Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Hvorfor du skal starte dér og ofte må vende tilbage

Jeg har oplevet det ske for andre en del gange nu.

Det er faktisk også sket for mig selv.

Det var frustrerende for mig dengang, men jeg måtte jo tage den med. For læreren havde jo ret. Det vidste jeg godt. Det kunne jeg jo mærke.

Jeg taler om de mange oplevelser hvor vi tror vi skal én ting, og så ender vi med at starte et helt andet sted. I sangtimerne er det ofte, at eleven har et ønske om at lyde mere jazzet, synge svære kromatiske forløb eller besnære et publikum med intensitet og nærvær.

Og hvor starter vi så?

I sangerkroppen!

Det kan være dødfrustrerende, at man har sat sig et mål og har en forventning – og så tager turen lige en omvej, inden man når derhen.

Men JEG LOVER DIG – det er turen værd, og du ender i mål med et langt bedre resultat. (Hvis man kan sige, at vi kunstnere nogensinde når i mål.. – men det er en anden snak.)

Du har sikkert hørt min konservatorie-historie før – så scroller du bare videre ned. Hvis ikke, så får du den korte udgave her.

Jeg havde bestået optagelsesprøven på kons. i Holland, havde pakket alle mine ting og var flyttet til Haag for at studere jazzsang.

Første sangtime. Jeg var dødspændt. Jeg kommer ind og min sanglærer beder mig lige sætte mig, for vi skal snakke. Hun fortæller mig, at jeg ikke får sangtimer ihvertfald det første halve år, og så må vi lige se, hvordan tingene skrider frem. I stedet skal jeg til talepædagog og lære at bruge min stemme helt fra bunden.

Tror du, jeg hang med næbbet, da jeg gik derfra?

Men i dag er jeg uendelig taknemmelig for dem, der hjalp mig igennem den rejse, og stolt over at jeg klarede det. Jeg fik jo også lov til at få mine sangtimer – jeg skulle bare lige en omvej først. Og uden den tur var jeg ikke hvor jeg er i dag, det er stensikkert!

Det var en stor omvej for mig, og de rejser jeg sender mine elever ud på, er som regel mere kortsigtede. Heldigvis.

Men hvorfor er det så, at det er så vigtigt at starte med sangerkroppen?

Her får du 6 områder, hvor udfordringen ligger i sangerkroppen:

Den rigtige vejrtrækning:

Uden korrekt vejrtrækning, bliver du forpustet og kommer til at lyde lidt flad. Ingen energi på duracellkaninen. Du bliver nemt svimmel fordi du hyperventilerer.

Støtte, støtte, støtte:

Du presser din stemme unødigt eller lyder luftig – fordi du enten tager forkert fat, eller slet ikke. Og begge dele er meget hårdt for din stemme. Du kan ikke synge lange fraser, eller mange ord. Meget dybe toner eller meget lyse toner. Du har kun få klangmuligheder at vælge imellem. Oftest vil det være meget stille og meget kraftigt.

Afspændthed:

Du spænder et sted i kroppen for at kompensere for et sundere arbejde et andet sted. Du bliver hæs, fordi du lukker sammen i struben.  Du vil gerne styre tonen, og holde på det hele. Resultatet bliver desværre, at du bestemmer meget lidt.

Klang:

Uden forståelse for klang, kan du lyde nasal, lukket, for åben eller have svært ved at ramme nogle bestemte vokaler på særlige steder i dit register. Klang handler om at få tonen til at resonere i din krop – at være dit eget badeværelse, og at finde det ideale sted at placere vokalerne. Det er også en lang række stilistiske valg i klang. Så hvis du gerne vil lyde mere poppet/ jazzet/ klassisk – så er det din klang du skal kigge på. Og man kan jo lege lidt med det – overraske lytteren. Som man feks gør, når en operasanger synger med et heavyband. Det er jo i høj grad klangforskellene i sangernes stemmer der fascinerer.

Grounding og fokus:

Hvis du ikke er nede i din krop, mister du fokus – og det gør modtageren også. Det kan godt være et duffust emne at arbejde med, men der findes mange værktøjer til at komme mere ned i sin krop og sende ud derfra. Og uden grounding – ingen fokus.

Airflow:

Når tonen ikke rigtig kommer videre. Du forcerer og styrer tonen. Det føles, som om du holder fast på det. Når du tvivler eller er ubeslutsom mens du synger, når du spænder, og modsat når du er energiforladt. Så er det din airflow du skal arbejde med.

Uden instrumentet i orden er det svært at være fri i sin musikalitet og kreativitet. For så har du hele tiden din koncentration dér.

Målet er jo, at instrumentet kan arbejde mere eller mindre på egen hånd. Det hedder muskelhukommelse. Altså at du har trænet dine muskler til at gøre noget bestemt i en given situation så mange gange, at de ved hvad de skal, uden at du skal guide undervejs. Ligesom at cykle. Så kan du fokusere på noget andet.

Tag den tid det tager.

Vær tilstede i processen og sæt dig selv nogle konkrete mål i forhold til at mestre dit instrument; sangerkroppen.

Giv dig selv den gave det er, at have værktøjet i orden. Så går resten næsten som en leg!

Vil du gerne have hjælp til den proces, så skriv til mig lige her.

Har du styr på din sangerkrop

Har du styr på din sangerkrop

.. og hvad betyder det egentlig – det med ‘Sangerkroppen’?

Sangerkroppen er en stærk, fleksibel og åben krop, hvor du har kontakt til din vejrtrækning, dine støttemuskler, er grounded og er i stand til at lade energien strømme når du synger.

Du skal lære de rigtige muskler at kende, have god kontakt til dem – men du skal også have koncentration, fokus og ‘airflow’.

Når du lærer at bruge din vejrtrækning rigtigt til sang ved at bruge mellemgulvet, vil du mærke, at sang bare er en udvidelse af tale. Det er præcis det samme vi gør – det kræver bare ofte mere luft og udholdenhed, fordi opgaven er større. Sætningerne er f.eks. længere, og vi kan ikke altid tage en vejrtrækning lige dér, hvor vi har brug for den.

Du bruger altså også støtten når du taler, men er måske ikke så bevidst om det.

Du mærker det stærkest når du synger, netop fordi du er underlagt musikken; sætningerne og de lange toner. Det kræver mere af din støtte.

Støtte er at bære stemmen med din luft. Du holder luften inde i dig, så det ikke bare blæser ud og forsvinder.
Støtte er at økonomisere med din luft, så du altid har nok – og gerne lidt til overs.
Og støtte er at kunne spænde de rigtige muskler når du f.eks. gerne vil synge meget kraftigt.

Har du lagt mærke til at det hele foregår nede i kroppen indtil videre?

Vi taler om sang – men det allervigtigste arbejde foregår omkring badebæltet.
Ihvertfald i starten.

Når du så har styr på din vejrtrækning og støtte, kan du arbejde med din klang.

For at få mere klang skal du kunne økonomisere med luften (og det har du jo lige lært! 😉
Derefter skal du kunne sende luften de steder hen i hovedet, hvor du får mest klang for indsatsen. Altså groft sagt – få tonen til at ‘runge’ inde i hovedet.
Ja, det er ligesom når man synger ude på badeværelset!
Og nej – det er IKKE kun klassiske sangere, der arbejder med klang. Det gør vi rytmiske sangere også.

Du får den smukkeste klang når du har lært at slappe af i dine muskler, og kun bruger lige præcis den spænding som opgaven kræver.

Det er en balancegang som kræver bevidsthed – og ja, erfaring.

Der er nemlig forskel på at spænde muskler og at sende energi afsted, og mange mennesker spænder i stedet for at bruge energi – det jeg kalder ‘airflow’.

Der er altså nok at gå i gang med..
Alt det her vil jeg SÅ gerne vise dig i praksis!
I efterårsferien får du chancen for at være med på tre intense workshopdage, hvor et af emnerne netop bliver ‘sangerkroppen’.