Sangerinde til festen

Dit musikalske indslag til festen - book en sangerinde!

Har du lyst til at bidrage ved festen med et sangindslag, så er der utallige muligheder som passer til enhver begivenhed.

Jeg synger til både bryllup, jubilæum, firmafest og fødselsdag.

Skal det være bevægende eller festligt? En intim vokaltrio eller fuldt band?

Se de mange forslag og løsningsmuligheder herunder. Finder du ikke dét, du søger, så kontakt mig endelig.

Lad os sammen skabe et musikalsk indslag som passer præcist til jeres festlige lejlighed!

Sig det med en sang!

Bryllupssang ved vielsen

Har I en sang, som betyder noget helt særligt for jer?

  • Sangen, I dansede til da I mødtes?
  • Sangen med et særligt budskab?
  • Sangen som fanger essensen af jeres forhold?

Forestil jer, at den sang bliver sunget for jer i kirken, som et indslag ved vielsen eller som afslutning (præludium). Jeg indøver jeres yndlingnummer og arrangerer, sammen med kirkens organist, en stemningsfuld udgave, som stemningsfuldt afslutter ceremonien, inden I træder ud af kirken som erklærede ægtefolk.

Har I ikke lige en sang på hjerte, hjælper jeg gerne med forslag til bevægende kærlighedssange, som passer perfekt til den store dag!

Musikalsk overraskelse

Overrask både værter og gæster med sang under middagen - et musikalsk indslag til festen!

Jeg kan synge en sang på vegne af dig, som en gave til brudeparret eller fødselaren, din svigermor eller din elskede.

For nogengange siger musik mere end ord kan. Mere end en lejlighedssang kan rumme og mere end du magter at sammenfatte i en tale. Den kan udtrykke dine tanker og følelser, en sang skaber billeder og kan genskabe minder på et øjeblik.

Har du allerede en sang eller to i tankerne, som fejrer jeres venskab, kærligheden eller på anden måde har relation til festens vært, så skriv til mig. Hvis ikke, så lad mig høre hvad du gerne vil udtrykke - og så finder vi sammen den helt rigtige sang der understøtter dit budskab.

Sig et par ord om sangen inden, eller lade musikken tale for sig selv.
Jeg arrangerer en pianist/ guitarist som akkompagnerer sangen.

Du får en skræddersyet løsning - en uvurderlig og personlig gave, som gæsterne vil huske mange år fremover!

Cocktail Jazz

Skab en festlig og hyggelig atmosfære ved receptionen eller ved velkomstdrinks med en vokaltrio!

Vi spiller stemningsfuldt cocktail jazz - en skøn combination af jazz standards og velkendte, bløde popklassikere som egner sig til begivenheden.
Trioen består af sang, klaver/guitar og bas. Det er naturligvis også muligt med en større jazzcombo, f.eks. at tilføje en blæser eller trommeslager.

Du kan lytte til min stemme på louiseboettern.com. Her finder du også links til mit jazzalbum "Kick Off Your Shoes".

Kontakt mig for en snak om jeres forventninger til musikken!