Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Der findes en anden vej,  end tricks i ærmet

Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Forestil dig, at du synger en sang.

Måske står du alene derhjemme foran nodestativet,  eller i øvelokalet med bandet - eller på en bar en sen nattetime. Det er underordnet.

Prøv så at forestille dig, at når du står dér og synger din sang, har du en fornemmelse af at - ja - kede dig en lille smule. For den rammer dig ikke rigtig.

Du prøver at lave noget fedt, som du tænker kunne lyde godt, imponerende måske endda, men det bider ligesom ikke rigtig fast.

Du har jo sunget den sang så mange gange før, og har da også et par tricks i ærmet, som fanger folks opmærksomhed.
Såkaldte crowd pleasers. De er jo gode nok at have.

Det er bare ikke nok.

For de tænder ikke dig!

Forestil dig så det samme scenarie, hvor du synger, men denne gang formidler du helt simpelt en følelse / historie og du rammer kernen af sangen.

Du kan høre, at din stemme har en helt anden bredde og klang - en ærlighed - og en inderlighed.

Du får gåsehud på armene og er der nogen der lytter med, så bliver de helt stille.

For der sker noget særligt. Du har fået kontakt til sangen.

Du har fået kontakt til dig selv.

Det vilde er, at det ikke har noget som helst med sangen at gøre.

Det handler om noget helt.

Du skal være i stand til at koncentrere dig, samle din energi og være nærværende i det skabende nu.

Kan du det, kan du skabe en fantastisk sangoplevelse for dig selv, og et eventuelt publikum, med en hvilken som helst sang.

Prøv det!
Helt seriøst - på en hvilken som helst sang..

Udfordringen er så, at der er enormt mange ting for kan forstyrre det nærvær og kræve vores opmærksomhed i sangsituationen.

Forstyrrende elementer kan være:

- Sangtekniske udfordringer; Manglende støtte og grounding, spændinger, låst energi (forsøg på at styre)..

- Din hjerne kværner derudaf; Er det godt nok, hvordan ser jeg ud, hvad tænker de andre...

- Udefrakommende faktorer; Ham den højrøstede i baren, kaffemaskinen der larmer, påvirkning fra de andre musikere...

- Forberedelse; Du har ikke lige fået sat dig ind i hvad sangen handler om og hvad du vil med den. Det prøver du at løse i en snæver vending..

Det er forstyrrelser, der kan fjernes.
Allesammen!

Sangteknikken kan du få på plads, stemmen i hovedet kan du lære at slukke for, du kan forberede dig bedre og påvirkningerne udefra kan du lade glide forbi, uden at tage dem ind..
.. når du er i kontakt med dig selv og synger fra dit center.

Her vil du opleve, at du har:

  • Ubekymret ro og styrke i sangerkroppen
  • Energi og flow i din sang, uden at du forcerer eller prøver at styre
  • Overskud til at reagere spontant og musikalsk i det skabende øjeblik
  • Noget på hjerte
  • Frihed i dine fraseringer og improvisation
  • Kontakt til dit sangermod

Når du samler dit sangudtryk i dit center, lover jeg dig, at du kan stoppe den evige jagt på de helt rigtige sange, som passer til dig.

Så kan du synge hvad som helst; stille ballader, numre med gang i, kraftige powersange og inderlige små perler.

For du skaber og synger fra dit center.

Fra dit eget udtryk - ærligt og ufiltreret.

Du skaber fra dig.

Vi du gerne lære at synge fra dit center?

>>> Så tag med på en Sanger Workshop - læs mere lige her <<<