Der findes en anden vej, end tricks i ærmet

Der findes en anden vej,  end tricks i ærmet

Forestil dig, at du synger en sang.

Måske står du alene derhjemme foran nodestativet,  eller i øvelokalet med bandet – eller på en bar en sen nattetime. Det er underordnet.

Prøv så at forestille dig, at når du står dér og synger din sang, har du en fornemmelse af at – ja – kede dig en lille smule. For den rammer dig ikke rigtig.

Du prøver at lave noget fedt, som du tænker kunne lyde godt, imponerende måske endda, men det bider ligesom ikke rigtig fast.

Du har jo sunget den sang så mange gange før, og har da også et par tricks i ærmet, som fanger folks opmærksomhed.
Såkaldte crowd pleasers. De er jo gode nok at have.

Det er bare ikke nok.

For de tænder ikke dig!

Forestil dig så det samme scenarie, hvor du synger, men denne gang formidler du helt simpelt en følelse / historie og du rammer kernen af sangen.

Du kan høre, at din stemme har en helt anden bredde og klang – en ærlighed – og en inderlighed.

Du får gåsehud på armene og er der nogen der lytter med, så bliver de helt stille.

For der sker noget særligt. Du har fået kontakt til sangen.

Du har fået kontakt til dig selv.

Det vilde er, at det ikke har noget som helst med sangen at gøre.

Det handler om noget helt.

Du skal være i stand til at koncentrere dig, samle din energi og være nærværende i det skabende nu.

Kan du det, kan du skabe en fantastisk sangoplevelse for dig selv, og et eventuelt publikum, med en hvilken som helst sang.

Prøv det!
Helt seriøst – på en hvilken som helst sang..

Udfordringen er så, at der er enormt mange ting for kan forstyrre det nærvær og kræve vores opmærksomhed i sangsituationen.

Forstyrrende elementer kan være:

– Sangtekniske udfordringer; Manglende støtte og grounding, spændinger, låst energi (forsøg på at styre)..

– Din hjerne kværner derudaf; Er det godt nok, hvordan ser jeg ud, hvad tænker de andre…

– Udefrakommende faktorer; Ham den højrøstede i baren, kaffemaskinen der larmer, påvirkning fra de andre musikere…

– Forberedelse; Du har ikke lige fået sat dig ind i hvad sangen handler om og hvad du vil med den. Det prøver du at løse i en snæver vending..

Det er forstyrrelser, der kan fjernes.
Allesammen!

Sangteknikken kan du få på plads, stemmen i hovedet kan du lære at slukke for, du kan forberede dig bedre og påvirkningerne udefra kan du lade glide forbi, uden at tage dem ind..
.. når du er i kontakt med dig selv og synger fra dit center.

Her vil du opleve, at du har:

  • Ubekymret ro og styrke i sangerkroppen
  • Energi og flow i din sang, uden at du forcerer eller prøver at styre
  • Overskud til at reagere spontant og musikalsk i det skabende øjeblik
  • Noget på hjerte
  • Frihed i dine fraseringer og improvisation
  • Kontakt til dit sangermod

Når du samler dit sangudtryk i dit center, lover jeg dig, at du kan stoppe den evige jagt på de helt rigtige sange, som passer til dig.

Så kan du synge hvad som helst; stille ballader, numre med gang i, kraftige powersange og inderlige små perler.

For du skaber og synger fra dit center.

Fra dit eget udtryk – ærligt og ufiltreret.

Du skaber fra dig.

Vi du gerne lære at synge fra dit center?

Så vær med d. 6. maj 2018 til Sanger Workshop – læs mere lige her.

Overskud til at nyde øjeblikket – til bare at synge!

Overskud til at nyde øjeblikket – til bare at synge!

Har du tænkt over, hvor overskuddet i din sang er blevet af?
Hvad der stjæler dit fokus når du synger?
Hvor din energi forsvinder hen?
Hvad der forhindrer dig i at være i flow?

Her får du mine 6 bud på hvor du kan sætte ind, for at få mere overskud til at være i flow med din sang.

1) Opnå en stærk sangerkrop gennem gode sangvaner

Du har brug for at have opbygget en stærk og fleksibel sangteknik, at du gennem rutine og erfaring har skabt gode sangvaner. På den måde undgår du, at du hvert eneste øjeblik skal bruge opmærksomhed og kræfter på at sikre, at din støtte fungerer optimalt og at din krop er åben og fleksibel, som den skal være til sang. Din krop skal kende mekanismen udenad, det er det vi kalder ‘muskelhukommelse’. Din krop ved hvad den skal gøre i situationen – i det toneleje, på den vokal, i det register osv. Du ved præcis hvor meget luft og støtte den tone kræver – fordi du har gjort det tilstrækkelig mange gange. Gentagelse er kodeordet her.

2) Kend hele din stemme

Kender du din ambitus, arbejder du ofte ude i afkrogene af din vokale spændvidde og kan du springe ubesværet rundt mellem dine vokale registre med klang alle steder? At have bløde overgange mellem dine registre og kunne glide ubesværet henover registerovergangene er vigtigt for især kvindelige sangere. Ellers bremser det din kreativitet – du undgår måske nogle tonelejer fordi du ved, du ikke kommer så nemt ind og ud af registret. Og det er ærgerligt!

3) Hav dine rytmiske fraser lige ved hånden

Det gælder alle sangere – men særligt jazzsangere skal have en stor palet af rytmer og rytmiske fraser, som vi plukker fra når vi fraserer og improviserer. Det er en stor hjælp hvis du kan se rytmerne for dit indre øje når du bruger dem, at du forestiller dig hvordan du opbygger hele temaet med de rytmiske fraser du vælger at sætte sammen hen ad vejen. Det kræver, at du har trænet de forskellige rytmer så din palette er bred og lige ved hånden når du skal bruge den. Du skal have opbygget et naturligt forhold til ‘swing’ så din rytmiske feel ligger på rygraden og det ikke er dér du bruger din energi.

4) Du kan skabe stemning på et øjeblik

Du ved hvordan du kan formidle et budskab. Du har prøvet utallige gange i din forberedelse at belyse et emne, du har overvejet hvad du vil fremhæve og hvordan du vil gøre det – i store træk. Du har prøvet nogle forskellige muligheder af og fundet frem til de virkemidler som fungerer godt for dig. Det er selvfølgelig ikke ens hver gang. Men du har lagt en stil og du kan hurtigt finde ind til en sangs budskab eller stemning fordi du har været der før. Du kan skabe drama og stemning på et øjeblik og du har arbejdet med fortælleteknik, så du ved hvor du skal gribe for at nå ind til sangens kerne.

5) Slip tankemylder og forstyrrende elementer

Kan du koncentrere dig om opgaven? Har du plantet dig selv som et træ lige dér hvor du står, med rødder ned i jorden og kronen der strækker op? Du skal finde grounding – altså jordforbindelse så du har ro i kroppen. Det kan være sindsygt distraherende hvis kroppen er rastløs og flyvsk. Tankerne skal også være i ro. Du skal finde ind til en kerne i dig selv hvor du kan abstrahere fra udefrakommende forstyrrelser og tankemylder. Det nærvær skal trænes – ligesom alt det andet. Du skal igen og igen opleve at finde ind til den ro og det nærvær, som giver dig plads til at kunne være i flow i øjeblikket.

6) Du ved, at du vil lykkes

Det mest komplicerede, men også vigtigste punkt af dem alle er dette; At du har selvtilliden i orden. Det betyder, at du har tillid til, at du kan løse opgaven. Tillid til, at din støtte vil fungere, at du vil se rytmerne for dig, at du glider ubesværet gennem dine registre, at du opnår en flot klang og at du finder ro og grounding til at arbejde i fred, så at sige. Du er overbevist om – ja, du FORVENTER at det vil lykkes altsammen.

Tillid er ikke noget, der kommer af sig selv. Som du måske læste om i sidste nyhedsbrev, skal vi opbygge tillid ved at opleve gang på gang at vi lykkes med noget. Den positive erfaring gør, at du hele tiden tør flytte på din komfortzone og bliver stærkere og mere modig. Sangermodet er stærk forbundet med sangtilliden. Du får nemlig ikke mere sangtillid af at blive ved med at gøre det, du kan og véd med sikkerhed fungerer. Du får mere sangtillid af at prøve modet af, og vove dig lidt længere ud – fordi du lærer noget nyt og lykkes med det. Er det ikke fantastisk?!

Nu har vi gennemgået de områder der kunne stjæle dit overskud.
Prøv at tjekke med dig selv – kan du genkende din egen situation i noget af det?

* Hvor blev overskuddet af?
* Hvad stjæler dit fokus?
* Hvor forsvinder din energi hen?
* Hvad forhindrer dit flow?

Lad os undersøge det sammen på ‘Flow, Sangermod og Jazztricks’ – tre workshops særligt for jazz vokalister!

Jeg hjælper dig med at pin-pointe hvor ‘hunden ligger begravet’ – og så arbejder vi med at give dig mere overskud på netop det område, så du føler dig mere fri og mærker at du ikke bliver forstyrret i dit flow ved at skulle løse sang-problemer undervejs.

>>> Læs mere om Jazz Vokal Workshops og book din plads her <<<

Spidse Ører og Drama

Spidse Ører og Drama

Ved du, hvad det mest effektive middel er, når du vil skabe intensitet og drama i din jazzsang?

Hvad der får publikum til at spidse ører?

Og hvad der gør, at du selv i langt højere grad begynder at lytte til dig selv?

Det er ikke de lange toner – så skal de ihvertfald være bemærkelsesværdigt lange!
Det er faktisk heller ikke de høje toner. For ‘højt’ er relativt, og effekten er forskellig fra sanger til sanger.

Har du gættet det?

Det er pauserne!

Magien opstår i pauserne!

Vi kender vel alle et menneske, som taler uafbrudt – uden at holde pauser.

Hvad sker der?

Vi tuner lige så stille ud.
For vi kan ikke koncentrere os. Vi mister fokus. Vi glemmer pointen.

I den anden ende af skalaen har vi de store talere som f.eks. Obama, som har lært pausens kunst.
Så bliver man hængende. I hvert et ord.

Fordi det pirrer vores nysgerrighed, og fordi hjernen når at følge med og skaber billeder imens han taler.

Pauserne skal du, som sagt, også bruge i din jazzsang.

Du skal bruge pauserne til netop selv at skabe billeder af det, du synger, så du kan give det billede videre.

Og til at mærke efter.

Hvad er det jeg siger?

Og hvorfor siger jeg det – med netop disse ord?

På den måde mærker du efter, hvad ordene og historien gør ved dig, og den stemning giver du videre i din fortolkning.

Vi bliver ikke grebet af de ord, du synger.

Vi bliver grebet af, hvordan du har det med de ord.

Den største krog du kan sætte i et vigtigt ord er en pause!

Så lytter vi efter!

Tag en sætning… hvad som helst..

“The very thought of you makes my heart sing
like an april breeze on the wings of spring…”

Prøv at sætte pauser ind for dramatisk effekt.

Ikke bare vejrtrækninger.

Men dramaturiske pauser.

Og mærk hvad det gør ved ordene.
Og ved dig.

Jeg vil vædde på, at du begynder at skabe billeder i hovedet, når du lægger vægt på bestemte ord, ved at sætte pauser ind.

Prøv også at lave pauser dér, hvor vi ikke havde regnet med dem.

Hvad sker der så med ordene, med sætningen – med billederne?
Hvordan har du det så med at sige dét, du gør?

Det er pauserne, der gør ordene interessante.

Det slår mig faktisk lige nu, at lange pauser også kan være et udtryk for dét, der IKKE bliver sagt.

Det pirrer jo også vores hjerne helt vildt!

Hvad er det, hun holder tilbage? Hvorfor siger hun det ikke bare ligeud?

Så en velvalgt pause, når du synger, kan faktisk også rumme den usikkerhed for lytteren, at du valgte at sige én ting, frem for en anden.

Dét, du måske i virkeligheden hellere ville sige, men ikke turde.
Eller det høflige i stedet for det ærlige.
Eller virkede ligeglad, selvom du indeni var ved at sprænges af længsel, frustration, glæde…

Pauserne er magiske!

Er du nysgerrig på at vide mere og prøve det af på dine egne sange?

>>> Se Jazz Vokal Workshoppen her <<<

Så meld dig til en weekend for jazzsangere, hvor vi sammen udforsker MAGIEN I PAUSERNE!

Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Jeg har oplevet det ske for andre en del gange nu.

Det er faktisk også sket for mig selv.

Det var frustrerende for mig dengang, men jeg måtte jo tage den med. For læreren havde jo ret. Det vidste jeg godt. Det kunne jeg jo mærke.

Jeg taler om de mange oplevelser hvor vi tror vi skal én ting, og så ender vi med at starte et helt andet sted. I sangtimerne er det ofte, at eleven har et ønske om at lyde mere jazzet, synge svære kromatiske forløb eller besnære et publikum med intensitet og nærvær.

Og hvor starter vi så?

I sangerkroppen!

Det kan være dødfrustrerende, at man har sat sig et mål og har en forventning – og så tager turen lige en omvej, inden man når derhen.

Men JEG LOVER DIG – det er turen værd, og du ender i mål med et langt bedre resultat. (Hvis man kan sige, at vi kunstnere nogensinde når i mål.. – men det er en anden snak.)

Du har sikkert hørt min konservatorie-historie før – så scroller du bare videre ned. Hvis ikke, så får du den korte udgave her.

Jeg havde bestået optagelsesprøven på kons. i Holland, havde pakket alle mine ting og var flyttet til Haag for at studere jazzsang.

Første sangtime. Jeg var dødspændt. Jeg kommer ind og min sanglærer beder mig lige sætte mig, for vi skal snakke. Hun fortæller mig, at jeg ikke får sangtimer ihvertfald det første halve år, og så må vi lige se, hvordan tingene skrider frem. I stedet skal jeg til talepædagog og lære at bruge min stemme helt fra bunden.

Tror du, jeg hang med næbbet, da jeg gik derfra?

Men i dag er jeg uendelig taknemmelig for dem, der hjalp mig igennem den rejse, og stolt over at jeg klarede det. Jeg fik jo også lov til at få mine sangtimer – jeg skulle bare lige en omvej først. Og uden den tur var jeg ikke hvor jeg er i dag, det er stensikkert!

Det var en stor omvej for mig, og de rejser jeg sender mine elever ud på, er som regel mere kortsigtede. Heldigvis.

Men hvorfor er det så, at det er så vigtigt at starte med sangerkroppen?

Her får du 6 områder, hvor udfordringen ligger i sangerkroppen:

Den rigtige vejrtrækning:

Uden korrekt vejrtrækning, bliver du forpustet og kommer til at lyde lidt flad. Ingen energi på duracellkaninen. Du bliver nemt svimmel fordi du hyperventilerer.

Støtte, støtte, støtte:

Du presser din stemme unødigt eller lyder luftig – fordi du enten tager forkert fat, eller slet ikke. Og begge dele er meget hårdt for din stemme. Du kan ikke synge lange fraser, eller mange ord. Meget dybe toner eller meget lyse toner. Du har kun få klangmuligheder at vælge imellem. Oftest vil det være meget stille og meget kraftigt.

Afspændthed:

Du spænder et sted i kroppen for at kompensere for et sundere arbejde et andet sted. Du bliver hæs, fordi du lukker sammen i struben.  Du vil gerne styre tonen, og holde på det hele. Resultatet bliver desværre, at du bestemmer meget lidt.

Klang:

Uden forståelse for klang, kan du lyde nasal, lukket, for åben eller have svært ved at ramme nogle bestemte vokaler på særlige steder i dit register. Klang handler om at få tonen til at resonere i din krop – at være dit eget badeværelse, og at finde det ideale sted at placere vokalerne. Det er også en lang række stilistiske valg i klang. Så hvis du gerne vil lyde mere poppet/ jazzet/ klassisk – så er det din klang du skal kigge på. Og man kan jo lege lidt med det – overraske lytteren. Som man feks gør, når en operasanger synger med et heavyband. Det er jo i høj grad klangforskellene i sangernes stemmer der fascinerer.

Grounding og fokus:

Hvis du ikke er nede i din krop, mister du fokus – og det gør modtageren også. Det kan godt være et duffust emne at arbejde med, men der findes mange værktøjer til at komme mere ned i sin krop og sende ud derfra. Og uden grounding – ingen fokus.

Airflow:

Når tonen ikke rigtig kommer videre. Du forcerer og styrer tonen. Det føles, som om du holder fast på det. Når du tvivler eller er ubeslutsom mens du synger, når du spænder, og modsat når du er energiforladt. Så er det din airflow du skal arbejde med.

Uden instrumentet i orden er det svært at være fri i sin musikalitet og kreativitet. For så har du hele tiden din koncentration dér.

Målet er jo, at instrumentet kan arbejde mere eller mindre på egen hånd. Det hedder muskelhukommelse. Altså at du har trænet dine muskler til at gøre noget bestemt i en given situation så mange gange, at de ved hvad de skal, uden at du skal guide undervejs. Ligesom at cykle. Så kan du fokusere på noget andet.

Tag den tid det tager.

Vær tilstede i processen og sæt dig selv nogle konkrete mål i forhold til at mestre dit instrument; sangerkroppen.

Giv dig selv den gave det er, at have værktøjet i orden. Så går resten næsten som en leg!

Vil du gerne have hjælp til den proces, så skriv til mig lige her.

“Mere monitor, tak!”

“Mere monitor, tak!”

Din krop som første instrument

Når du får undervisning i sangteknik hos mig, er det altid uden mikrofon. Jeg vil nemlig gerne lære mine elever først og fremmest at bruge kroppens resonans og styrke.

Mikrofonen skal være en forlængelse af din egen lyd. Ikke en erstatning.

Det er vigtigt, at du kan bruge din egen støtte og skabe din egen klang og resonans med din krop. Det afhjælper at du slider på din stemme, men det giver også dit sangudtryk en ærlighed, og giver din stemme noget tyngde, som kommer helt indefra. En naturligt skabt klang – hvor man kan høre kroppen synge. Dét synes jeg er det smukkeste!

Mikrofonen skal gerne forstærke dit eget udtryk. Afhængig af genren, selvfølgelig. Nogle genrer bruger specielle lydeffekter til at skabe et særligt (elektronisk) udtryk. Det er noget andet. Men generelt set vil vi gerne kunne høre din naturlige stemmes klang.

Der kan opstå mange spørgsmål, når man første gang begiver sig op på scenen og får stukket en mikrofon i hånden.

Hvordan skal jeg holde på den? Skal jeg synge lige ind i den, eller holde den ned langs brystkassen så folk kan se mit ansigt? Kan publikum høre mig (selvom jeg ikke kan høre mig selv)? Hvor kraftigt skal jeg synge og hvor tæt på munden skal jeg holde mikrofonen?

Når du ikke kan høre dig selv

Snakken går lystigt, folk er småfulde og højrøstede – de hygger sig! Oppe i baren bliver der skramlet med flasker og råbt ordrer henover disken. Og du står oppe på scenen med musikerne og vil gerne trænge igennem lydmuren med en sang. Der er sat et par højtalere op. Måske er der blevet lavet lyd på mikrofonen – måske ikke. Den er da tændt. Du synger din sang og bagefter er du lettet over at det gik okay, selvom du ikke kunne høre dig selv oppe på scenen.

Måske en smule sat på spidsen. Men det er meget ofte sådan, vi sangere oplever det at synge en enkelt sang for et publikum.

Lidt noget andet end at synge derhjemme eller til sangtimerne, ikke?!

For det første er det jo skønt hvis der på forhånd er en kærlig sjæl, der har lavet lyd på mikrofonen, så den passer nogenlunde til alle sangere.

Men hver fugl synger med sit næb.. Sangere kommer med hvert deres røst; nogle har en dyb klang, nogle spinkle, nogle luftige, nogle kraftige, nogle skarpe.

Ideelt set skal lyden laves om til hver sanger. Det kan man bare ikke i praksis på sådan en aften. Med mindre der sidder en lydmand klar ved tasterne.

Derfor må du kende din stemme og rette ind – i forhold til gennemsnittet. Hvordan er du som sanger? Hvordan er din klang? Synger du stille eller kraftigt? Det korrigerer du efter når du går på scenen.

Men først og fremmest skal du have fokus på din krop! Ikke synge for kraftigt fordi du ikke har en monitor for fødderne, som sender din sang tilbage til dig. Tjek scenen ud – og se, om der er en person der kan regulere lyden når du starter ud – så ihvertfald styrken passer til dig. Det er så fristende at komme til at kompensere for mikrofonens mangler! Både i volume og klang. Men det slider på din stemme og udtrykket bliver forceret og anstrengt at høre på.

Der er hjælp at hente

Det handler, ligesom med alt andet, ganske enkelt om erfaring. Jo flere gange du prøver det, jo bedre bliver du.

Men der er også et par grundregler og simple tricks, som jeg gerne vil vise dig.

Derfor har jeg lavet den helt nye SPOTLIGHT AFTEN. Der er to her i foråret ’17. Den første har temaet ‘mikrofonteknik’, hvor jeg gennemgår de mest almindelige tvivl og fejltagelser for sangere, der er nye til dét at synge i mikrofon. Det foregår i trygge rammer, for en mindre lukket gruppe deltagere, og jeg håber, at der bliver tid til også at lege lidt med de forskellige effekter man kan justere på. Derudover er der fælles opvarmning og generalprøve inden de andre deltagere og gæster bliver lukket ind.

Så lad os få de basale spørgsmål omkring mikrofonteknik på plads hos dig, så du er godt rustet til åben scene!

Det her vil fuldstændig ændre måden du vælger sange på

Det her vil fuldstændig ændre måden du vælger sange på

Hvordan vælger du sange du gerne vil synge?

Jeg gætter på, at det går nogenlunde sådan her til:

Du hører en sang med en af dine yndlingskunstnere, og fordi han/hun synger den så smukt, får du lyst til selv at synge den..
..på præcis samme fantastiske måde.

Problemet er bare at det er jo allerede gjort. Man fristes til at sige: ‘Why fix it if it ain’t broken.’

Som jeg ser det, har du i stedet to langt mere spændende og udfordrende veje at gå:

..og det her gælder både for popsangere som jazzsangere!

#1: Vælg sange med kunstnere, som efter din helt personlige mening, ikke altid får det bedste frem i sangen.

(Tag nu f.eks. singer/songerwriter Tom Waits. Han er jo fantastisk udtryksfuld, men nogengange kan det være svært at høre hvad han synger. Jeg har da hørt eksempler, hvor jeg personligt synes coveret er bedre end originalen.)

Hører du ikke indimellem en sang, hvor du tænker: “Det var da en spøjs måde at udtrykke den sang på” eller måske endda “Det tror jeg faktisk jeg havde gjort på en HELT anden måde, det dér!”?

Så tag fat på den sang, og giv den det udtryk, som du føler, sangen har fortjent. Så den træder tydeligt frem, så man hører hvor fed en sang det er og hvor sangens budskab træder tydeligt frem.

#2: Vælg den samme skønne sang med yndlingskunstneren (fra før), men i et helt nyt arrangement.

Pil det hele fra hinanden og sæt det sammen igen – på en ny måde! Det kan være en lang proces at skrælle alle lagene af sangen, alt dét der er den anden kunstners arrangement, deres egne fraseringer og personlige finurligheder – og hvad der er den reelle skinbare sang.

At komme ind til kernen af sangen; pille alle tidligere fraserings- og arrangementlag af og skabe din egen version.

Det lærer du på den allersidste workshop for i år! Jeg deler alle mine sjove værktøjer til, hvordan du virkelig åbner sangen op for dig selv, så du ser nye muligheder i sangen, og finder din helt egen måde at fortolke den på.

Det her er for mange sådan du synger jazz

Det her er for mange sådan du synger jazz

Siger du jazzsangerinde er det dét her billede, der popper op på nethinden hos de fleste:

En diva i spotlight på scenen. Passioneret og lidenskabeligt synger hun de store følelser og sit blødende hjerte ud i en sveddryppende ballade!

Er det også det billede du får?

Jazzsangere synger jazzballader!
Divaer og croonere, kalder man dem også.

Så hvordan gør man det?

Hvordan synger man ballader så det driver ned ad væggene?
Hvordan tryllebinder man sine lyttere på den måde?
Hvordan udtrykker man sine følelser uden at føle sig akavet?

Det bliver det helt store emne på næste jazz vokal workshop, søndag d. 16. oktober.

At synge en ballade kræver, at du har sat dig rigtig godt ind i materialet.

Hvad handler sangen om, hvad er scenen, hvad er udtrykket?

Du skal pille sangen helt fra hinanden, studere hver del indgående – tekst, melodi, dramatisk effekt i fraseringer og akkorder.. Derefter sætter du den sammen igen.

Så tør jeg godt at love, at når du har været igennem den proces, ser du sangen i et andet lys og har skabt dit eget udtryk.

Ja, jeg taler ofte om at skabe sit eget udtryk. Du vil nemlig gerne skabe noget nyt og unikt. Det gør du ved at parafrasere temaet – altså lave lidt om på melodien med tekst på.

Balladefrasering er anderledes end rytmisk frasering. Nærmest modsat.

– Rytmisk frasering forholder sig til musikken som den er en del af.

Du dykker ned i rytmerne, spiller op til de andre instrumenter og er på den måde en del af bandet.

– Balladefrasering er divaen i spotlightet.

Musikerne styrer fundamentet og du fraserer frit ovenpå – uafhængig og selvstændig – og med stor vægt på tekst og udtryk.

Det er selvfølgelig aldrig enten/ eller. Bland dem til en skøn cocktail, og du har os i din hule hånd!

Vil du også lære de helt simple tricks til at blive den store diva eller crooner med det blødende hjerte?

Få besked direkte i din indbakke om den næste jazz vokal workshop.

Tilmeld dig nyhedsbrevet lige her.

Har du styr på din sangerkrop

Har du styr på din sangerkrop

.. og hvad betyder det egentlig – det med ‘Sangerkroppen’?

Sangerkroppen er en stærk, fleksibel og åben krop, hvor du har kontakt til din vejrtrækning, dine støttemuskler, er grounded og er i stand til at lade energien strømme når du synger.

Du skal lære de rigtige muskler at kende, have god kontakt til dem – men du skal også have koncentration, fokus og ‘airflow’.

Når du lærer at bruge din vejrtrækning rigtigt til sang ved at bruge mellemgulvet, vil du mærke, at sang bare er en udvidelse af tale. Det er præcis det samme vi gør – det kræver bare ofte mere luft og udholdenhed, fordi opgaven er større. Sætningerne er f.eks. længere, og vi kan ikke altid tage en vejrtrækning lige dér, hvor vi har brug for den.

Du bruger altså også støtten når du taler, men er måske ikke så bevidst om det.

Du mærker det stærkest når du synger, netop fordi du er underlagt musikken; sætningerne og de lange toner. Det kræver mere af din støtte.

Støtte er at bære stemmen med din luft. Du holder luften inde i dig, så det ikke bare blæser ud og forsvinder.
Støtte er at økonomisere med din luft, så du altid har nok – og gerne lidt til overs.
Og støtte er at kunne spænde de rigtige muskler når du f.eks. gerne vil synge meget kraftigt.

Har du lagt mærke til at det hele foregår nede i kroppen indtil videre?

Vi taler om sang – men det allervigtigste arbejde foregår omkring badebæltet.
Ihvertfald i starten.

Når du så har styr på din vejrtrækning og støtte, kan du arbejde med din klang.

For at få mere klang skal du kunne økonomisere med luften (og det har du jo lige lært! 😉
Derefter skal du kunne sende luften de steder hen i hovedet, hvor du får mest klang for indsatsen. Altså groft sagt – få tonen til at ‘runge’ inde i hovedet.
Ja, det er ligesom når man synger ude på badeværelset!
Og nej – det er IKKE kun klassiske sangere, der arbejder med klang. Det gør vi rytmiske sangere også.

Du får den smukkeste klang når du har lært at slappe af i dine muskler, og kun bruger lige præcis den spænding som opgaven kræver.

Det er en balancegang som kræver bevidsthed – og ja, erfaring.

Der er nemlig forskel på at spænde muskler og at sende energi afsted, og mange mennesker spænder i stedet for at bruge energi – det jeg kalder ‘airflow’.

Der er altså nok at gå i gang med..
Alt det her vil jeg SÅ gerne vise dig i praksis!
I efterårsferien får du chancen for at være med på tre intense workshopdage, hvor et af emnerne netop bliver ‘sangerkroppen’.

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

3 virkelig gode grunde til at parafrasere

Ved du hvad definitionen på jazz er?

På konservatoriet fik vi i faget ‘Jazz History’ at vide, at musik er kategoriseret som jazz, hvis det indeholder swing og improvisation. Det mener jeg egentlig stadig gælder, selvom der er jazz som ikke direkte swinger, fordi det har fusioneret med andre genrer. Ihvertfald kan man sige, at hvis man spiller jazz bør man mestre de to elementer.

Swing er helt konkret at ottendedelene er trioliserede. Ved at binde de første to trioler sammen, får du en punkteret ottendedel – altså bliver ottendedelene ikke lige lange – du får en lang og så en kort.

Er du med så langt?

Det er egentlig simpel matematik – rytme altså. Det kan forklares, tegnes og indlæres.

Men hvis du skal lære at swinge skal du mærke det i kroppen – ikke kun forstå det med din forstand.

Den anden definition af jazz er improvisation. Altså at man maler udenfor stregerne. Du synger ikke præcist som det er skrevet.
Selvfølgelig er der regler for og måder hvorpå du kan lære at improvisere. Du skal jo ikke bare ‘finde på noget’. Det skal være i sammenhæng med det, du improviserer over – nemlig akkorderne.

Som jazzsanger er den mest konkrete vej til improvisation at starte med at parafrasere.

Jeg skelner nemlig mellem at parafrasere og improvisere.

Og hvad er så det for noget?

At parafrasere betyder, at du synger temaet med tekst – men laver om på melodien, rytmerne og flytter fraserne. Det gør vi primært for at det swinger bedre. Melodierne vi synger fra The American Songbook er jo skrevet helt tilbage til 1920’erne og de trænger bare til et løft.

At improvisere betyder, at vi synger frit over akkorderne fra temaet, men bestemmer selv hvad vi vil synge. Den form for sang kalder vi også ‘scat‘. Altså uden melodien, uden teksten – vi finder selv på det hele.

Så at improvisere er meget mere frit end at parafrasere.

Samtidig kan du også parafrasere så meget at den originale melodi helt forsvinder – som Betty Carter gjorde sent i sin lange karriere.

De tre allervigtigste grunde til, at du skal parafrasere de jazzstandards du synger er:

– fordi de er blevet sunget ca. 100 milliarder gange før.
– fordi det er skidesjovt!
– fordi du skal være original, og give os DIN helt egen version af sangen.

(Næste gang er din helt egen unikke version af sangen for øvrigt en anden, forhåbentlig. Du laver nemlig ikke én ny version af sangen, men skaber en pallet af muligheder for dig selv at vælge imellem hver gang du synger sangen.)

Det er ligesom et puslespil der skal gå op.

Imens du parafraserer tænker du:

“Hvis jeg løfter melodien her, så skal jeg lige ned omkring længere henne… Og hvis jeg synger fjerdedelstrioler dér, og så gentager dem i næste frase, så bliver lytteren overrasket og vil føle sig taget ved næsen, når jeg så ikke gentager i tredje frase, men gør noget helt andet rytmisk.”

Vi vil nemlig gerne regne mønsteret ud.Vores hjerne fungerer sådan, at der primært er det vi kan kalde ‘genkendelsens glæde’. At vi har regnet den ud. Vi kan forudsige hvad der kommer.

Samtidig bliver vores hjerne glad når den bliver snydt, og der kommer noget andet end den forventede. Så bliver den udfordret, og vil prøve at regne ud hvilket mønster du så er ved at skabe.

Så vores opgave – som parafraserende og improviserende jazzsangere – er at lave mønstre, som lytteren får lyst til at følge og prøve at regne ud. En labyrint af rytmer og melodier, som lytteren skal finde vej igennem.

Når jeg selv parafraserer og begynder en frase, ved jeg ikke hvor den tager mig hen. Jeg følger min musikalske intuition og med hjælp fra de redskaber jeg har på rygraden, vælger jeg i øjeblikkets splitsekund hvilken vej jeg vil gå.

Jeg skal turde følge min spontanitet og stole på, at jeg har erfaring nok til at nå i mål med min frase.
Men det vil jeg tale mere om en anden dag…

Tilmeld dig Jazz Vokal Workshops, hvis du synes det her lyder spændende.
Den første af tre workshops er allerede om 2 uger og pladserne er ved at blive besat.

På de tre workshops får du de helt konkrete redskaber du skal bruge, når du parafraserer temaet (melodien), og du lærer at give slip og følge din musikalske intuition.

Du skal IKKE kunne det hele allerede!

Du skal bare være glad for at synge jazz, og have lyst til at åbne op for nye måder at synge dine sange på!
Så tager vi den sammen videre derfra.

Et slag for processen

Et slag for processen

Er du modig?

Jeg vil gerne påstå, at det er de små forsigtige skridt vi tager i hverdagen, der gør os mere robuste og modige.

At turde træde et skridt frem når udfordringer melder sig – det er sundt! Når vi vover os ud i noget, som for andre kan virke banalt og legende let, men som for os selv er ukendt land, hvor vi må tage tilløb – så bliver vi ganske enkelt bedre til det at vove.

Vi er generelt ikke modige nok.

Med mod, mener jeg ikke handlekraft eller styrke. Jeg taler ikke om at være rapkæftet eller at kunne løbe en maraton. Jeg taler om det at turde satse sig selv. Være den vi er, gøre det der glæder os – også det vi måske ikke er allerskrappest til. Jeg taler om at turde være sårbar.

Ballet – mig?

Har jeg fortalt dig om dengang jeg startede på kons. i Holland og fik faget ‘Ballet for sangere’?

Idéen var at gøre os sangere mere kropsbevidste på en scene og bedre til at udtrykke os fysisk.
Guderne skal vide, at det ikke var noget kønt syn. Fem bløde (!!) uerfarne ‘dansere’ i spring skråt over gulvet. Ser du det for dig? :o)

Men det var faktisk skideskægt! Og en meget stor udfordring for mit selvbillede og mit ego. Det er jo ikke dér jeg har mine kompetencer. Ærligt talt, så krævede det mod af mig hver uge at møde op til den time.

Trods mange år som folkedanser – balletdanser bliver jeg vist aldrig!
Men det var jo heller ikke målet.

Målet var at blive bedre – fra mit udgangspunkt. Og med en forventning om at kunne bruge det i det omfang jeg havde behovet.

Netop i disse dage drøner de glade unge studenter rundt i åbne lastbiler og fejrer deres 12-taller. Og samtidig hører man i medierne om forventningspres og stress hos studerende. Og vi voksne er ikke bedre. Vi stiller store krav til os selv. Vi skal præstere både i privatlivet og på jobbet.

Men i al denne stræben efter at opnå noget, kan vi godt glemme glæden ved bare at gøre. Uden at ville vinde eller være bedst – men blot fordi det interesserer os, og gør os glade.

Så jeg vil gerne slå et slag for processen!

Tør du vove dig ud i noget, som du ikke kan vinde i?
Tør du vove dig ud i noget, du ikke nødvendigvis er god til?
Tør du fejle, trække på skuldrene og smilebåndet – og prøve igen?
Tør du være sårbar?

Den eneste forventning du vil møde, er at du gør dig umage.

Måske kender du bogen af Don Miguel Ruiz: “De fire leveregler”. Et af levereglerne lyder: Gør altid dit bedste. Han forklarer, at ‘dit bedste’ er variabelt. Dit bedste i dag er ikke det samme som det, du kan præstere i morgen. Og skal ikke sammenlignes. Du skal bare altid gør dit bedste under omstændighederne.

Så er du tilstede i processen og så kommer udviklingen helt af sig selv!