Sanger Workshops

Kan du høre knappenålen falde?

Hvor tit oplever du egentlig, at blive grebet af musikken når du synger?
Virkelig at være tilstede og opleve, hvordan tid og rum nærmest forsvinder, og kun din stemme og musikken - øjeblikket - er tilbage?
Den intensitet som opstår, når alt smelter sammen og bare fungerer for dig?
De to Sanger Workshops har netop dét mål for dig; At du må opleve at stå dér i nuet og synge, i et øjeblik der er så intenst, at man kan høre en knappenål falde til jorden.

Selvfølgelig er det ikke noget du opnår ved overfladiske løsninger og hurtige tricks. Vi må gå et spadestik dybere.

Første forhindring er meget ofte, at du bliver 'distraheret' eller begrænset af en sangteknik, som ikke lader dig bevæge dig frit i hele dit register. Kreativiteten stopper, fordi du skal løse et teknisk problem. Det har du sikkert også oplevet. Så mister du flowet, glemmer de gode idéer og du taber intensiteten.

Derfor har vi stort fokus på at din sangerkrop er smidig og stærk, så den bærer dine musikalske beslutninger, og giver dig frihed til at skabe med din stemme. Krop og stemme skal arbejde sammen og være i balance.

En anden forudsætning for at mærke det intense skabende øjeblik er at kunne udtrykke sig. Du kan udtrykke en stemning eller fortælle en historie med din stemme, men det kræver at du selv har en idé om, hvad du vil og at du kan træde ind i det. Jeg vil vise dig en række helt konkrete øvelser til at komme ind under huden på både stemning og sangtekster.

Du lærer at tage fat i sangteksterne så dine sange bliver overraskende og medrivende. Du genopdager de sange, du har sunget 1000 gange før, fordi du ser dem med nye briller. Vi ryster posen, så at sige - vi tager fat på dine sange fra en ny og uventet vinkel så dit sangrepertoire får et frisk pust! Vi piller produktions-laget af sangene, så du kan skabe dit eget udtryk.

Den sidste forudsætning for intensitet er sangermodet. At du giver dig selv lov til at satse. Du kan ikke regne den ud på forhånd og så bare fyre frasen af. Uvisheden i at skabe i nuet kan være en stor udfordring - men er afgørende for at du hver gang tilfører sangen noget nyt. Man kan sige, at du skal opleve musikken, mens du fremfører den.

Sangermod skal du mærke i kroppen. Og så er det baseret på positive erfaringer, som du hen ad vejen opbygger for dig selv, når du oplever at satse - og lykkes - gang på gang. Så tør du igen!

Jeg skubber dig ud af dine vante rammer og sangervaner, giver dig ny inspiration og lidt at tænke over - såvel som helt håndgribelige og praktiske øvelser.

Alle de nye teknikker omkring sangerkroppen og intensitet skal til sidst forenes, så din performance udspringer fra ét sted - dit center.
Derfor skal vi arbejde med begreberne flow og energi. Det er nærmest magisk at opdage, hvordan sangteknik og udtryk kan smelte sammen og støtte hinanden.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at mærke, hvordan du kan være i kreativt flow - uden at slippe kontrollen over din stemme.

Giv din sangerkrop et kærligt eftersyn og mærk intensiteten i det skabende nu!

Og husk så: Du skal ikke være professionel sanger eller have styr på det hele for at være med. Du skal bare have lyst til at udfordre dig selv og være åben for at lære noget nyt.

Hvad får du med på de to workshops?

Sangerkroppen

Opvarmnings-, sang- og stemmeøvelser giver dig en sund og naturlig sangteknik. Med en stærk og smidig sangerkrop kan du udtrykke dig frit og ubesværet med din stemme.

Du lærer at finde din autentiske klang, som skal være fundamentet for dit eget personlige udtryk.

Særligt fokus

To Sanger Workshops, som denne gang har særligt fokus på SANGERKROPPEN & INTENSITET.

Samspillet mellem sangerkroppen og intensiteten i dit udtryk er essentiel. Det skabes samme sted og forudsætter at du skaber energi og flow i din sang uden at forcere eller styre.

Når du er ubekymret i din sangteknik får du overskud til at reagere spontant og musikalsk i det skabende øjeblik, og du er fri til at fortælle en historie eller en stemning med musikken. Mærk at du har noget på hjerte, åbn sangen op med fri frasering, bliv mere tryg ved improvisation og få kontakt til dit sangermod!

Solotid

Du får solotid på hver kursusdag, hvor vi kigger på lige dét, som du har brug for og som dit hjerte brænder for.

Du får min fulde opmærksomhed og hjælp til at løse en teknisk eller musikalsk udfordring , med én-til én undervisning (masterclass).

Hvem er med på sådan en workshop?

Det er sangere, som typisk synger pop, jazzpop, soul, singer/songwriter eller blues.

De fleste synger covernumre, nogle skriver selv musik.

Det er voksne, som har lidt sangerfaring fra kor, band el. lign.

Det er mennesker, som har lyst til at udfordre sig selv - og rykke med sangermodet.

Det er sangere, som nyder fællesskabet med andre sangere og lærer af at høre andre.

 

Lyder det som dig - så giv lyd fra dig allerede i dag!

Jeg ville gerne udfordres og følte mig anspændt

Det er alt for lang tid siden, at jeg har fået undervisning og så endda af Louise. Jeg ville gerne udfordres og følte mig anspændt i sang. Nu har jeg fået ordentlig fat i støtten igen og genopfrisket sangteknik. Den store øjenåbner var helt klart hvordan jeg kunne gøre sangene mere personlige i min egen version; med fokus på tekst, udtryk og fraseringer. Det er sjovt at få undervisning sammen, så man kan se hvordan en anden griber opgaven an. Det lærte jeg meget af. Workshoppen har åbnet op for mange nye muligheder. Rigtig dejligt at have Louise som underviser igen. Det var lige så hyggeligt og samtidig udfordrende, som jeg havde håbet på. Man bliver mødt med godt humør og Louise er altid meget engageret i den enkelte sanger og hvad denne person skal arbejde videre med. Der er plads til at lave fejl og så finder vi sammen ud af, hvordan det kan gøres bedre. Mit råd til andre sangere? Husk hvor vigtig støtten er; for din energi som sanger, og for hvordan din krop har det efter mange timers sang. Dyk ned i teksten. Når du ved hvad den handler om, er det lettere at finde ud af, hvad du gerne vil lægge tryk på i din version. Husk at sang er ligesom teater; der skal nogle gange lidt ‘skuespil’ til for virkelig at få udtrykket ud over scenekanten. Vær ikke bange for at overdrive de forskellige følelser, så folk virkelig kan blive revet med.

Signe Cold

Skarpere i rytmer og improvisation

Jeg tilmeldte mig workshoppen for især at blive bedre til improvisation og for møde andre sangere. Jeg er blevet meget bedre til at høre skalaerne hen over akorderne, og kunne improvisere over dem, blevet skarpere i rytmer og have modet til at gøre det. Den største aha-oplevelse var improvisationen, ordenes betydning og udtryk. Den har åbnet muligheden yderligere til at springe ud i at skrive sange selv, og lysten til at spille med andre musikkere. Louise har som altid været tålmodig, skarp og kreativ. De 3 dages Sangworkshop har været virkelig hyggelige! Mit råd til andre sangere: Øv dig, det hjælper!

Elena Barbachano

På Sanger Workshops lærer du hvordan:

♥ Forbindelsen mellem sangerkroppen og intensiteten gør, at du synger og udtrykker dig fra dit center

♥ En sund og stærk sangteknisk giver dig overskud

♥ Korrekt vejrtrækning og støtte giver dig ro og stamina

♥ Smidighed giver dig mere klang i alle tonelejer og bløde registerovergange

♥ Din sangfrihed afhænger af at løsne spændinger

♥ Du opnår mere overskud i din kreativitet når sangteknikken er på plads

♥ Bliver bevidst om dine sangtekniske udfordringer og forcer

♥ Nærvær, ro og grounding giver nerve til din sang

♥ Du ikke bare 'synger en sang' men viser at du har noget på hjerte

♥ Sangøvelser for fleksibilitet styrker din stemmes hurtighed

♥ Fordybelse og fortolkning i sangteksterne puster nyt liv i dine ‘gamle’ sange

♥ Du synger med flow og energi - og kan skabe i nuet

♥ Du får kontakt til din musikalske intuition og kreativitet

♥ Du tager hul på improvisation - helt fra bunden - og nye vinkler på det

♥ Du styrker dit sangermod og tør vise hvem du er som sanger

 
Sange og øvelser er fælles rundt om flyglet, én og én, så alle prøver idéerne af uden at skulle 'følges' med de andre.
Din solotid er vigtig, fordi det er din individuelle tid, hvor vi har opmærksomhed på lige dét du har brug for.
Rammerne er trygge, der er ingen høje forventninger til, hvad du kan i forvejen. Du bliver guidet hele vejen med konkrete eksempler og øvelser.

Din sanglærer - Jazzvokalist Louise Bøttern

Mit navn er Louise, jeg er 42 år og bor og underviser på Østerbro i København.

Jeg har undervist i sang siden 2002 og er kendt som sanglærer for at være lattermild og ærlig. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at udtrykke sig gennem sang. Med positiv pædagogik og empati guider jeg dig igennem sangteknik, ud af personlige begrænsninger og ind i musikalitet. Jeg inspirerer mine sangelever til at åbne op, bruge stemmen og turde mere.

Jeg er uddannet jazzvokalist med pædagogisk diplom fra Det Kgl. Konservatorium i Haag. I 2015 udgav jeg jazzalbummet "Kick Off Your Shoes", som vi spiller koncerter med på de danske jazzscener. Se live optagelser med Louise Bøttern Group.

Alt det får du:

* To workshops er samlet mere end 10 timers undervisning
* Fællesskab med og inspiration fra andre sangere
* Stemmeøvelser, sangertricks, og praktisk erfaring med det samme!
* Idéer til nye sange på dit repertoire
* Nøglen til at opfriske dine gamle sange på repertoiret
* Forståelse af dine styrker og udfordringer som sanger
* Hjælp til at få styr på dine tonearter og sheets
* Solotid hvor du får hjælp til lige præcis dét DU har brug for
* Inspiration og struktur til din øvning
* Indsigt i hvordan andre sangere griber opgaven an

Du får inspiration til at opsøge intensiteten, ved at koble sangerkroppen med din indlevelse og historiefortælling!

Begrænsede pladser

Tilmelding gælder efter først-til-mølle princippet.

Der er nemlig kun 6 pladser på workshoppen.

Du får en bekræftelse på din tilmelding kort efter betaling.
Inden workshoppen modtager du besked med nærmere info og evt. materiale.

Tilmeldingen er bindende og beløbet tilbagebetales ikke ved afbud eller udeblivelse. Aflyser underviser refunderes beløbet naturligvis.

Har du spørgsmål, så skriv til Louise på: louise@vokalrummet.dk

Vær med på én eller begge workshops.

Prisen er 900 kr for en workshop.

Efter din tilmelding får du svar med betalingsinfo, og når betalingen er modtaget er pladsen din.

 Vi synger i lyse lokaler, med udsigt over søerne i hjertet af Østerbro i Kbh.

Gratis parkering i gården.

Alt det praktiske

Datoer

Nye datoer for

Sanger Workshops

kommer snart..

Tid

Begge dage 10:00 - 16:00

Frokostpause 12:30 - 13:00

Medbring selv frokost.
Der er gratis kaffe, thé og snacks undervejs.

Sted

Workshops afholdes på Bordings Friskole.

'Sangsalen' er en smuk lys sal med udsigt over søerne på Østerbro.

Der er fri parkering i gården.