Se hvad du kan, når du er modig

Se hvad du kan, når du er modig

Se hvad du kan, når du er modig

I dag vil jeg gerne tale lidt om at være modig.

Næste uge afholder jeg nemlig den første af tre Jazz Vokal Workshops med titlen:
"Sådan bliver du en modigere jazzsangerinde".

Så selvom du ikke er jazzsanger, og ikke et sekund har overvejet om du skal med på søndag, så hæng lige på alligevel.

Og til dig, som overvejer at tage springet, men endnu ikke har tilmeldt dig;
Her får du kernen af de tre jazz workshops. Det emne vi kommer til at arbejde allermest med og det som i DEN grad rykker for folk.

Nemlig MOD.

Du har garanteret selv oplevet det; At stoppe dig selv før du når at give det et forsøg. I sang eller noget andet nyt du har taget fat på.

Den lille djævel på din skulder siger, at hvis du ikke forsøger - så fejler du jo heller ikke.

For med fejlen kommer risikoen for latterliggørelse og udstødelse af flokken. Det er en urgammel mekanisme i os mennesker.
Den anden årsag, er den stærke tendens i vores tid, at vi skal være perfekte. Forventningerne til os selv er skyhøje helt fra start.

Jeg har talt om det før - både på skrift og med mange af jer til solotimer og workshops.
For jeg kan simpelthen ikke sige det højt nok og ofte nok:

Du kan ikke fejle. Ihvertfald ikke i mit selskab!

Prøv at forestille dig, at du i stedet for at stoppe dig selv, tillader dig selv et forsøg.

Er modig. Giver det et skud og ser hvad der kommer ud.
Risikerer at det er mindre end perfekt.

Hvad ville der ske?
Du ville ihvertfald ikke blive hverken gjort nar af eller udstødt af flokken, vel?

Du skal give dig selv lov til at prøve nye idéer af, uden at dømme dem eller stoppe dig selv inden.

Hvad har det så med jazz at gøre?
Det har ALT med jazz at gøre!

For jazz er improvisatorisk musik. Det betyder, at du hele tiden skal finde nye måder at fortolke musikken på. Nye fraseringer, nye arrangementer og ikke mindst - improvisering.
Musikken skal forblive frisk både for dig selv og for lytteren.

Det er den ultimative 'mindfulness' og 'at være tilstede i nuet'. Man har simpelthen ikke overskud til at koncentrere sig om andet end at skabe - lige nu og her.
Det er det vi kalder kreativt flow.

Men bare rolig - jeg guider dig hele vejen! Du får masser af tricks og redskaber, så du tør tage springet gang på gang på gang...

>>> Det første modige skridt er lige her - tilmeld dig Jazz Vokal Workshop <<<

Har du styr på din sangerkrop

Har du styr på din sangerkrop

Har du styr på din sangerkrop

.. og hvad betyder det egentlig - det med din sangerkrop?

Sangerkroppen er en stærk, fleksibel og åben krop, hvor du har kontakt til din vejrtrækning, dine støttemuskler, er grounded og er i stand til at lade energien strømme når du synger.

Du skal lære de rigtige muskler at kende, have god kontakt til dem - men du skal også have koncentration, fokus og 'airflow'.

Når du lærer at bruge din vejrtrækning rigtigt til sang ved at bruge mellemgulvet, vil du mærke, at sang bare er en udvidelse af tale. Det er præcis det samme vi gør - det kræver bare ofte mere luft og udholdenhed, fordi opgaven er større. Sætningerne er f.eks. længere, og vi kan ikke altid tage en vejrtrækning lige dér, hvor vi har brug for den.

Du bruger altså også støtten når du taler, men er måske ikke så bevidst om det.

Du mærker det stærkest når du synger, netop fordi du er underlagt musikken; sætningerne og de lange toner. Det kræver mere af din støtte.

Støtte er at bære stemmen med din luft. Du holder luften inde i dig, så det ikke bare blæser ud og forsvinder.
Støtte er at økonomisere med din luft, så du altid har nok - og gerne lidt til overs.
Og støtte er at kunne spænde de rigtige muskler når du f.eks. gerne vil synge meget kraftigt.

Har du lagt mærke til at det hele foregår nede i kroppen indtil videre?

Vi taler om sang - men det allervigtigste arbejde foregår omkring badebæltet.
Ihvertfald i starten.Når du så har styr på din vejrtrækning og støtte, kan du arbejde med din klang.

For at få mere klang skal du kunne økonomisere med luften (og det har du jo lige lært! 😉
Derefter skal du kunne sende luften de steder hen i hovedet, hvor du får mest klang for indsatsen. Altså groft sagt - få tonen til at 'runge' inde i hovedet.
Ja, det er ligesom når man synger ude på badeværelset!
Og nej - det er IKKE kun klassiske sangere, der arbejder med klang. Det gør vi rytmiske sangere også.

Du får den smukkeste klang når du har lært at slappe af i dine muskler, og kun bruger lige præcis den spænding som opgaven kræver.

Det er en balancegang som kræver bevidsthed - og ja, erfaring.

Der er nemlig forskel på at spænde muskler og at sende energi afsted, og mange mennesker spænder i stedet for at bruge energi - det jeg kalder 'airflow'.

Der er altså nok at gå i gang med..
Book en solotid og lad mig vise dig, så du forstår det hele med din sangerkrop.

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

Ved du hvad definitionen på jazz er?

På konservatoriet fik vi i faget 'Jazz History' at vide, at musik er kategoriseret som jazz, hvis det indeholder swing og improvisation. Det mener jeg egentlig stadig gælder, selvom der er jazz som ikke direkte swinger, fordi det har fusioneret med andre genrer. Ihvertfald kan man sige, at hvis man spiller jazz bør man mestre de to elementer.

Swing er helt konkret at ottendedelene er trioliserede. Ved at binde de første to trioler sammen, får du en punkteret ottendedel - altså bliver ottendedelene ikke lige lange - du får en lang og så en kort.

Er du med så langt?

Det er egentlig simpel matematik - rytme altså. Det kan forklares, tegnes og indlæres.

Men hvis du skal lære at swinge skal du mærke det i kroppen - ikke kun forstå det med din forstand.

Den anden definition af jazz er improvisation. Altså at man maler udenfor stregerne. Du synger ikke præcist som det er skrevet.
Selvfølgelig er der regler for og måder hvorpå du kan lære at improvisere. Du skal jo ikke bare 'finde på noget'. Det skal være i sammenhæng med det, du improviserer over - nemlig akkorderne.

Som jazzsanger er den mest konkrete vej til improvisation at starte med at parafrasere.

Jeg skelner nemlig mellem at parafrasere og improvisere.

Og hvad er så det for noget?

At parafrasere betyder, at du synger temaet med tekst - men laver om på melodien, rytmerne og flytter fraserne. Det gør vi primært for at det swinger bedre. Melodierne vi synger fra The American Songbook er jo skrevet helt tilbage til 1920'erne og de trænger bare til et løft.

At improvisere betyder, at vi synger frit over akkorderne fra temaet, men bestemmer selv hvad vi vil synge. Den form for sang kalder vi også 'scat'. Altså uden melodien, uden teksten - vi finder selv på det hele.

Så at improvisere er meget mere frit end at parafrasere.

Samtidig kan du også parafrasere så meget at den originale melodi helt forsvinder - som Betty Carter gjorde sent i sin lange karriere.

De tre allervigtigste grunde til, at du skal parafrasere de jazzstandards du synger er:

- fordi de er blevet sunget ca. 100 milliarder gange før.
- fordi det er skidesjovt!
- fordi du skal være original, og give os DIN helt egen version af sangen.

(Næste gang er din helt egen unikke version af sangen for øvrigt en anden, forhåbentlig. Du laver nemlig ikke én ny version af sangen, men skaber en pallet af muligheder for dig selv at vælge imellem hver gang du synger sangen.)

Det er ligesom et puslespil der skal gå op.

Imens du parafraserer tænker du:

"Hvis jeg løfter melodien her, så skal jeg lige ned omkring længere henne... Og hvis jeg synger fjerdedelstrioler dér, og så gentager dem i næste frase, så bliver lytteren overrasket og vil føle sig taget ved næsen, når jeg så ikke gentager i tredje frase, men gør noget helt andet rytmisk."

Vi vil nemlig gerne regne mønsteret ud.

Vores hjerne fungerer sådan, at der primært er det vi kan kalde 'genkendelsens glæde'. At vi har regnet den ud. Vi kan forudsige hvad der kommer.

Samtidig bliver vores hjerne glad når den bliver snydt, og der kommer noget andet end den forventede. Så bliver den udfordret, og vil prøve at regne ud hvilket mønster du så er ved at skabe.

Så vores opgave - som parafraserende og improviserende jazzsangere - er at lave mønstre, som lytteren får lyst til at følge og prøve at regne ud. En labyrint af rytmer og melodier, som lytteren skal finde vej igennem.

 

Når jeg selv parafraserer og begynder en frase, ved jeg ikke hvor den tager mig hen. Jeg følger min musikalske intuition og med hjælp fra de redskaber jeg har på rygraden, vælger jeg i øjeblikkets splitsekund hvilken vej jeg vil gå.

Jeg skal turde følge min spontanitet og stole på, at jeg har erfaring nok til at nå i mål med min frase.
Men det vil jeg tale mere om en anden dag...

Tilmeld dig en Jazz Vokal Workshop, hvis du synes det her lyder spændende.
Klik over og se om der er plads på den næste workshop til dig.

På workshoppen får du de helt konkrete redskaber du skal bruge, når du parafraserer temaet (melodien), og du lærer at give slip og følge din musikalske intuition.

Du skal IKKE kunne det hele allerede!

Du skal bare være glad for at synge jazz, og have lyst til at åbne op for nye måder at synge dine sange på!
Så tager vi den sammen videre derfra.