Indtag hele rummet med din stemme

Indtag hele rummet med din stemme

Indtag hele rummet med din stemme

Vi hører med øjnene.

Jo jo, den er god nok. Det er er ikke en tastefejl.

Vi hører dét, vi ser.

For synssansen er meget mere dominerende en høresansen.

Derfor er det vigtigt, at du sender de rigtige visuelle signaler afsted, som du ønsker publikum, ja - skal høre fra din stemme.

Kan du se, hvad jeg mener?

Det første, du skal gøre, er at forsøge at rydde alt 'fnidder' og forstyrrende elementer af vejen, så du kan koncentrere dig om din sang.

Fysiske forstyrrelser; som tøj der generer eller hårtotten der bliver ved med at falde ned i ansigtet.
Det er ret nemt at løse.

Men så er der de forstyrrelser, som foregår indeni dig.
De er ikke altid så nemme at rydde af vejen.

Du har garanteret et indgående kendskab til den lille djævel, som sidder på skulderen og påstår, at alt kommer til at gå galt og gør nar af hvad du gør.

Han ser forskellig ud for os alle, og siger ikke altid det samme - men det er de færreste, som aldrig har mødt ham.

Han skal have besked på at fise af.
Venligt, men bestemt.

"Tak fordi du - på din helt særlige måde - prøver at hjælpe mig, men ellers tak. Jeg har ikke tid til dig lige nu. Jeg er i gang med noget vigtigt."

Når du er i stand til at klare hjernen for den slags 'fnidder', er der hul igennem til inspirationen og kreativiteten!

Den finder du vej til gennem din vejrtrækning og grounding.

Ved at trække vejret dybt og roligt, får du nervesystemet til at falde til ro i en presset situation, og så kan du bedre koncentrere dig.

For som jeg sagde tidligere; Alt andet er forstyrrende.

Ro, nærvær og tilstedeværelse er virkelig noget der betager os ved (andre) sangere.

Når sangeren er tilstede i nuet, og er koncentreret og fokuseret på at udtrykke sig med alt hvad han/hun har i sig.

Så er jeg fanget.

Udover vejrtrækning og grounding har jeg også et par musikalske tricks til at skabe den nærhed, intimitet og fordybelse i musikken, som tryllebinder et publikum.

Sidegevinsten er, at den form for nærvær også skaber en langt federe sangoplevelse for dig selv.

Du indtager rummet med din stemme og lader musikken fylde rummet.

Du giver øjeblikket al den plads, du overhovedet kan skabe.

Jeg ved godt, det er lidt abstrakt, det her!

Og jeg vil selvfølgelig gerne vise dig hvordan du skal gøre.

Men du kan jo selv prøve at lege lidt med tanken og eksperimentere med det - derhjemme i det små eller ude på de store scener.

Vær nærværende med din stemme og giv plads til musikken, inspirationen og nuets magi.

Det er hverken hokus pokus eller astrofysik.

Det er noget alle kan lære!

Du skal bare være åben for at lade dig inspirere, og så skal du være klar på at gøre noget andet, end du plejer.
Hvis det lyder interessant for dig og du har lyst til at give det er skud - så skal du selvfølgelig med på workshop.

>>> Se hvordan du booker en plads lige her <<<

Spidse Ører og Drama

Spidse Ører og Drama

Spidse Ører og Drama

Ved du, hvad det mest effektive middel er, når du vil skabe intensitet og drama i din jazzsang?

Hvad der får publikum til at spidse ører?

Og hvad der gør, at du selv i langt højere grad begynder at lytte til dig selv?

Det er ikke de lange toner - så skal de ihvertfald være bemærkelsesværdigt lange!
Det er faktisk heller ikke de høje toner. For 'højt' er relativt, og effekten er forskellig fra sanger til sanger.

Har du gættet det?

Det er pauserne!

Magien opstår i pauserne!

Vi kender vel alle et menneske, som taler uafbrudt - uden at holde pauser.

Hvad sker der?

Vi tuner lige så stille ud.
For vi kan ikke koncentrere os. Vi mister fokus. Vi glemmer pointen.

I den anden ende af skalaen har vi de store talere som f.eks. Obama, som har lært pausens kunst.
Så bliver man hængende. I hvert et ord.

Fordi det pirrer vores nysgerrighed, og fordi hjernen når at følge med og skaber billeder imens han taler.

Pauserne skal du, som sagt, også bruge i din jazzsang.

Du skal bruge pauserne til netop selv at skabe billeder af det, du synger, så du kan give det billede videre.

Og til at mærke efter.

Hvad er det jeg siger?

Og hvorfor siger jeg det - med netop disse ord?

På den måde mærker du efter, hvad ordene og historien gør ved dig, og den stemning giver du videre i din fortolkning.

Vi bliver ikke grebet af de ord, du synger.

Vi bliver grebet af, hvordan du har det med de ord.

Den største krog du kan sætte i et vigtigt ord er en pause!

Så lytter vi efter!

Tag en sætning... hvad som helst..

"The very thought of you makes my heart sing
like an april breeze on the wings of spring..."

Prøv at sætte pauser ind for dramatisk effekt.

Ikke bare vejrtrækninger.

Men dramaturiske pauser.

Og mærk hvad det gør ved ordene.
Og ved dig.

Jeg vil vædde på, at du begynder at skabe billeder i hovedet, når du lægger vægt på bestemte ord, ved at sætte pauser ind.

Prøv også at lave pauser dér, hvor vi ikke havde regnet med dem.

Hvad sker der så med ordene, med sætningen - med billederne?
Hvordan har du det så med at sige dét, du gør?

Det er pauserne, der gør ordene interessante.

Det slår mig faktisk lige nu, at lange pauser også kan være et udtryk for dét, der IKKE bliver sagt.

Det pirrer jo også vores hjerne helt vildt!

Hvad er det, hun holder tilbage? Hvorfor siger hun det ikke bare ligeud?

Så en velvalgt pause, når du synger, kan faktisk også rumme den usikkerhed for lytteren, at du valgte at sige én ting, frem for en anden.

Dét, du måske i virkeligheden hellere ville sige, men ikke turde.
Eller det høflige i stedet for det ærlige.
Eller virkede ligeglad, selvom du indeni var ved at sprænges af længsel, frustration, glæde...

Pauserne er magiske!

Er du nysgerrig på at vide mere og prøve det af på dine egne sange?

>> Se hvornår næste Jazz Vokal Workshop er lige her <<<

Og vær med, når vi sammen udforsker magien i pauserne.