af.
Venligt, men bestemt.

"Tak fordi du - på din helt særlige måde - prøver at hjælpe mig, men ellers tak. Jeg har ikke tid til dig lige nu. Jeg er i gang med noget vigtigt."

Når du er i stand til at klare hjernen for den slags 'fnidder', er der hul igennem til inspirationen og kreativiteten!

Den finder du vej til gennem din vejrtrækning og grounding.

Ved at trække vejret dybt og roligt, får du nervesystemet til at falde til ro i en presset situation, og så kan du bedre koncentrere dig.

For som jeg sagde tidligere; Alt andet er forstyrrende.

Ro, nærvær og tilstedeværelse er virkelig noget der betager os ved (andre) sangere.

Når sangeren er tilstede i nuet, og er koncentreret og fokuseret på at udtrykke sig med alt hvad han/hun har i sig.

Så er jeg fanget.

Udover vejrtrækning og grounding har jeg også et par musikalske tricks til at skabe den nærhed, intimitet og fordybelse i musikken, som tryllebinder et publikum.

Sidegevinsten er, at den form for nærvær også skaber en langt federe sangoplevelse for dig selv.

Du indtager rummet med din stemme og lader musikken fylde rummet.

Du giver øjeblikket al den plads, du overhovedet kan skabe.

Jeg ved godt, det er lidt abstrakt, det her!

Og jeg vil selvfølgelig gerne vise dig hvordan du skal gøre.

Men du kan jo selv prøve at lege lidt med tanken og eksperimentere med det - derhjemme i det små eller ude på de store scener.

Vær nærværende med din stemme og giv plads til musikken, inspirationen og nuets magi.

Det er hverken hokus pokus eller astrofysik.

Det er noget alle kan lære!

Du skal bare være åben for at lade dig inspirere, og så skal du være klar på at gøre noget andet, end du plejer.
Hvis det lyder interessant for dig og du har lyst til at give det er skud - så skal du selvfølgelig med på workshop.

>>> Se hvordan du booker en plads lige her <<<

“Mere monitor, tak!”

Louise solosang , , ,
“Mere monitor, tak!”

"Mere monitor, tak!"

Din krop som første instrument

Når du får undervisning i sangteknik hos mig, er det altid uden mikrofon. Jeg vil nemlig gerne lære mine elever først og fremmest at bruge kroppens resonans og styrke.

Mikrofonen skal være en forlængelse af din egen lyd. Ikke en erstatning.

Det er vigtigt, at du kan bruge din egen støtte og skabe din egen klang og resonans med din krop. Det afhjælper at du slider på din stemme, men det giver også dit sangudtryk en ærlighed, og giver din stemme noget tyngde, som kommer helt indefra. En naturligt skabt klang - hvor man kan høre kroppen synge. Dét synes jeg er det smukkeste!

Mikrofonen skal gerne forstærke dit eget udtryk. Afhængig af genren, selvfølgelig. Nogle genrer bruger specielle lydeffekter til at skabe et særligt (elektronisk) udtryk. Det er noget andet. Men generelt set vil vi gerne kunne høre din naturlige stemmes klang.

Der kan opstå mange spørgsmål, når man første gang begiver sig op på scenen og får stukket en mikrofon i hånden.

Hvordan skal jeg holde på den? Skal jeg synge lige ind i den, eller holde den ned langs brystkassen så folk kan se mit ansigt? Kan publikum høre mig (selvom jeg ikke kan høre mig selv)? Hvor kraftigt skal jeg synge og hvor tæt på munden skal jeg holde mikrofonen?

Når du ikke kan høre dig selv

Snakken går lystigt, folk er småfulde og højrøstede - de hygger sig! Oppe i baren bliver der skramlet med flasker og råbt ordrer henover disken. Og du står oppe på scenen med musikerne og vil gerne trænge igennem lydmuren med en sang. Der er sat et par højtalere op. Måske er der blevet lavet lyd på mikrofonen - måske ikke. Den er da tændt. Du synger din sang og bagefter er du lettet over at det gik okay, selvom du ikke kunne høre dig selv oppe på scenen.

Måske en smule sat på spidsen. Men det er meget ofte sådan, vi sangere oplever det at synge en enkelt sang for et publikum.

Lidt noget andet end at synge derhjemme eller til sangtimerne, ikke?!

For det første er det jo skønt hvis der på forhånd er en kærlig sjæl, der har lavet lyd på mikrofonen, så den passer nogenlunde til alle sangere.

Men hver fugl synger med sit næb.. Sangere kommer med hvert deres røst; nogle har en dyb klang, nogle spinkle, nogle luftige, nogle kraftige, nogle skarpe.

Ideelt set skal lyden laves om til hver sanger. Det kan man bare ikke i praksis på sådan en aften. Med mindre der sidder en lydmand klar ved tasterne.

Derfor må du kende din stemme og rette ind - i forhold til gennemsnittet. Hvordan er du som sanger? Hvordan er din klang? Synger du stille eller kraftigt? Det korrigerer du efter når du går på scenen.

Men først og fremmest skal du have fokus på din krop! Ikke synge for kraftigt fordi du ikke har en monitor for fødderne, som sender din sang tilbage til dig. Tjek scenen ud - og se, om der er en person der kan regulere lyden når du starter ud - så ihvertfald styrken passer til dig. Det er så fristende at komme til at kompensere for mikrofonens mangler! Både i volume og klang. Men det slider på din stemme og udtrykket bliver forceret og anstrengt at høre på.

Der er hjælp at hente

Det handler, ligesom med alt andet, ganske enkelt om erfaring. Jo flere gange du prøver det, jo bedre bliver du.

Der er et par grundregler og simple tricks, som jeg gerne vil vise dig. Vi gennemgår de mest almindelige tvivl og fejltagelser for sangere, der er nye til dét at synge i mikrofon.

Så lad os få de basale spørgsmål omkring mikrofonteknik på plads hos dig, så du er godt rustet til åben scene!

Et slag for processen

Louise solosang , , , ,
Et slag for processen

Et slag for processen

Er du modig?

Jeg vil gerne påstå, at det er de små forsigtige skridt vi tager i hverdagen, der gør os mere robuste og modige.

At turde træde et skridt frem når udfordringer melder sig - det er sundt! Når vi vover os ud i noget, som for andre kan virke banalt og legende let, men som for os selv er ukendt land, hvor vi må tage tilløb - så bliver vi ganske enkelt bedre til det at vove.

Vi er generelt ikke modige nok.

Med mod, mener jeg ikke handlekraft eller styrke. Jeg taler ikke om at være rapkæftet eller at kunne løbe en maraton. Jeg taler om det at turde satse sig selv. Være den vi er, gøre det der glæder os - også det vi måske ikke er allerskrappest til. Jeg taler om at turde være sårbar.

Ballet - mig?

Har jeg fortalt dig om dengang jeg startede på kons. i Holland og fik faget 'Ballet for sangere'?

Idéen var at gøre os sangere mere kropsbevidste på en scene og bedre til at udtrykke os fysisk.
Guderne skal vide, at det ikke var noget kønt syn. Fem bløde (!!) uerfarne 'dansere' i spring skråt over gulvet. Ser du det for dig? :o)

Men det var faktisk skideskægt! Og en meget stor udfordring for mit selvbillede og mit ego. Det er jo ikke dér jeg har mine kompetencer. Ærligt talt, så krævede det mod af mig hver uge at møde op til den time.

Trods mange år som folkedanser - balletdanser bliver jeg vist aldrig!
Men det var jo heller ikke målet.

Målet var at blive bedre - fra mit udgangspunkt. Og med en forventning om at kunne bruge det i det omfang jeg havde behovet.

Netop i disse dage drøner de glade unge studenter rundt i åbne lastbiler og fejrer deres 12-taller. Og samtidig hører man i medierne om forventningspres og stress hos studerende. Og vi voksne er ikke bedre. Vi stiller store krav til os selv. Vi skal præstere både i privatlivet og på jobbet.

Men i al denne stræben efter at opnå noget, kan vi godt glemme glæden ved bare at gøre. Uden at ville vinde eller være bedst - men blot fordi det interesserer os, og gør os glade.

Så jeg vil gerne slå et slag for processen!

  • Tør du vove dig ud i noget, som du ikke kan vinde i?
  • Tør du vove dig ud i noget, du ikke nødvendigvis er god til?
  • Tør du fejle, trække på skuldrene og smilebåndet - og prøve igen?
  • Tør du være sårbar?

Den eneste forventning du vil møde, er at du gør dig umage.

Måske kender du bogen af Don Miguel Ruiz: "De fire leveregler".

Et af levereglerne lyder: Gør altid dit bedste. Han forklarer, at 'dit bedste' er variabelt. Dit bedste i dag er ikke det samme som det, du kan præstere i morgen. Og skal ikke sammenlignes. Du skal bare altid gør dit bedste under omstændighederne.

Så er du tilstede i processen og så kommer udviklingen helt af sig selv!