Indtag hele rummet med din stemme

Indtag hele rummet med din stemme

Vi hører med øjnene.

Jo jo, den er god nok. Det er er ikke en tastefejl.

Vi hører dét, vi ser.

For synssansen er meget mere dominerende en høresansen.

Derfor er det vigtigt, at du sender de rigtige visuelle signaler afsted, som du ønsker publikum, ja – skal høre fra din stemme.

Kan du se, hvad jeg mener?

Det første, du skal gøre, er at forsøge at rydde alt ‘fnidder’ og forstyrrende elementer af vejen, så du kan koncentrere dig om din sang.

Fysiske forstyrrelser; som tøj der generer eller hårtotten der bliver ved med at falde ned i ansigtet.
Det er ret nemt at løse.

Men så er der de forstyrrelser, som foregår indeni dig.
De er ikke altid så nemme at rydde af vejen.

Du har garanteret et indgående kendskab til den lille djævel, som sidder på skulderen og påstår, at alt kommer til at gå galt og gør nar af hvad du gør.

Han ser forskellig ud for os alle, og siger ikke altid det samme – men det er de færreste, som aldrig har mødt ham.

Han skal have besked på at fise af.
Venligt, men bestemt.

“Tak fordi du – på din helt særlige måde – prøver at hjælpe mig, men ellers tak. Jeg har ikke tid til dig lige nu. Jeg er i gang med noget vigtigt.”

Når du er i stand til at klare hjernen for den slags ‘fnidder’, er der hul igennem til inspirationen og kreativiteten!

Den finder du vej til gennem din vejrtrækning og grounding.

Ved at trække vejret dybt og roligt, får du nervesystemet til at falde til ro i en presset situation, og så kan du bedre koncentrere dig.

For som jeg sagde tidligere; Alt andet er forstyrrende.

Ro, nærvær og tilstedeværelse er virkelig noget der betager os ved (andre) sangere.

Når sangeren er tilstede i nuet, og er koncentreret og fokuseret på at udtrykke sig med alt hvad han/hun har i sig.

Så er jeg fanget.

Udover vejrtrækning og grounding har jeg også et par musikalske tricks til at skabe den nærhed, intimitet og fordybelse i musikken, som tryllebinder et publikum.

Sidegevinsten er, at den form for nærvær også skaber en langt federe sangoplevelse for dig selv.

Du indtager rummet med din stemme og lader musikken fylde rummet.

Du giver øjeblikket al den plads, du overhovedet kan skabe.

Jeg ved godt, det er lidt abstrakt, det her!

Og jeg vil selvfølgelig gerne vise dig hvordan du skal gøre.

Men du kan jo selv prøve at lege lidt med tanken og eksperimentere med det – derhjemme i det små eller ude på de store scener.

Vær nærværende med din stemme og giv plads til musikken, inspirationen og nuets magi.

Det er hverken hokus pokus eller astrofysik.

Det er noget alle kan lære!

Du skal bare være åben for at lade dig inspirere, og så skal du være klar på at gøre noget andet, end du plejer.
Hvis det lyder interessant og du har lyst til at give det er skud – så skal du selvfølgelig med på workshoppen, ikke?

>>> Se hvordan du booker en plads lige her <<<

Et slag for processen

Et slag for processen

Er du modig?

Jeg vil gerne påstå, at det er de små forsigtige skridt vi tager i hverdagen, der gør os mere robuste og modige.

At turde træde et skridt frem når udfordringer melder sig – det er sundt! Når vi vover os ud i noget, som for andre kan virke banalt og legende let, men som for os selv er ukendt land, hvor vi må tage tilløb – så bliver vi ganske enkelt bedre til det at vove.

Vi er generelt ikke modige nok.

Med mod, mener jeg ikke handlekraft eller styrke. Jeg taler ikke om at være rapkæftet eller at kunne løbe en maraton. Jeg taler om det at turde satse sig selv. Være den vi er, gøre det der glæder os – også det vi måske ikke er allerskrappest til. Jeg taler om at turde være sårbar.

Ballet – mig?

Har jeg fortalt dig om dengang jeg startede på kons. i Holland og fik faget ‘Ballet for sangere’?

Idéen var at gøre os sangere mere kropsbevidste på en scene og bedre til at udtrykke os fysisk.
Guderne skal vide, at det ikke var noget kønt syn. Fem bløde (!!) uerfarne ‘dansere’ i spring skråt over gulvet. Ser du det for dig? :o)

Men det var faktisk skideskægt! Og en meget stor udfordring for mit selvbillede og mit ego. Det er jo ikke dér jeg har mine kompetencer. Ærligt talt, så krævede det mod af mig hver uge at møde op til den time.

Trods mange år som folkedanser – balletdanser bliver jeg vist aldrig!
Men det var jo heller ikke målet.

Målet var at blive bedre – fra mit udgangspunkt. Og med en forventning om at kunne bruge det i det omfang jeg havde behovet.

Netop i disse dage drøner de glade unge studenter rundt i åbne lastbiler og fejrer deres 12-taller. Og samtidig hører man i medierne om forventningspres og stress hos studerende. Og vi voksne er ikke bedre. Vi stiller store krav til os selv. Vi skal præstere både i privatlivet og på jobbet.

Men i al denne stræben efter at opnå noget, kan vi godt glemme glæden ved bare at gøre. Uden at ville vinde eller være bedst – men blot fordi det interesserer os, og gør os glade.

Så jeg vil gerne slå et slag for processen!

Tør du vove dig ud i noget, som du ikke kan vinde i?
Tør du vove dig ud i noget, du ikke nødvendigvis er god til?
Tør du fejle, trække på skuldrene og smilebåndet – og prøve igen?
Tør du være sårbar?

Den eneste forventning du vil møde, er at du gør dig umage.

Måske kender du bogen af Don Miguel Ruiz: “De fire leveregler”. Et af levereglerne lyder: Gør altid dit bedste. Han forklarer, at ‘dit bedste’ er variabelt. Dit bedste i dag er ikke det samme som det, du kan præstere i morgen. Og skal ikke sammenlignes. Du skal bare altid gør dit bedste under omstændighederne.

Så er du tilstede i processen og så kommer udviklingen helt af sig selv!