Elevudtalelser

Rikke Tangsholt Andersen
Jeg kan på det varmeste anbefale sangtimer hos Louise. Dejlig atmosfære, og høj faglig dygtighed. Hun er enormt god til at visualisere det tekniske aspekt af sangen, på en sjov og lærerig måde. På kort tid fik jeg styr på teknikker, som jeg tidligere har bøvlet meget med. Louise har givet mig de fornødne redskaber til at komme videre på mit sangeventyr
Mia Erika Gottlob
Louise er alt hvad jeg søgte i en sanglærer. Utrolig kompetent, fantastisk mild, super inspirerende og virkelig oprigtig. Jeg har aldrig sunget for andre og ville egentlige bare høre en kyndig hvad jeg kunne og ikke kunne. Hun fik mig til at åbne op og glemme alt om generthed og frygten for at fejle. Jeg kan åbne alle sanser sammen med Louise og jeg har lært meget mere end jeg troede jeg ville og kunne. Det er en sand fornøjelse at synge for og sammen med Louise for hun gør mig tryg, også i at fejle.
Hanne Boll Overgaard
Louise er et fund. Hun er leende, varm og imødekommende og samtidig direkte og uden omsvøb i sin addressing af mine udfordringer. Jeg elsker, at hun altid er velforberedt og nærværende i sangtimerne. Hun er en særegent kompetent pædagog, der altid har en sikker fornemmelse for, hvad netop jeg har brug for lige nu. At kunne kombinere sødme og autoritet er en sjælden gave, og jeg er dybt taknemlig for at have fundet hende og for at kunne se frem til mere sang, te og latter i hendes hyggelige Østerbro-lejlighed.
Ida Andersen
Under mit musikstudie med sang som hovedfag blev jeg klar over, at det ikke kun er vigtigt at finde en sanglærer som er faglig dygtig - det er mindst lige så vigtigt at hun/han også er empatisk og en pædagogisk formidler. Jeg har haft fagligt dygtige sanglærere før, men jeg følte mig aldrig rigtig tryg eller fri i deres undervisning. Det gjorde, at jeg blev mere og mere usikker på mig selv, og mistede helt lysten til at synge. Jeg har fået min glæde og selvtillid i forhold til at synge tilbage!!! Jeg har lært at bruge sangteknikker, så jeg kan synge længere fraser, og på en sund måde. Jeg er blevet bedre til at bruge min støtte. Jeg har lært at forstå en node, fagudtryk osv. Jeg har lært teknikker til improvisation, og meget meget mere! Da min største udfordring var at spænde i kæbe og svælg, var mine største aha-oplevelser arbejdet med åbne vokaler, diftonger og ansatser. Det har hjulpet mig uvurderligt meget. Også støtteøvelser var super gode for mig. Louise er den mest kompetente, fagligt dygtige, empatiske og inspirerende sanglærer jeg nogensinde har haft. Der er altid varme, latter og smil. Jeg har følt mig tryg og har mærket, hvordan jeg har kunnet blomstre. Hun har et analytisk talent og et øre der gør, at hun er spot on når hun vejleder dig. Jeg føler mig utroligt priviligeret over at have haft en lærer, der både har en så utrolig høj faglighed, samtidig med at hun er tålmodig, pædagogisk og en rigtig god formidler.
Nina Holme Berg
Jazz Vokal Workshop
Louise er en super god underviser! Inspirerende, interesseret, seriøs og munter i hurtige skift. Hun har en stor viden og kunnen indenfor emnet, så man føler sig på sikker grund. Louise synger dygtigt og dejligt, så man bliver inspireret - og hun akkompagnerer glimrende på klaveret. Desuden føler man, at hun er ærlig i sin feed back, hvilket jo er et stort plus i en undervisningssituation. Jeg har fået rigtig gode råd til både frasering og improvisation, som jeg straks har taget til mig. Desuden har Louise og jeg snakket om min brug af stemmeklangen, at jeg kan vælge andre/flere klangtyper. Det har skubbet så meget til min lyst til at synge! Jeg er blevet fuld af idéer og trang til at prøve dem af. Den største aha-oplevelse var nok, at jeg ikke behøvede at begrænse mig selv så meget, som jeg åbenbart har gjort. At jeg faktisk har ret godt styr på en hel del ting, og skal turde lege mere med musikken.
Signe Cold
Sanger Workshop
Det er alt for lang tid siden, at jeg har fået undervisning og så endda af Louise. Jeg ville gerne udfordres og følte mig anspændt i sang. Nu har jeg fået ordentlig fat i støtten igen og genopfrisket sangteknik. Den store øjenåbner var helt klart hvordan jeg kunne gøre sangene mere personlige i min egen version; med fokus på tekst, udtryk og fraseringer. Det er sjovt at få undervisning sammen, så man kan se hvordan en anden griber opgaven an. Det lærte jeg meget af. Workshoppen har åbnet op for mange nye muligheder. Rigtig dejligt at have Louise som underviser igen. Det var lige så hyggeligt og samtidig udfordrende, som jeg havde håbet på. Man bliver mødt med godt humør og Louise er altid meget engageret i den enkelte sanger og hvad denne person skal arbejde videre med. Der er plads til at lave fejl og så finder vi sammen ud af, hvordan det kan gøres bedre. Mit råd til andre sangere? Husk hvor vigtig støtten er; for din energi som sanger, og for hvordan din krop har det efter mange timers sang. Dyk ned i teksten. Når du ved hvad den handler om, er det lettere at finde ud af, hvad du gerne vil lægge tryk på i din version. Husk at sang er ligesom teater; der skal nogle gange lidt 'skuespil' til for virkelig at få udtrykket ud over scenekanten. Vær ikke bange for at overdrive de forskellige følelser, så folk virkelig kan blive revet med.
Pierre Enaux
Som uddannet og optrædende danser, bliver jeg ofte bedt om at råbe, lave elefantlyde eller tale. Stemmearbejde er også vigtigt når jeg skal undervise: Hvordan slider jeg min stemme mindst? Nu har jeg de nødvendige redskaber. Jeg kan lege med min stemme og forcerer ikke. Nu føler jeg mig mere tryg ved min stemme. Undervisningen foregår meget afslappet, og jeg føler, at Louise involverer sig i min udvikling. Hun er forberedt og professionel, hun lægger meget vægt på teknikken og er ofte meget detaljeret i sin forklaring. Selvom Louise anbefaler sange der passer til min stemme og mine udfordringer, vælger vi sangene sammen, og det er dejligt at synge noget man selv holder af.
Elena Barbachano
Sanger Workshop
Jeg tilmeldte mig workshoppen for især at blive bedre til improvisation og for møde andre sangere. Jeg er blevet meget bedre til at høre skalaerne hen over akorderne, og kunne improvisere over dem, blevet skarpere i rytmer og have modet til at gøre det. Den største aha-oplevelse var improvisationen, ordenes betydning og udtryk. Den har åbnet muligheden yderligere til at springe ud i at skrive sange selv, og lysten til at spille med andre musikkere. Louise har som altid været tålmodig, skarp og kreativ. De 3 dages Sangworkshop har været virkelig hyggelige! Mit råd til andre sangere: Øv dig, det hjælper!
Anne Emilie Sveistrup
Jazz Vokal Workshop
Jeg tilmeldte mig workshoppen for at få øvet jazz og arbejde med alm. sangteknik. Niveauet tiltalte mig (ikke for krævende men stadig for øvede). Jeg har gået ved en anden sanglærer, der påpegede samme ting at forbedre som Louise, så det er jo nok rigtigt 🙂 Det var spændinger ved kæbe/nakke og modet til at ændre form ved sangene. Når jeg ikke er mere erfaren med noder/rytmer end jeg er, var alle jazzteknikkerne superfede at få introduceret, det inspirerende til at gå på nyopdagelse i gamle sange. Workshoppen har gjort mig modigere ifht. at ændre sangenes form, at dyrke (og finde) mit personlige udtryk. Forløbet har været rigtig godt, Louise er præcis og imødekommende. Mit råd til andre sangere: At det handler om at slappe af og tro på det.
Kim Lemke Nielsen
Jazz Vokal Workshop
1000 tak for en inspirerende dag. Jeg har fået rigtig meget med hjem, som skal bearbejdes og jeg er totalt busted efter dagen.
Hege Fuglesang
Jazz Vokal Workshop
Det var en herlig opmuntrende dag! Og lige dér hvor man har allermest brug for det, får man den skønneste vejledning! Tak ;o)
Ditte Elisa Nielsen
Jazz Vokal Workshop
Jeg synes, det var en ret så fantastisk dag - aktiviteter og praksis fint afmålt i forhold til tiden (og kræfterne). Jeg havde brugt mig selv præcis som jeg havde håbet på.
Signe Cold
Jeg har oplevet en stor forståelse for mit musikalske udtryk (som jeg har arbejdet på gennem de sidste 7 års tid), og er med Louises hjælp og vejledning kommet rigtig langt på kort tid. Det gør bestemt ikke timerne dårligere at man bliver mødt med smil og varm thé i den hyggelige lejlighed på Østerbro. Undervisningen kan anbefales til alle, der har lyst til at blive bedre indenfor sang; øvet som begynder
Laura
Det er altid en glæde, at komme til sang hos Louise. Der er altid en afslappet stemning og rart at være. I sangtimerne har jeg lært meget nyt, og ting jeg ikke anede jeg kunne. Og selvom det vi synger, er svært og kan være lidt en pine, glæder jeg mig altid til næste gang. Louise har styrket mig både i mange sangfærdigheder, bla. at synge med støtte og at trække vejret ordentligt når jeg synger, men vigtigst af alt har hun gjort, at jeg føler mig mere sikker, når jeg synger, og derfor tør kaste mig ud i vildere sange. Louise er rigtig dygtig, og god til at lære fra sig. Man kan ikke andet end at holde af hende.
Elena Barbachano Sørensen
Det er altid en stor fornøjelse, når jeg skal til sangtimer hos Louise! Hun er imødekommende, altid i godt humør og meget inspirerende. Hendes entusiasme smitter bestemt af på mig, og får sangen til at blive overskuelig og simplere. Hun hjælper mig med at bruge de rigtige teknikker, så jeg kan ramme toner, som jeg ikke troede, jeg kunne synge. På denne måde bliver det virkelig lækkert og opløftende at bruge min stemme.
Andreas Dam Bredsdorff
Jeg begyndte til sang fordi jeg elsker at synge og er klar over, at jeg har brug for at lære noget sangteknik. Jeg havde svært ved at bruge støtten. Det gør, at jeg har sværere ved at synge de højeste toner, og jeg dermed slider mere på stemmen. Nu er jeg meget mere fokuseret på min støtte. Den sidste gang skulle jeg prøve at improvisere. Jeg er godt klar over, at jeg ikke er fan af improvisation, men det gjorde alligevel noget ved mig, og var en oplevelse der har gjort mig mere bevidst på, at det er vigtigt at gøre! Selvom jeg måske ikke ligefrem gør det meget endnu.
Louise var en stor del af grunden til, at jeg kom tilbage til sangundervisning. Hun er altid fantastisk glad, menneskelig og meget nede på jorden. Der er en god blanding af professionalisme og venskabelighed over hende, hvilket gør forløbet super godt!
Anne Mette Stougaard
Jeg ville genoptage min sang, og tænkte at en sanglærer var et oplagt bud. Nu er jeg blevet mere selvsikker og modig! Den største aha-oplevelse var, at man kan synge med forskellige slags ‘stemmer' (chest voice, head voice mm.). Mit råd til andre sangere: Vær ikke bange for at prøve at synge på en ny måde, men sæt også pris på den måde du allerede synger på nu (hvis du er tilfreds med den). Louise er meget dygtig og engageret! Hun har altid et stort grin efterfulgt af en masse kloge ord om sangteknik og andet.
Ditte Emilie Sisseck
Jazz Vokal Workshop
Tak for nogle gode workshops. Jeg tilmeldte mig workshoppen fordi jeg ikke følte, jeg fik sunget nok, og ville gerne inspireres til hvordan jeg kunne arbejde med forskellige sange. Da det hurtigt bliver de samme sange og den samme måde de bliver sunget på. Jeg har fået en arbejdsmetode. Det er sjovt at lære nye sange, men faktisk kan jeg nu få gamle sange til at "holde længere" før jeg bliver træt af dem, fordi jeg kan synge dem på 1000 forskellige måder. Jeg er blevet endnu modigere og mere bevidst i forhold til at ændre toner og rytme, og gøre sangen til min egen, og jeg har fået konkrete værktøjer til hvordan jeg kan gøre det. Det var rart at få de der rytmeøvelser til improvisation. Dem kan jeg gå videre med og udvikle min scat. Det har været hyggeligt. Det er let at slappe af i selskab med Louise. Mit råd til andre sangere? - Kend historien, føl den, fortæl den, som var den din egen - resten kan du lære af Louise 😉
Bethina Hamann
Louise forstår at udfordre mig lige dér hvor jeg har allermest brug for det, både teknisk og musikalsk. Hun har hjulpet mig til at mærke og høre, hvad jeg får ud af at bruge min stemme på forskellige måder, og har forstået at skabe et rum, hvor det har været muligt for mig, at slippe kontrollen og tilgå sangen mere legende. Sjovt, spændende og noget der rykker!
Lise Wolff
Jazz Vokal Workshop
Jeg vil bare sige TUSIND TAK for et par dejlige dage i jeres selskab. Det var meget inspirerende og lærerigt. Jeg har stadig alle jeres stemmer og udtryk i ørene. 🙂
Den største øjenåbner for mig var det med de meget forskellige udtryk man kan lave på samme nummer. Meget interessant. Jeg følte mig meget tryg ved Louise. Jeg fik nogle gode tips og tricks med hjem om, hvordan man gør numrene personlige.
Jane Køhlert
Jazz Vokal Workshop
Det var et meget koncentreret workshopforløb - jeg fik en masse gode informationer og viden og jeg fik øvet. Louise er som person og underviser dejlig hjertelig og tryg at være sammen med - bare PISSE dygtig! Hun har SÅ meget hun deler ud af!
Kim Lemke
Efter mange års selvstudie i musik og sang, begyndte jeg til undervisning hos Louise, og har efter bare få lektioner allerede udvidet mit toneregister betydeligt mere end jeg havde forestillet mig muligt.
Lotte Blokmann, mor til Josephine
Josephine elsker at komme og synge hos Louise. Hun er altid glad og har let til grin. På de 3 mdr. Josephine har gået hos Louise har hun allerede lært rigtigt meget. Bl.a. hvordan man bruger sin vejrtrækning rigtig, og får fat i ‘sang-musklen’.
Anna Queck
Louise har lært mig meget. Jeg startede med at have en meget hæs stemme. Men nu, efter at jeg har gået hos hende i en længere periode, har jeg virkelig gjort store fremskridt. Jeg havde svært ved at komme op på de høje toner, men det er blevet meget nemmere for mig nu. Jeg synes, at det er megafedt at kunne synge rigtigt fordi det bare er så meget nemmere at synge nu.